Lindbjerg og Lindes historie Oprindelse Lindbjerg, med endelsen ’-bjerg’, har været brugt siden begyndelsen af vores tidsregning og hjælper ikke til dateringen af Lindbjergs opståen. Landsbyen findes dog omtalt i 1470 som ’Lindbierw’. Linde findes omtalt i 1344, og kirken menes at være fra omkring år 1100. Landsbyens oprindelse kendes ikke nærmere. Byudvikling Lindbjerg er en lille, strukturelt velbevaret landsby. Den er kategoriseret som en rektangulær, reguleret vejforteby, og man kan se mønsteret i de tilbageværende gårde, der ligger langs Lindbjergvej. Der var tidligere en kirke i landsbyen, og midt i Lindbjerg findes da også Gl. Kirkevej. Den præcise placering for kirken er dog ukendt. Der blev i 1898 bygget en skole i Lindbjerg. Der er sandsynligvis tale og Lindbjergvej 89, selvom BBR-oplysningerne ikke passer med dette. Forsamlingshuset ligger centralt i landsbyen og er fortsat i brug. Lindbjerg har kun udviklet sig med en lille bebyggelse i den gamle sandgrav ved Kølvej/Lindbjergvej, hvor der i dag ligger en håndfuld enfamiliehuse. Som i de fleste landsbyer er gårdene i Lindbjerg taget ud af drift én efter én. Mange synes dog fortsat at være i brug til andre formål. Linde har særligt udviklet sig i den vestlige del omkring udfletningen mellem Lindegårdsvej og Lindevej. I landsbyens østlige del kan den gamle rektangulære vejforte stadig fornemmes, selvom en del gårde er udskiftet med byhuse. Kun en enkelt gård synes i drift og det nærmere på hobbybasis frem for fuldtidslandbrug. Linde har 222 indbyggere i 2007. Linde Lindbjerg N Lindbjerg og Linde, 1900-1940, 1:20.000. Her ses den grønne slugt med Udspringet fra Tvede Å tydeligt mellem de to landsbyer. 2
Download PDF fil