Nye cykelparkeringer Skal du med bus til Randers får du i fremtiden mulighed for at stille cyklen i nye parkeringspladser til cykler. Placeringen af cyklerne bliver fundet i et samarbejde med borgerne i Assentoft. Cykelture med historisk vingesus Har du lyst til at vide mere om de historiske steder i Assentoft, så tag dine børn, kollegaer og naboer med til en oplevelsesrig cykeltur. Vi cykler i et moderat tempo og gør ophold ved spændende steder. Turen guides af medlemmer fra Sønderhald Egnsarkiv. Søndag den 14. juni klokken 11-13. Mødested på parkeringspladsen ved Assentofthallen. Når du ikke turen i juni måned, kan du tage med til en historisk sensommertur på cykel i august. Tirsdag den 18. august fra klokken 17-19. Mødested på parkeringspladsen ved Assentofthallen. Indvielse af solceller i cykelstien I efteråret 2015 kommer der diodelys i cykelstien til Randers. Det fejrer vi ved at lave en hyggelig cykeltur for hele familien, så hold øje med invitationen i postkassen. Turen bliver arrangeret af Randers Cykelby og Assentoft Cykelmotion. Se kort over lyset i stien på randerscykelby.dk / nyt cykelprojekt i Assentoft, Langå og Spentrup. Cykelkampagne og sikker skolevej Fra september 2015 og frem til efterårsferien bliver eleverne på Assentoftskolen opfordret til at træde i pedalerne til skole. Her ruller nye cykelstier, kampagner og farvestrålende cykelkunst indover skolen. Se kort over de nye stier på randerscykelby.randers.dk / nyt cykelprojekt i Assentoft, Spentrup og Langå. Find os på ”op på jernhesten” Instagram #assentoftcykler
Download PDF fil