”Min kæreste og jeg har mest køkkenaffald og emballager”, smiler Maria Nystrup Christensen da vi besøger hende i køkkenet på 3. sal i Randers. ”For et par år siden sagde vi nej tak til reklamer, og derfor er vi nu fri for kæmpestore stakke med aviser og brochurer. Det er virkelig dejligt. Og skal jeg bruge nogle reklamer, tjekker jeg dem på nettet. Men vi har selvfølgelig en del husholdningsaffald, glas, emballager og cola-dåser fra Tyskland .og derfor tog vi en tur i Ikea og købte dette smarte stativ, der er lige til at skrue på skabet. Det kostede ikke meget mere end 150 kroner - og nu er det nemt at sortere emballagen fra i den ene spand og lægge resten i den anden. Det eneste vi nu skal gøre er at tømme de to spande i hver sin container nede i gården - og så tage en tur på genbrugspladsen engang imellem med papkasser, farligt affald og større ting. Det er supernemt .Men vi har jo også Benny”, griner Maria. ”Benny, der bor i opgangen ved siden af, har arbejdet på Randers Affaldsterminal i mere end 20 år og er vores levende leksikon. Han kan simpelthen svare på alt om affald og har givet os flere gode råd. Nu er det jo ikke altid at vi lige har Benny indenfor rækkevidde - men så tjekker vi websitet eller spørger pladsmændene ude på genbrugspladsen. De er altid søde til at hjælpe med et godt råd eller forklare hvordan det skal gøres rigtigt. Det er virkelig rart”, slutter Maria mens hun skruer plastlåget af glasset med kaffe og lægger begge dele i spanden til glas. Vil du også gøre det lidt nemmere for dig selv, så tjek dit lokale køkkenfirma eller byggemarked. De har forskellige løsninger, der gør det nemmere at sortere – og har sikkert også en model, der passer til dig og dine behov. Der er mange måder at gøre det på, og det vigtigste er at det virker for dig. Husk at reservere plads i dit skab til også at kunne sortere madaffald fra – det får du sandsynligvis brug for i 2016. 1974 Den første Miljøbeskyttelseslov afløser sundhedsvedtægterne fra 1858 1978 Der opstilles kuber til indsamling af glas og papir i Randers og omegn. Nu skal der genbruges! Randers Kommune EXIT 2015 13
Download PDF fil