Metode De danske erfaringer om ”best practice”, er primært baseret på rapporten ”En beskrivelse af god fagpraksis på organdonationsområdet – En rapport baseret på resultaterne fra casebaseret audit”, CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2014. Herefter benævnes denne rapport, auditrapporten. Ud over resultaterne i auditrapporten bygger denne rapport på øvrige danske erfaringer, samt på udenlandske erfaringer og studier. De udenlandske erfaringer er primært hentet i Norge1, England2 og Spanien3. Auditrapporten Dataindsamlingen til auditrapporten, bestod af audit af seks organdonationsforløb fra forskellige hospitaler. Fagpanelet til auditprocessen bestod af otte udvalgte eksperter på området. Formålet med auditprocessen var at beskrive, hvad god fagpraksis er i Danmark. Den casebaserede auditmetode blev valgt, fordi den er egnet til at indsamle viden om, hvad der sker på tværs af et patientforløb med udgangspunkt i datakilder fra flere perspektiver. I panelet sad en række fageksperter og vurderede de konkrete forløb og gav begrundelser for disse vurderinger. Paneldeltagerne tog udgangspunkt i journalmateriale fra seks forløb i perioden: januaroktober 2013, fra følgende hospitaler: Rigshospitalet, Neurointensiv; Odense Universitetshospital, intensiv; Aarhus Universitetshospital, Neurointensiv; Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg; Slagelse Sygehus og Aarhus Universitetshospital, Afdeling I. Med udgangspunkt i analyse af afdelingernes potentielle og gennemførte donationsforløb, blev der bevidst valgt forløb fra henholdsvis neurointensive samt øvrige intensive afdelinger. Forløbene blev valgt fra afdelinger, hvor der jævnligt er organdonationsforløb. 1 Udredningen Når døden tjener livet, 2011 2 Organs for Transplants, A report from the Organ Donation Taskforce, 2008 3 Good Practice Guidelines in the process of Organ Donation, National Transplant Organization , 2011 Best practice for Organdonation – december 2014 3