Apollo Apollo Et afklaringsforløb for lederaspiranter i Region Midtjylland På Apollo arbejder vi med den enkelte deltagers afklaring af, om ledelse med personaleansvar er noget for dem. Som medarbejder i Region Midtjylland er der flere forskellige veje at gå, når lysten og ambitionerne til noget nyt melder sig. Skal man dygtiggøre sig inden for sit fag og blive faglig specialist? Arbejde mod en mere koordinerende rolle, som koordinator eller teamleder? Eller kunne ledervejen være den rigtige vej at gå? Vi arbejder med at afklare deltagernes personlige motivation – og hvad der skal til for at lykkes i en ny rolle. Apollo består af et tre dages internat. 2 Målgruppe Medarbejdere, som søger afklaring af, hvorvidt ledelse med personaleansvar er noget for dem. Forløbet er målrettet medarbejdere uden – eller med begrænset – ledelseserfaring. Medarbejdere, der har eller har haft faglig ledelse, været konstituerede som ledere i en kortere periode (under 6 måneder) eller har haft andre former for ledelse uden personaleansvar, kan deltage i forløbet og arbejde med, om yderligere ledelse med personaleansvar kunne være noget for dem. Deltageren skal indstilles til forløbet af egen leder.
Download PDF fil