udviklingsforstyrrelser, og for Leahs forældre "har det givet redskaber til at forstå og hjælpe Leah. En vigtig del af supervisionen er analysen og forståelsen af HVORFOR Leah gør som hun gør. Vi er nødt til at have stor forståelse for, hvordan Leah oplever verden, for at lære hende hvordan hun kan indgå i den. Vi har altid fokus på Leahs trivsel for den er fuldstændig afgørende for om hun lærer". ALLE BØRN KAN OG HAR RET TIL AT UDVIKLE SIG CAA teamet er en del af Institut for Kommunikation og Handicap og arbejder med børn på alle udviklingsniveauer ud fra grundtanken, at alle børn både kan og har ret til at udvikle sig. For nogle børn med autisme, som i tilfældet med Leah, giver det mening at blive integreret i et normalmiljø. Det gør det fordi det giver dem adgang til social læring og spejling som de ikke kan få i specialmiljøet, men havde man valgt at inkludere Leah i klassen uden en plan, ressourcer, supervision og løbende evaluering var det højst sandsynlig ikke lykkedes. Nanna og Susanne CAA TEAMET VED IKH CAA står for Center for Anvendt Adfærdsanalyse og CAA-teamets primære funktion er at vejlede og supervisere forældre og fagfolk, som skal tilrettelægge, udføre og evaluere intensive udviklingsforløb for mennesker (oftest børn) med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (oftest autisme). Autisme er et socialt og kommunikativt handicap, der viser sig ved: • Afvigelser i sprogudvikling og/eller kommunikation • Afvigelser i evne til socialt samspil, herunder vanskeligheder ved abstrakt tænkning • Særlig eller repetitiv adfærd Det betyder grundlæggende, at mennesker med autisme kan have svært ved at forstå deres omverden og de mennesker som er i den, ligesom det kan være svært for dem at skabe brugbare erfaringer og opnå læring, fordi almenmiljøet kan forekomme kaotisk, overvældende og meningsforladt. Dermed kan det være både trygt og meningsfuldt for et menneske med autisme, at skabe en egen "dagsorden" i det sociale felt og dermed "være i verden" på egne præmisser. ”Mennesker med autisme bliver ofte misforstået og opfattet som kravafvisende, u-samarbejdsvillige, rigide og sårbare, selvom det ofte er mangel på forståelse, strategier og færdigheder, som hæmmer deres deltagelse i socialt liv. Derfor er det vigtigt, at mennesker med gennemgribende udviklingsforstyrrelser får mulighed for systematisk og målrettet at tilegne sig den viden og de færdigheder, som giver dem de bedste muligheder for at kunne agere og deltage i eget liv og dermed opnå størst mulig grad af selvstændighed, positiv jeg-identitet, mestringsfølelse og medindflydelse”, fortæller Nanna. CAA-teamet er specialiseret i netop dette felt og har stor viden om specialpædagogisk og -psykologisk læringsteori. CAA-teamet arbejder altid analytisk med adfærdsbegrebet og søger at afdække hvorfor en given adfærd opstår og opretholdes, samt hvordan, hvornår og hvorfor den styrkes og svækkes, men væsentligst; hvad den betyder og hvordan adfærdens funktion og budskab eventuelt kan ændres og formidles mere hensigtsmæssigt til fordel alle. Adfærdsanalytisk arbejde tager derfor udgangspunkt i analyse af observationer og data om hvilke adfærdsstrategier et menneske allerede har etableret – og hvorfor. På baggrund heraf tilrettelægges en særlig og intensiv indsats omkring barnet eller den voksne, hvor betingelserne for netop dette menneskes læring og udvikling lægges nøje til rette, ligesom progression og eventuel regression registreres og analyseres nøje. Det er afgørende at nævne, at CAA-teamet altid tager afsæt i det enkelte menneskes behov, styrker og interesser fordi læring og trivsel altid skal følges ad. Læs mere om hjemmetræning og CAA teamet på IKH på http://www.sku.rm.dk/ydelser-og-takster/-boern-i-autismespekteret/social-laring/ Nanna Agerbak Halvorsen https://www.linkedin.com/in/nanna-halvorsen-77b509a1/ IKH INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP
Download PDF fil