Nye holdningsundersøgelser - danskerne er fortsat positive overfor organdonation I 2016 udgav Sundhedsstyrelsen for første gang siden 2010 en undersøgelse om den danske befolknings holdning til organdonation. 80-90% af den danske befolkning har en positiv holdning til organdonation. Det viser flere holdningsundersøgelser foretaget af både Sundhedsstyrelsen og Dansk Center for Organdonation. Hjernedød udfordrer Dog melder mere end en tredjedel af danskerne, at de endnu ikke er klar til at tage stilling. Her er den væsentligste barriere, at de tvivler på, om man er død, når man hjernedør. 21% svarer således i 2015, at de er er enig eller meget enige i udsagnet: ”Der findes eksempler på at hjernedøde er kommet til live igen”. “Vi skal fortsætte med at adressere usikkerheden overfor hjernedødskriteriet i samtalerne med de pårørende om hjernedød og organdonation. Noget, man blandt andet kan finde vejledning til i Guideline for Kommunikation med pårørende” kommenterer Helle Haubro Andersen, centerleder her i Dansk Center for Organdonation: “Samtidig er det også vigtigt, at vi som fagpersoner er tydelige i kommunikationen omkring hjernedød - også når vi taler om organdonation uden for hospitalets rammer” Danskerne taler om organdonation Fagpersonalet skal i 75% af tilfældene indhente samtykke til organdonation hos de pårørende. Enten fordi afdøde ikke har tilkendegivet en holdning, eller fordi den afdøde har ønsket pårørendes accept. Men tre ud af fire har talt med familien om organdonation, viser Dansk Center for Organdonations undersøgelse fra september 2016. Således er en større andel af befolkningen ikke helt på bar bund, hvis spørgsmålet om organdonation kommer på tale. Alene det, at emnet har været berørt i familien, er med til at kvalificere de pårørende i deres beslutning, når I beder dem om at forholde sig til organdonation. Læs mere 4 Organdonation 1995 - 2015: Danskernes viden, holdning og adfærd, Sundhedsstyrelsen (2016) 4 Guideline for kommunikation med pårørende om hjernedød og organdonation, Dansk Center for Organdonation (2014) Ny ansat: Mette er ny donationsansvarlig læge i Dansk Center for OrgandonationDANSK CENTER FOR ORGANDONATION WWW.ORGANDONATION.DK - Anæstesilæge Mette Juul Koefod startede i februar 2017 som ny donationsansvarlig læge i Dansk Center for Organdonation. Udover sit arbejde som donationsansvarlig læge, har Mette sin daglige gang som afdelingslæge på neuroanæstesiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Her er en del af hendes arbejde også i Præhospitalet, hvor hun kører akutlægebil. Arbejder på tværs af afdelinger “Jeg glæder mig til at arbejde med donordetektion og samarbejdet på tværs af afdelingerne” fortæller Mette. Mette skal nemlig især arbejde med donordetektion i den fælles akutmodtagelse og på de neurologiske afdelinger for netop at understøtte arbejdet med at sikre, at bevidstløse patienter med omfattende læsioner i hjernen, altid indlægges på en intensivafdeling. Lidt ekstra 4Før Mette i maj 2015 kom til AUH arbejde hun i Viborg. 4I 2010 færdiggjorde hun en ph.d. inden for genterapi og knogle- og bruskheling hos børn. 4Mette bor i Aarhus sammen med sin mand og to børn. Mette Juul Koefod er anæstesilæge på Aarhus Universitetshospital og donationsansvarlig læge i DCO WWW.ORGANDONATION.DK 78 45 09 50 skejby.dco@rm.dk SIDE 3
Download PDF fil