Vi skal både strække os efter stjernerne – og efter de samme mål som alle andre I år bliver behandlingsretten forkortet fra de nuværende op mod 60 dage ned til 30 dage for alle patienter. Der har været mange diskus sioner om det fornuftige i forslaget, men nu er der et flertal i Folke tinget, og derfor knokler alle afdelinger for at leve op til vores beslut ning om at indføre behandlingsretten fra 1. juli. Tidligere har nogen måske kunnet få det indtryk, at vi i hospitals ledelsen var tilbøjelige til at acceptere, at der var afdelinger, som ikke fra dag 1 kunne leve fuldt op til politikernes krav om fx kort udred ningstid, hvis der var vægtige faglige argumenter for at prioritere andre udfordringer. Vi vil derfor gerne sende et klart signal om, at det aldrig har været mere vigtigt, at vi lever op til de samme politiske mål som alle andre hospitaler. Det er en afgørende forudsætning for, at vi kan nå vores mål som universitetshospital. Vi er tæt på at leve op til alle kravene indenfor bl.a. udred ningsret og hurtige epikriser. Og vi er langt i forberedelserne til den forkortede behandlingsret. Men vi skal i mål på alle områder. Til oktober mister vi børnehjertekirurgien, som Sundhedsstyrelsen har valgt at samle på Rigshospitalet. Det sker ikke, fordi vi har ringere resultater end Rigshospitalet, og det sker på trods af et veludviklet internationalt samarbejde og langt mere forskning på Aarhus Universitetshospital. Det sker, fordi Sund hedsstyrelsen ikke er tilfreds med vores organisering og robusthed på området. Eksemplet med børnehjertekirurgien viser, at vi kan miste højt specialiserede områder, hvor vi ellers er i front fagligt. Andre eksempler fra det seneste år er regionens flytning af fertilitetsbehandlingen og fedmekirurgien væk fra Aarhus Universitetshospital. Det stiller naturligvis spørgsmålstegn ved, om vi fortsat kan regne med opbakning som højt specialiseret hospital. Det er derfor meget glædeligt, at regionsrådspolitikerne netop har beslut tet, at de vil prioritere et meget stærkt og højt specialiseret universitetshospital, som kan måle sig med de bedste i Europa. Og der bliver brug for opbakningen, for den seneste udvikling signalerer, at vi i de kommende år vil møde nye ud fordringer på de højt specialiserede områder. Skal vi kunne regne med politikernes fulde opbakning, kræver det derfor mere end nogensinde, at vi er troværdige og lever op til de krav, som politi kerne stiller på patienternes vegne. Redaktion: journalist Anne Westh • journalist Kasper D. Borch • journalist Anne Lund Petersen • kommunikationsmedarbejder Dorthe Hangst • fotograf Tonny Foghmar • fotograf Michael Harder • grafiker Gitte Skovgård • mediegrafikerelev Signe Harley Nygaard Moore Ansvarshavende: Kommunikationschef Jens-Ole Winther Layout og foto: Grafisk Service Forsidefoto: Tonny Foghmar Venlig hilsen Claus Thomsen Lægefaglig direktør Gert Sørensen Hospitalsdirektør Vibeke Krøll Sygeplejefaglig direktør
Download PDF fil
Arkiv