Specialiseret service til tiden – i hele landet Alle vores teknikere er specialuddannede hos XO CARE, Dentsply Sirona, DEXIS, KaVo, Melag, Dürr, W&H, BWT og VisiQuick, ligesom de jævnligt modtager uddannelse i service og reparation af andre mærker. Vi servicerer derfor alle former for units, røntgenudstyr og småapparaturer. Nordenta har en stor serviceorganisation med udekørende teknikere i hele landet. På kontoret i Glostrup sidder et kompetent team af servicekoordinatorer, hvis fornemmeste opgave er at sikre, at du får den bedst mulige service. Her har vi også vores eget værksted, der hjælper med at efterse og vedlige- holde klinikkens instrumenter, turbiner mv. Sikkert og effektivt Når du booker et servicebesøg, sker planlægningen digitalt i vores planlægningssystem. I systemet kan vi også se hvilken tekniker, der er tættest på din klinik, når I har nedbrud eller brug for akut udbedring af fejl. På den måde er klinikken sikret hurtig hjælp. Kan reparationen ikke umiddelbart afsluttes på klinikken, tilbyder vi udlånsudstyr. Arbejdskort giver overblik Vi registrerer alle servicebesøg digitalt og fører logbog over klinikkens udstyr. Det giver klinikken et godt overblik over udstyrets historik og driftsøkonomi. Efter afsluttet besøg mod- tager du automatisk en mail med et arbejdskort. Her får du en oversigt over arbejdet, der er udført samt information omkring udbedring af eventuelle fejl. Vi kender klinikkens udstyr; alder, serienummer osv. Derfor kan vi altid kan gå tilbage og se, hvornår vi sidst har været på klinikken, om det er et genudkald eller en garantisag. Det giver både os og klinikkerne et godt overblik over udstyrets historik og økonomien på vedligehold. Helle Ols, Servicekoordinator
Download PDF fil