http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/RSS.ashxMiddelfart Kommune PagesWed, 17 Sep 2008 14:05:05 +0200http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=1http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=1Naturparken Hindsgavl Dyrehave Projektbeskrivelse Natur– og Miljøafdelingen September 2008 12008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=2http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=222008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=3http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=3Forord Hindsgavlhalvøen er beliggende mellem Lillebælt og Fænøsund og rummer dermed helt specielle landskabelige, naturmæssige samt kulturhistoriske værdier. Halvøen er allerede i dag et vigtigt nærrekreativt område for Middelfart. Der er store muligheder for at udvikle området yderligere, så det bliver en udflugtslokalitet af regional betydning, hvor kultur, natur og rekreative værdier går hånd i hånd. Luftfoto over Hindsgavlhalvøen Middelfart Kommune er ejer af en stor del af halvøen. I forbindelse med at forpagtningsaftalen for det centralt beliggende landsbrugsareal på ca. 90 ha udløb den 28. februar 2008, har det været relevant at overveje fremtiden for dette område og halvøen som helhed. I den forbindelse besluttede Byrådet at udarbejde en vision for det fremtidige brug af området og igangsætte planlægningsprocessen. Resultatet heraf er denne projektbeskrivelse. Tak Tak til alle der med råd, vejledning og inspiration har bidraget til, at denne projektbeskrivelse er blevet en realitet. En særlig tak til: • Hans-Jørgen Ellemand, Haderslev Dyrehave og Torben Christiansen, Jægersborg Dyrehave for faglig sparring undervejs. • Kaj Rauff-Nielsen, Givskud Zoo og Allan Larsen, Marselisborg Dyrehave for sparring om tekniske detaljer. • Harriet Hansen, Middelfart Museum for bidrag til afsnittet om halvøens kulturhistorie. • Vildtkonsulent i Skov- og Naturstyrelsen, Lars Erlandsen Brun. • Realea A/S, Danmarks Naturfredningsforening v. Lars Christiansen, Friluftsrådet v. Søren Larsen og Erik Bukh for deltagelse i Grønt Partnerskab omkring etablering af Dyrehaven. • Tidligere forpagter af landbrugsarealet Hugo Vingborg 32008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=4http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=442008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=5http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=5Indhold 1. Forord 2. Indhold 3. Indledning 3.1. Visionen 3.2. Formålet med Naturparken Hindsgavl Dyrehave 3.3. Proces og borgerinddragelse 4. Dyrene i Dyrehaven 4.1. Dyrenes rolle i en naturpark 4.2. Valg af dyr 4.3. Kron- og dådyr 4.4. Dyrenes antal 4.5. Sikkerhed 5. Hegning 5.1. Placering af hegnet 5.2. Hegnets udseende 5.3. Låger, porte og færiste 5.4. Hindsgavl Allé, beskyttelse af træerne 5.5. Slotsbanken og Sudden 3 5 7 7 7 8 9 9 9 10 11 11 12 12 13 14 15 15 6. Rekreativ brug og formidling 16 6.1. Nye rekreative muligheder 16 6.2. Aktivitetsområder med formidlingscenter, naturlegeplads og bålplads 17 6.2.1. Aktivitetsområdet ved Brovejen/Galsklintvej 17 6.2.2. Aktivitetsområdet ved Galsklint Camping 18 6.2.3. Andre tiltag for fysisk udfoldelse 18 6.2.4. Områder til fordybelse 18 6.3. Formidlingscenter 18 6.4. Natur- og Kulturformidling 19 6.4.1. Hvordan skal formidlingen foregå? 20 6.4.2. Benyttelse af området 20 6.4.3. Tilgængelighed for alle 21 6.4.4. Skiltning 21 7. Naturen 7.1. Landbrugsjorden – pleje og udvikling 7.2. Konsekvenser for områdets dyreliv 8. Landskabet 8.1. Landskabets kommende udvikling 9. Skovene 9.1. Dyrehaven ved kongebrogården 9.2. Den nuværende skov 9.3. Skovenes udvikling 9.4. Vildtets påvirkning af skoven og beskyttelse af plantninger 21 21 22 23 24 27 27 27 27 28 52008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=6http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=610. Trafik og parkeringsforhold 10.1. Trafikkens størrelse 10.2. Parkeringsområder – permanente og mulige 10.3. Styring af områdets trafik 10.4. Mulighed for efter behov at regulere trafikken yderligere 10.5. Stier i området 10.6. Færiste og støj 11. Den daglige drift af Naturparken Hindsgavl Dyrehave 12. Forhold til anden planlægning 12.1. Integration i den nye kommuneplan 12.2. Lovgivning 13. Perspektivering Litteratur 29 29 29 29 30 30 30 31 32 32 32 33 33 Bilag Organisering og samarbejde Øvrige dyr, som er fravalgt i projektet Områdets kulturhistorie Lovgivning samt forhold til anden planlægning Landskabets karakter Kortbilag 1. Planskitse 34 36 37 38 40 41 62008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=7http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=73. Indledning 3.1. Visionen Visionen for projektet ”Naturparken Hindsgavl Dyrehave” er at udvikle de naturmæssige og kulturhistoriske forhold og de rekreative muligheder på Hindsgavlhalvøen, samt at bidrage til en bedre formidling af disse forhold. Det vil være muligt i forbindelse med projektet at skabe og udnytte synergieffekter mellem de forskellige delområder af Byrådets vision, som fremgår af Middelfartplanen: Ud i naturen Læring og uddannelse hele livet Borgere i form Oplevelser i fællesskab Illustration af synergieffekt imellem dele af Byrådets vision 3.2. Formålet med Naturparken Hindsgavl Dyrehave: • • • • • • Den indhegnede dyrehave anvendes til offentlig naturpark og dyrehave med udflugtsaktiviteter. Områdets særlige landskabelige karakter som herregårdslandskab bevares og styrkes. Der etableres ny natur, så naturindholdet og kvaliteten samlet set øges. Forudsætningerne for formidlingen af natur- og kulturhistorie forbedres. Tilgængeligheden af de tidligere dyrkede arealer øges for besøgende via udvidet stisystem. Karakteristiske træer og beplantninger bevares. 72008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=8http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=83.3. Proces og borgerinddragelse De første trin i processen om etablering af naturparken er taget i 2007, og Middelfart Kommune har fået god opbakning i forbindelse med et offentligt borgermøde på Hindsgavl og idéfasen for projektet, hvor der er i alt indkommet 19 bemærkninger der alle var positive. Derudover har Kommunen haft nogle gode dialoger med naboerne, interesserede borgere, andre myndigheder og partnere i projektet, som udmønter sig i foreliggende forslag til etablering af Naturparken Hindsgavl Dyrehave. Mange af forslagene er direkte indgået i foreliggende projektbeskrivelse, mens andre forslag må afvente en overordnet strategi for hele skoven eller ikke kan realiseres nu og her i forbindelse med etablering af dyrehaven. Middelfart Kommune stiller med dette projekt rammerne til rådighed for udviklingen af et unikt rekreativt område. Den videre udvikling af området vil være en proces over årene, hvor det gælder om at producere og videreudvikle de gode oplevelser i fællesskab for fremtiden. I processen deltager mange dele af den kommunale organisation samt en række partnere og interessenter. Se nærmere beskrivelse i bilag A, som viser projektets organisering. Tidsplanen for projektet er, at der vil kunne etableres hegning og sættes dyr i Dyrehaven inden 1. april 2009. Centrale spørgsmål, som behandles i denne projektbeskrivelse, er: • • • • • • • • • • Hvor stort et areal skal udlægges til Dyrehaven? Skal der være hegning omkring Dyrehaven? Hvor skal hegnet placeres? Hvordan udformes og placeres hegningen, så landskabet påvirkes mindst muligt? Hvilke dyr kan være i Dyrehaven og hvor mange? Hvordan sikres offentlighedens adgang til området? Hvordan løses de trafikale forhold og parkering? Hvordan vil skoven udvikle sig? Hvordan formidles kulturhistorie og natur? Hvordan integreres projektet i et helhedskoncept for hele halvøen? I de følgende afsnit redegøres for bl.a. for ovenstående forhold. 82008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=9http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=94. Dyrene i Dyrehaven 4.1. Dyrenes rolle i Dyrehaven Et meget centralt spørgsmål i forbindelse med etablering af et åbent græsningslandskab er, hvordan det skal holdes åbent for ikke at springe i krat og skov? Åbne græs- og slettearealer er plejekrævende. Idéen med at etablere naturparken som en dyrehave er, at dyrene fungerer som landskabsplejere, idet de holder landskabet åbent. Dyrene tilfører samtidig området endnu et attraktivt element, som kan gøre det til en besøgsattraktion. 4.2. Valg af dyr I forbindelse med projektforslaget er det undersøgt, hvilke dyr det vil være attraktivt og muligt at udsætte i området, og som samtidig opfylder de danske regler på området. Kravene til dyrearten i Dyrehaven er blandt andet: • • • • Publikums sikkerhed ved færdsel i området. Dyrene må ikke blive håndtamme, da dette kan medføre aggressivitet. Attraktive oplevelsesmuligheder med dyrene. Hensyn til veterinær- og lovgivningsregler. Færrest mulige konflikter med heste og hunde. Krondyr og dådyr er de eneste hjemmehørende dyrearter, som opfylder kravene til udsætning i Dyrehaven. Det er derfor disse dyr, der er valgt til projektet. Dådyr i Haderslev Dyrehave I bilag B kan læses om de dyr, der af forskellige grunde er blevet fravalgt i projektet. 92008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=10http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=104.3. Kron- og dådyr Kron- og dådyr er velegnede til pleje af store arealer, da de gerne græsser og dermed hjælper med at holde landskabet åbent. Økologisk set er hjortevildt tilpasset et liv på åbne græssletter med tæt tilknytning til større sammenhængende skovområder. Hjortevildt sikrer en god biodiversitet (artsrigdom) i skovene og holder naturskovene lysåbne. Unge krondyr i Jægersborg Dyrehave Krondyr og dådyr er begge vildtarter, der henholdsvis har været naturligt udbredt i Danmark eller er blevet genindført til Danmark i middelalderen. Der er en tradition for hjortevildt på godser og i dyrehaver, både til jagt og i husholdningen, hvor det velsmagende kød er eftertragtet. Især kronvildt giver med sin imponerende størrelse gode oplevelsesmuligheder for besøgende i Dyrehaven. Kronhjorten er Danmarks største landpattedyr, og den flotteste af de hjorte, vi har i Danmark. En voksen han (hjort) er med sine op til 250 kilo og 1,50 meter i skulderhøjde et imponerende syn, især når den har gevir. Om efteråret kommer hjortene i brunst, hvilket er meget imponerende at opleve. Kombinationen af krondyr og dådyr giver gode muligheder for de besøgende for at se dyrene i Dyrehaven. Dådyr er et udpræget slettedyr og mere ”vilde” end krondyr. Dådyrene vil oftest opholde sig på græsningssletten. Krondyr er mere skovsøgende, men vil også kunne ses på sletten. De kan blive nærgående såfremt de besøgende ikke holder afstand. Antallet af krondyr skal derfor være mindre end antallet af dådyr. 102008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=11http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=114.4. Dyrenes antal Det er vigtigt at have en god balance mellem bestandsstørrelsen og størrelsen af det landskab, hjortene lever i. Målet er at få en hjortebestand, der sikrer et passende græsningstryk, og en bestand, der overlever vinteren uden sult. Erfaringer fra Jægersborg og Haderslev Dyrehaver viser, at tilskudsfodring i vinterperioden er nødvendigt, når bestanden har en størrelse over 1 dådyr per 10 ha. En sådan bestandsstørrelse vil være nødvendig for at vegetationen holdes tilstrækkeligt nede i vækstsæsonen. Dyrehavens vinterbestand må højst udgøre 2 krondyr eller 4 dådyr pr. ha. i henhold til ”Bekendtgørelsen af opdræt af hjortedyr”. For at kunne følge udviklingen af hjortebestanden og dermed udviklingen i plantedækket på det åbne areal og i skovene vil bestanden i dyrehaven indledningsvis være betydelig mindre. I starten skal der udsættes ca. 50 dyr, heraf 10 krondyr. Dyrene vil allerede første sommer få kalve. En passende endelig bestandsstørrelse vil ligge på ca. 200300 dyr. Hjortebestanden vil med tiden skulle reguleres ved en målrettet afskydning. Modelfoto 4.5 Sikkerhed For sikkerheden for de besøgende er det vigtigt, at dyrene ikke får for meget menneskekontakt, for at undgå at de bliver tamme og udviser en unaturlig adfærd. Såfremt nogle dyr bliver for tamme, må de bortskydes, da de ellers udgør en sikkerhedsrisiko. 112008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=12http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=125. Hegning Hegning er en nødvendig forudsætning for at holde dyrene inde i området. Der er ellers en for stor risiko for, at dyrene svømmer væk eller vandrer ud. En af grundforudsætningerne Dyrehaven er, at der skal være adgang til skovområderne som hidtil, og at der skal være fri adgang til den kommende græsningsslette. Dyrehaver med kronhjorte og dådyr som landskabsplejere reguleres af ”Bekendtgørelsen af opdræt af hjortedyr”. Bekendtgørelsen forudsætter en forsvarlig hegning af området. Hegnet skal have en højde på mindst 2,0 m. Tekniske data Indhegnet areal ialt: Heraf skov ca.: Heraf græsslette ca.: Hegnslinie ca.: Antal porte og låger*: Antal Færiste: 165 ha 83 ha 82 ha 7 km Ca. 20 5 *Alle eksisterende veje og stier, der krydser hegnet, får som udgangspunkt porte eller låger. Derudover tilstræbes det, at der ikke er længere end 600 m mellem lågerne for at komme ud af eller ind i indhegningen. Historien om hegn på Hindsgavl Allerede i navnet Hindsgavl kan der afledes en tradition for tidligere indhegning af området. Ifølge Søren Hechmann (1994) kommer navnet Hindsgavl ikke fra hjortehunner (hinder), men fra et gammelt navn for hegn eller indhegning: Hægnæth. Gavl brugtes i tidligere om stejle klinter. Navnet Hindsgavl kan betyde ”Indhegning ved Klinten”. Det er dog ikke er helt klart, hvilken slags hegning, der kunne være tale om, måske var ”…det en indhegning omkring en kongelig jagt – måske blot arealet omkring Slotsbanken.”. 5.1. Placering af hegnet Ved valg af hegnslinien er der undersøgt forskellige muligheder og scenarier. Målet har været at skabe et så stort sammenhængende område for Dyrehaven som muligt. Samtidigt har det været et mål, at Dyrehaven skal opleves som et storslået område, uden at man føler sig begrænset af hegningen. Kriterier for placering af hegnet: • Der skal være et godt forhold mellem skov og åbne arealer i indhegningen, både af hensyn til dyrene og af hensyn til den æstetiske oplevelse af området. • Den kørende færdsel ind/ud og igennem indhegningen til Hindsgavl Slot, Hindsgavl Bro og til Gals Klint Camping skal kunne foregå uhindret gennem hele døgnet. • Hegnet skal være så lidt synligt som muligt, og som udgangspunkt ikke genere udsigtsmulighederne. • Det meget brugte stiforløb langs kysten skal holdes udenfor hegningen. Der vil således være uændrede udsigtsforhold mod sund og bælt fra dette stiforløb. • Det skal være muligt at færdes langs hegnet med henblik på tilsyn og vedligeholdelse. • Særligt botanisk værdifulde kystskove sikres udenfor hegningen. • Områder med mere intensiv brug f.eks. ”Aktivitetsskoven”, Hindsgavl Slot og Park, Hindsgavl Bro, kolonihaverne, Søbadet, campingpladserne og skydebanen holdes udenfor hegningen. • Særlig stejle reliefforhold (fx ved Grøndalen) holdes udenfor på grund af risiko for udspringsmuligheder for hjortene og vanskelige tilsynsmuligheder med hegningen. Ud fra de ovenfor stående kriterier, er valgt et hegnslinieforløb, der kan ses på kortbilag 1. 122008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=13http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=135.2. Hegnets udseende Der er meget bevågenhed på hegningen og placeringen af denne. Derfor har Middelfart Kommune nøje vurderet forholdene omkring hegningen. Det tilstræbes at lave hegnet, så det virker så diskret og usynligt som muligt, så man ikke får fornemmelsen af at befinde sig i et hegnet område. Gode eksempler på hegningen kan ses i Haderslev Dyrehave (se billeder) og i Jægersborg Dyrehave. Ved etableringen af Dyrehaven på Hindsgavl er det naturligt at tage udgangspunkt i erfaringerne fra disse 2 dyrehaver. Eksempler fra Haderslev Dyrehave. Med henblik på at vurdere den visuelle betydning af hegnet, har kommunen lavet nogle visualiseringer i udvalgte, følsomme områder. Et eksempel kan ses på næste side. 132008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=14http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=14Visualisering af hegnsforløb ved Hindsgavl Slot 5.3. Låger, porte og færiste Veje og stier, der krydser hegnet, får som udgangspunkt porte eller låger i den traditionelle røde ”dyrehavefarve” og er lavet af træ (se billede). De udformes på en sådan måde, at de er selvlukkende så dyrene ikke kan slippe ud. Samtidig skal de være nemme af passere for alle besøgende. Den kørende adgang ind/ud og igennem indhegningen sikres ved etablering af færiste ved begge ender af Hindsgavl Allé og på Galsklintvej ved kolonihaverne og ved Gals Klint Camping. Se placering af færistene på kortbilag 1. Eksempler på låger fra Marselisborg og Jægersborg Dyrehaver 142008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=15http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=155.4. Hindsgavl Allé, beskyttelse af træerne Hindsgavl Allé er et centralt element i området. Alléen fører fra skoven ved Byggecentrum til Hindsgavl Slot, og er hovedadgangsvejen til slottet. For at sikre træerne mod feje- og afbidningsskader fra dyrene, er det nødvendigt at beskytte de enkelte træer indtil de er store og kraftige nok til at modstå påvirkningen fra dyrene. Det vurderes, at træer skal have en diameter i brysthøjde på ca. 0,4 m før man kan se bort fra dyrenes påvirkning. Det er således afgørende at beskytte allétræerne med en løsning, der er holdbar og falder harmonisk ind i landskabsbilledet. Beskyttelsen af allétræerne skal være så transparent og roligt i formen som mulig for ikke at være forstyrrende det visuelle indtryk. Der er ca. 240 træer, der skal beskyttes. Der er undersøgt og visualiseret 12 forskellige beskyttelsesmetoder, hvoraf den på billedet viste vurderes at være den bedste løsning. Visualisering: Beskyttelse af Hindsgavl Allé. Kig mod slottet 5.5. Slotsbanken og Sudden Nordvest for Hindsgavl Slot ligger strandengen Sudden og den markante gamle slotsbanke. Disse områder kommer ikke til at indgå i det hegnede areal, men da de er naturligt samhørende med naturparken, beskrives planerne for dem kort her. Selve Sudden har indtil udgangen af 2007 været afgræsset af kreaturer. Slotsbanken har været afgræsset af får. Det er ikke muligt at inddrage Sudden og Slotsbanken i Dyrehaven, da det vil kræve indhegning. En eventuel hegning helt nede i vandkanten vil blandt andet af æstetiske årsager være uacceptabelt. Området bør fortsat afgræsses for at bevare de lysåbne strandengs- og overdrevsområder. Det bør overvejes at hæve vandstanden i området. En afgræsning af området er endvidere med til at øge tilgængeligheden til Slotsbanken, der er et yndet udflugtsmål. 152008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=16http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=16Dels af hensyn til dyrenes velfærd og dels af hensyn til områdets naturværdier bør området afgræsses ekstensivt med relativt robuste dyr, f.eks. kødkvæg. Da der i perioder er mange besøgende, bør det være meget rolige dyr, der ikke er specielt opsøgende overfor mennesker. Slotsbanken er et meget markant fortidsminde. Odense Bys Museer har af hensyn til fortidsmindet anbefalet, at selve slotsbanken afgræsses med får. Området bør afgræsses med en relativt robust fårerace, der egner sig til naturpleje. Der skal også tyndes i træ- og buskvegetationen 6. Rekreativ brug og formidling Den nye adgang til det åbne landskab på Hindsgavlhalvøen giver mulighed for at udbygge de eksisterende rekreative muligheder, stinettet og rammerne for formidling. Etablering af ”grønne ruter” gennem området vil kunne lede den besøgende til de forskellige oplevelsesmuligheder og ”overraskelser”. Slyngede stier, kuperet terræn med gammel løvskov, en varieret beplantning, store solitære træer, lyse og ”venlige” små lunde, udsigten over bælt og sund og ikke mindst mødet med de forskellige dyr i området, som fx krondyr og dådyr i dyrehaven, køer og får på Sudden, og evt. ”klappezoo” i ”aktivitetsområdet” udenfor indhegningen, kan gøre besøget på halvøen til en uforglemmelig oplevelse. Indenfor Dyrehavens hegn er den højeste prioritet dyrenes velfærd og de oplevelser, der kan skabes gennem mødet med dyrene, naturen og landskabet. Området skal som hidtil være frit tilgængeligt og til gavn og glæde for de besøgende. 6.1. Nye rekreative muligheder Et af målene med Dyrehaven er at skabe aktive udfoldelsesmuligheder i naturen og samtidig skabe plads til fordybelse. Der er derfor planlagt aktivitetsområder og opholdsarealer i forbindelse med Dyrehaven. Disse forventes udviklet over en årrække. 6.2. Aktivitetsområder med formidlingscenter, naturlegeplads og bålplads Der er planlagt 2 aktivitetsområder i forbindelse med Naturparken Hindsgavl Dyrehave. 162008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=17http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=176.2.1. Aktivitetsområdet ved Brovejen/Galsklintvej Turen i Dyrehaven begynder, når de besøgende ankommer til hovedindgangen ved aktivitetsområdet Brovejen/Galsklintvej. Målet med området er, at de besøgende skal føle sig velkomne og dermed få lyst til at opleve mere af Dyrehaven. Aktivitetsområdet skal blandt andet indeholde et formidlingscenter, en naturlegeplads, en bålplads med borde og bænke samt eventuelt en ”klappezoo”, det vil sige en lille indhegning med dyr, der kan fodres og klappes. Aktivitetsområdet skal være et tilbud til alle kommunens børn og deres forældre, skoler og børnehaver samt andre besøgende om at komme ud, opleve og røre sig i den fri natur. Området skal byde på spændende eventyr hele året rundt. Forskellige områder skal appellere til forskellige aldersgrupper og udfordre alle sanser. Et område med formidling til de voksne og større børn og en naturlegeplads med leg og aktiviteter for forskellige aldersgrupper af børn. Formålet med en naturlegeplads er at give børn større glæde ved naturen og større indsigt i naturens sammenhænge. Naturlegepladsen er et middel til at skabe naturforståelse, så pladsen skal lægge op til, at man søger videre ud i naturen. Det skal være første stop på en tur i det fri. Der skal opstilles borde og bænke, så man kan sidde og nyde den medbragte madkurv eller man kan bruge områdets bålplads til at tilberede den medbragte mad. Der vil også være mulighed for at søge ud i området på de anlagte stier og slå sig ned på en blomstereng, hvis man vil i tættere kontakt med naturen. Eksempel på ”klappezoo” 172008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=18http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=186.2.2. Aktivitetsområdet ved Galsklint Camping Aktivitetsområdet på arealet ved Galsklint Camping er tænkt som et område for mere fysisk aktivitet med mulighed for en ”grøn fitnessbane” og områder for udstrækning efter en løbe- eller gåtur. 6.2.3. Andre tiltag for fysisk udfoldelse Der laves afmærkede motionsruter gennem området af forskellig længde, så der bliver udfordringer for alle. 6.2.4. Områder til fordybelse Der etableres opholdsarealer med borde og bænke rundt om i Dyrehaven – langs kanten af området og i nærheden af små oaser. Fra disse vil der være god udsigt ud over Dyrehaven, ud over vandet eller til iagttagelse af livet ved og omkring de små oaser som f.eks. et vandhul. 6.3. Formidlingscenter Der etableres et formidlingscenter i forbindelse med Dyrehaven for at opfylde visionen om bedre formidling. Mange besøgende vil gerne beriges, opleve og lære noget. Et formidlingscenter og en naturvejleder kan gøre oplevelsen af naturparken meget mere givende for de besøgende, for byens borgere og ikke mindst for eleverne i skolerne. Centeret skal være et smukt bæredygtigt, levende og spændende natur- og kulturhistorisk formidlingscenter. Det skal indeholde et rum til udstilling og formidling, rum til undervisning, et kontor, toiletter og måske et traktørsted. Når det levende formidlingscenter står klart, vil det komme mange forskellige brugergrupper til gavn; børnehaver, skoleklasser, familier og turister. Børnehaver og skoleklasser vil blive daglige brugere af huset i forbindelse med natur- og kulturvejlederture samt natur- og kulturundervisning. Der kan desuden udbydes kurser for pædagoger og lærere i til knytning til en bred vifte af emner indenfor natur- og kulturhistorieformidling. Ud over formidlingen af natur- og kulturværdierne i området vil centeret også være et godt udgangspunkt for at formidle viden om og initiativer i forbindelse med sundhed og motion. En naturvejleder skal udvikle formidlingscenteret og tage sig af den daglige kontakt til de besøgende. Eksempel på formidlingscenter 182008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=19http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=19Gammel Slot ved Hindsgavl Foto. Niels Martner 6.4. Natur- og kulturformidling En formidling af værdierne i naturområderne på Hindsgavlhalvøen kan fremme forståelsen for og oplevelsen af naturen. Området er spækket med kultur i form af blandt andet de mange fortidsminder. Der er behov for at bevare de kulturhistoriske værdier og gøre dem mere synlige og tilgængelige for de besøgende. Hindsgavl – forstået som det gamle herregårdsområde vest for Middelfart by – er en enestående kulturhistorisk helhed, og det vil være muligt at formidle kulturspor gennem 800 år til brugerne af området. Se mere om områdets kulturhistorie i bilag C. Ved at inddrage fysisk aktivitet i naturformidling kan sundhed fremmes, også hos grupper af borgere, der ikke normalt er aktive. Natur- og kulturformidlingen varetages af vejlederen, som skal: • Udvikle og gennemføre nytænkende initiativer der understøtter projektets vision sammen med en styregruppe. Styregruppen udgøres af museet, kommunens fagforvaltninger (sundhedsafd., skole- og institutionsafd., natur- og miljøafd.),skovfogeden, Friluftsrådet (lokalafd.), DN (lokalafd.). Udvikle formidlingscenteret til en spændende base for de besøgende. Opsøge "den gode historie" til formidling gennem blandt andet foldere, guidede ture og formidlingscenteret. • • Formidlingen vil give flere besøgende mulighed for oplevelser i naturen. Naturvejledningen giver oplevelser, der skal føre til opdagelse af, kendskab til, viden om, forståelse, respekt og omsorg for naturen og miljøet. De besøgende vil desuden opnå en øget kulturel bevidsthed og føle større ejerskab til kommunens unikke kulturmiljøer. Oplevelser omkring dyrene vil øge interessen for at opleve naturen og forståelsen af sammenhængen mellem dyrene og naturen, dyrene som naturplejere. Naturvejledningstilbud til kommunens skoler og institutionerne vil være med til at styrke naturfags- og historieundervisningen og skabe en større forståelse blandt børn og unge for deres nære natur og historie. 192008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=20http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=206.4.1. Hvordan skal formidlingen foregå? Naturformidling • Der etableres naturstationer/-baser i området med forskellige temaer og pædagogiske muligheder, f.eks. skoven, vandhullet, havet, økosystemer, kystområdet. De besøgende kan derved opleve og lære på egen hånd. • Arrangerede ture der giver borgerne og andre besøgende direkte oplevelser i naturen. • Fokusområder i formidlingen vil blandt andet være padder (f.eks. årlige frøkoncerter), vandhuller, biodiversitet, kysten og skoven. • Fremstilling af informationsmateriale som for eksempel foldere m.v. Kultur- og historieformidling • Områdets kulturhistoriske kvaliteter skal indfanges i en række nøglelokaliteter og oplevelsesruter. • Lokaliteterne og ruterne skal gøres tilgængelige på en website og gennem andet informationsmateriale som for eksempel foldere. Materialet fra websitet kan udprintes og der er mulighed for at sammensætte ruter efter eget ønske med hensyn til turens længde eller udvalgte punkter af interesse. • Arrangerede ture der giver den besøgende direkte oplevelser af områdets kulturhistorie. Formidling til skoler og institutioner • Naturvejlederen laver kurser for lærere og pædagoger i brug af stationerne/baserne. • Brug af naturstationer/-baser i undervisningen. • Brug af den kulturhistoriske website til undervisning. • Mulighed for skolerne til at adoptere et af de nygravede vandhuller i området og følge udviklingen. • Naturvejledning for kommunens skoler og institutioner om natur- og kulturværdier og biologisk mangfoldighed. Sundhed og motion • Afmærkning af ruter til løb, stavgang eller gåture i samarbejde med lokale foreninger. • Arrangerede ture for fokusgrupper i samarbejde med sundhedsafdelingen. Naturvejledning, der kombineres med fysisk aktivitet. 6.4.2. Benyttelse af området De nuværende og kommende brugere af Hindsgavl-halvøen kan have forskellige interesser, og der vil i et vist omfang være interessemodsætninger imellem brugerne. I fremtiden vil området blive brugt af endnu flere mennesker samt af dyrene i dyrehaven. For at alle kan være der, er det nødvendigt at tilpasse brugen til de givne forhold. Kunsten vil så fremover være er at finde frem til de rigtige regler for benyttelse, for at sikre de bedste muligheder for både de besøgendes natur- og friluftsoplevelser og dyrenes velfærd. Kommunen vil derfor i endnu støre omfang se på erfaringerne fra andre steder i landet, og inddrage de lokale foreninger aktiv for at finde en optimeret løsning. En forudsætning for at finde en afbalanceret løsning vil være at kortlægge de forskelliges interessenternes behov mere præcise mht. aktiviteternes størrelsesomfang, antal, tidspunkter, m.v. At finde den rigtige balance i bruget af området vil være lige så et vigtig proces som at finde det passende antal af dyr for området. Visionen er på sigt at skabe et system i balance, som reguleres hen ad vejen. Med etableringen af Dyrehaven skabes der på det tidligere landbrugsjord større arealer og yderligere 6 km sti til benyttelse og der åbnes op for utallige oplevelsesmuligheder, som ikke kan findes ret mange andre steder. Indtil videre er udgangspunktet for brug af området, at den skal følge de almindelige lovlige bestemmelser. Der skal være så få restriktioner på bruget af Dyrehaven som muligt, dog skal alle aktiviteter tage hensyn til svagere grupper og alle handlinger, der kan stresse dyrene skal undgås. Ved ønske om afholdelse af større arrangementer, egentlige sportsarrangementer m.m. skal der som hidtil altid indhentes tilladelse hos Teknik- og Miljøforvaltningen. 202008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=21http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=216.4.3. Tilgængelighed for alle Målet er, at der i forbindelse med etablering af Dyrehaven skal sikres en passende tilgængelighed for alle, og at handicapaspekter bliver indarbejdet tidligt i planlægningsprocessen og anlægsarbejdet. Det gøres gennem dialog og ved at indtænke brugernes behov. 6.4.4. Skiltning Ved områdets naturstationer/-baser og kulturhistoriske nøglelokaliteter og oplevelsesruter opsættes informationstavler. Der udover opsættes kortborde ved de store indgange til Dyrehaven med indtegning af områdets motionsruter, naturbaser og kulturhistoriske lokaliteter, toiletter, opholdsarealer samt markering af stier og motionsruter med angivelse af turenes længder. Der vil blive udarbejdet forslag til overordnet strategi for skiltning på Hindgavlhalvøen. 7. Naturen På Hindsgavlhalvøen er der store naturværdier med forekomst af en række sjældne planter og fugle. De store naturværdier er primært knyttet til de mere ekstensivt udnyttede skovområder og kystskrænter. De centrale dele af Hindsgavlhalvøen med landbrugsjorder, nåletræsbevoksninger og mere intensiv skovdrift er langt mere naturfattige. De mest værdifulde naturskovsarealer og kystskrænter vil være udenfor selve Dyrehaven. En forudsætning for at få et rigt og varieret dyre og planteliv på større dele af Hindsgavlhalvøen er, at der er en mosaik af tørre og våde naturtyper samt skov, krat og lysåbne naturarealer som eng og overdrev. Hindsgavlhalvøen som helhed og de eksisterende landbrugsarealer i særdeleshed er meget fattige på våde områder. Det er derfor tanken, at drænene på landbrugsarealerne skal fjernes i det omfang det er muligt, for at skabe fugtige lavninger, vandhuller og små vandløb. En række af de fugtige lavninger skal endvidere uddybes, så der bliver en række mere eller mindre permanente vandhuller. Forholdene i enkelte af de eksisterende småvandløb i skoven skal endvidere forbedres. 7.1. Landbrugsjorden - pleje og udvikling Generelt er våde naturtyper meget hurtigere til at udvikle stabile plantesystemer med et rigt og varieret dyre- og planteliv end tørre naturtyper. Med tiden vil landbrugsarealerne dog udvikle sig til et stort slettelandskab med enkelte mindre krat og enkeltstående træer, hvor dele af området vil få karakter af eng og overdrev. Det må dog forventes, at der kan gå en meget lang årrække inden der opstår områder med overdrevskarakter med en rig blomsterflora. Efter etablering af Dyrehaven skal området i vidt omfang henligge til fri succession med græsning som eneste påvirkning. I en årrække vil det dog blive nødvendigt at slå området 1 – 2 gange årligt for at undgå at arealerne gror til i højtvoksende markukrudt som f.eks. Ager-Tidsel. På længere sigt vil græsningstrykket blive reguleret, så der er mulighed for, at der kan indvandre enkelte hårdføre buske som f.eks. Hvidtjørn, Rose og Slåen. For at fremme den visuelle karakter af et slettelandskab samt af hensyn til både Krondyr, Dådyr og det vilde dyreliv i øvrigt vil der blive etableret mindre beplantninger med grupper af træer og buske samt med enkeltstående træer. I dele af området vil der endvidere blive isået blomsterblandinger af naturligt hjemmehørende blomsterplanter. For at fremme udviklingen hen imod eng og overdrev vil der blive etableret zoner, specielt omkring vandhuller og de fugtigste områder, hvor slåningen vil blive minimeret således, at de naturligt forekommende blomsterplanter kan nå at udvikle sig og smide frø. 212008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=22http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=22Græsningsslette fra Mejlø ved Fyns Hoved Overdrevsflora på kalkholdig lerjord (Mejlø) 7.2. Konsekvenser for områdets dyreliv En hegning af Hindsgavlhalvøen med tæt 2 meter højt dyrehegn vil få konsekvenser for en række af de dyr, der lever i området på nuværende tidspunkt. Specielt de lidt større pattedyr som f.eks. rådyr, ræv og hare vil opleve hegnet som en barriere i landskabet. Hvorimod fugle, mindre dyr og planter med tiden vil få væsentligt bedre betingelser med en afgræsning af området. Hindsgavlhalvøen kan ud fra en naturbetragtning ses som en ø, idet byen ligger som en barriere for spredning af dyr og planter. De eksisterende bestande af specielt rådyr vil efter Dyrehavens etablering have et væsentligt mindre areal til rådighed. Halvøen er et meget besøgt og benyttet område, og det må antages at dådyr og rådyr har tilpasset sig til disse forhold således at de er mere tolerante end normale bestande. Skov- og Naturstyrelsens vildtkonsulent har vurderet, at dyrene vil tilpasse sig arealet udenfor hegnet og at den fremtidige bestandsstørrelse udenfor dyrehegnet er et spørgsmål om regulering ved afskydning. Hindsgavlhalvøen og Fænø har tidligere huset en af de nordligste bestande af Springfrø i Europa. På halvøen er der endvidere en bestand af Stor Vandsalamander. Både Springfrø og Stor Vandsalamander er på EF-Habitatdirektivets bilag IV over strengt beskyttede arter. Som et led i projektet skal levevilkårene for Springfrø og Stor Vandsalamander forbedres ved gravning og oprensning af vandhuller. For på sigt at skabe bedst mulige vilkår for områdets naturlige dyre- og planteliv, er det endvidere væsentligt at området ikke tilføres gødning eller sprøjtemidler. Dels af hensyn til formidlingen af området og dels af hensyn til at kunne justere driften af området hensigtsmæssigt er det væsentligt at følge hvordan naturen udvikler sig. Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite vil fremover følge udviklingen af padder og udvalgte ynglefugle i området, samt foretage en overvågning af vegetationen i udvalgte dele af området. 222008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=23http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=238. Landskabet Hindsgavlhalvøen afgrænses af Lillebælt og Fænøsund på vandsiden og Middelfart By på landsiden. Halvøen har et kuperet terræn med gammel løvskov og yngre granplantager samt det åbne herregårdslandskab omkring Hindsgavl Slot og slotsparken. Karakteren er især præget af de enkle strukturer, der udgøres af skoven og det store åbne landbrugsareal, der begrænses af markante skovbryn. Landbrugsarealet inddeles af få landskabselementer, såsom alléen til slottet og enkelte vandhuller med bevoksning omkring. Karakteristisk for hele området er, at det kun er lidt bebygget, og at bebyggelsen overvejende har repræsentativ karakter eller er anlæg i tilknytning til fritidsaktiviteter. Udsigt fra Hindsgavl Allé mod sydvest Udsigt fra Hindsgavl Allé mod slottet Oplevelsesmuligheder på Hindsgavlhalvøen er mangfoldige. Geologien, naturen og kulturhistorien gør hele Hindsgavlhalvøen til et særlig værdifuldt udflugtslandskab. Det varierede terræn byder på storslåede udsigter og intime gemmesteder i stort tal. Der findes kyststrækninger og skov, vandløb, vandhuller og små søer. Bakker der giver henholdsvis læ eller udsigt, sletter, som giver solskin og en let brise, våde områder, der sikrer frodig vækst af urter i tørre sommer, og mere tørre arealer, der giver gode forhold i en våd sommer. En yderligere beskrivelse af landskabets karakter kan læses i bilag E. 232008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=24http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=24Borgbanken ”Gammel Slot” på Sudden Sø i skoven ved Sudden 8.1. Landskabets kommende udvikling Områdets karakter som herregårdslandskab skal bevares. Det er vigtigt at bibeholde de enkelte, overskuelige strukturer i landskabet og udsigterne samt oplevelsen af allén og de markante skovbryn. Enkelte trægrupper på græsningssletten, kan dog give perspektiv i landskabet. Hjortene vil indtage scenen på en ”minieremitage”, og ved græsning sørge for, at Dyrehavens særlige landskab bliver plejet, så der bliver rart at være. Med etablering af dyrehaven vil udnyttelsen af Hindsgavlhalvøen ændre karakter fra intensivt landbrug og produktionsskov til dyrehave. Ændringerne vil ligeledes medføre, at der vil blive fri adgang for publikum til hele det tidligere landbrugsareal og til skoven. Åbne græsningsarealer med majestætiske dyr, i stil med Jægersborg Dyrehave, afvekslingsrige skovområder med gamle træer og markante skovbryn samt udsyn over kysterne vil understøtte de karakteristiske træk af det historiske herregårdslandskab. Vand vil være et vigtigt landskabselement hele året rundt i den kommende naturpark. Kig mod Smedjen fra Hindsgavl Allé, efter stort regnfald 242008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=25http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=25Landskaber karakteriseret af græsningsslette, lysåben skov og mindre bevoksninger. Eksempler fra Jægersborg Dyrehave 252008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=26http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=26Eksempler fra Jægersborg Dyrehave 262008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=27http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=279. Skovene I forbindelse med etablering af en dyrehave inddrages en del af kommuneskoven og en del af Hindsgavl Skov til dette formål. For kommuneskovens del drejer det sig om størstedelen af Batteriplantagen og en lille del af Teglgårdsskoven. 9.1. Dyrehaven ved Kongebrogården Den eksisterende lille dyrehave ligger på areal på ca. 12 ha. ved Kongebrogården. Optil græsningsarealet ligger Kobakkehuset. Den ene del af huset er opbevaringsrum for foder og redskaber og den anden del, som er overdækket indeholder borde og bænke til publikum. Udenfor Kobakkehuset og ved udsigtspunktet mod Lillebælt forefindes borde og bænke med grillsteder og brænde. Der er en sommerbestand på ca. 10 stk. kronvildt og ca. 30 stk. dåvildt. Da området er meget besøgt, og både hegn og faciliteter er i god stand og har en lang levetid, foreslås det at dyrehaven bevares. 9.2. Den nuværende skov Middelfart Kommunes skove og Hindsgavl Skov på Hindsgavlhalvøen fremstår i dag som en varieret skov i et kuperet landskab med mange træarter i forskellige aldersklasser. Skoven bærer præg af, at orkanen hærgede i 1999, hvor ca. 30 % af den samlede vedmasse væltede. Mange steder i skoven væltede træerne på store arealer. Størstedelen af det væltede træ blev oparbejdet til gavntræ og brænde og andre steder fik det lov til at ligge hen til glæde for flora og fauna. Efter oprydningen blev der nogle steder i skoven plantet nyt, andre steder kommer den naturlige foryngelse af bøg, ask og ær op af sig selv grundet de på Halvøen gunstige jordbundsforhold. Skovene på Halvøen drives i dag som produktionsskov, hvor produktionen er underlagt nogle begrænsninger som følge af det rekreative mål for skovens benyttelse. Under hensyntagen til de rekreative mål, aktivitetsmuligheder og bevarelse af særlige naturværdier udnyttes skovens indtægtsgivende ydelser bedst muligt. I skovforvaltningen har man arbejdet med en vedvarende produktion, med udgangspunkt i naturnær skovdyrkning. Produktionen består af sanketræ og brænde ved fast vej, samt salg af juletræer og gran til kommunens borgere. Derudover sælges en lille mængde gavntræ, dels til hjemmemarkedet og dels til eksport. 9.3. Skovenes udvikling I forbindelse med etablering af Dyrehaven ændres strategien for skoven. Her formuleres en overordnet skovstrategi, men der vil senere blive udarbejdet en særskilt strategi for skoven. Overordnet strategi: • Formålet med skovdriften er primært rekreativt, og der lægges vægt på gode adgangsmuligheder og store naturværdier. • Der kan ske salg af produkter fra skoven, men skovdriften indrettes kun sekundært på produktion af disse, idet de primære hensyn i driften vil være opbygning af rekreative værdier og naturværdier. Skoven vil gradvis ændre karakter mod en mere ekstensiv og naturnær drift. Der vil være mere fokus på nøglebiotoper, såsom gamle markante træer, rødlistede arter, fortidsminder m.v. Gamle bevoksninger vil ikke blive fældet, og der vil ikke blive fældet for at lave åbne arealer i skoven med mindre det er til gavn for floraen og faunaen. Hvor der med tiden er behov for det, vil der blive tilplantet nye arealer med skov. I skovdriften er det særdeles vigtigt, at der tages hensyn til hjortevildtet, da dette har brug for nogle arealer i skoven, hvor de kan søge dækning, og opholde sig uden at blive forstyrret af de besøgende. 272008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=28http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=28Eksempel fra Vejle Dyrehave 9.4. Vildtets påvirkning af skoven og beskyttelse af plantninger Det visuelle indtryk af skoven vil ændre sig på grund af dyrenes nedbidning af underskovens opvækst, således at der bliver en mere åben underskov med bedre udkig til sund og bælt. Hjortevildtet i skoven lever fra om foråret til det sene efterår hovedsagelig af græsser og urter, mens de i vinterhalvåret også lever af skud fra træerne. De foretrækker især skud fra bøg, eg, ask, ær og visse nåletræarter. Træarter som sitkagran og fyr er ikke attraktive, ligesom skud fra buske ikke foretrækkes. Når skuddene på de små træer bides af, bliver træerne deforme og deres vækst nedsættes. Dåvildt har også en tendens til at skrælle bark af træerne- d.v.s de bider barken på træerne af i store strimler, med efterfølgende indløb af råd, hvorefter træet ikke kan sælges som gavntræ. Hvor den naturlige foryngelse kommer massivt (mange træer pr/m2) er det ikke nødvendigt at beskytte planterne med vildthegn, da vildtet kun laver skader på en lille ubetydelig del, hvorimod der på de tilplantede arealer hegnes, da antallet af træer er meget mindre. Hegnet fjernes efter ca. 5 år, når træernes topskud er over bidhøjde (ca. 2 m). For at man på sigt stadig kan have et varigt skovdække beskyttes de mest værdifulde og sluttede bevoksningerne i Dyrehaven med indre vildthegn, indtil de opnår en alder på 20-30 år. Herefter nedtages hegnet, og moder/hovedtræer (værdifulde træer) beskyttes enkeltvis indtil de har opnået en diameter over 40 cm. Hvor hjortevildtet laver massive skader på yngre bevoksninger uden hegn vil træerne på længere sigt gå ud og vælte, hvorefter der bliver åbne områder i skoven (skovenge). 282008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=29http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=2910. Trafik- og parkeringsforhold 10.1. Trafikkens størrelse Trafikken til området forventes at stige ved etablering af naturparken. For nærmere at kunne vurdere størrelsen af forandringen, har kommunen i uge 10 foretaget trafikmålinger på Hindsgavl Allé lige syd-vest for Byggecentrum. Disse målinger kan senere bruges som sammenligningsgrundlag. For at minimere usikkerhederne ved denne trafikmåling vil der blive foretaget en supplerende trafikmåling i løbet af sommeren 2008. På nuværende tidspunkt er der en gennemsnitlig årsdøgntrafik på 703 køretøjer. Langt hovedparten af køretøjerne er almindelige personbiler og kun en meget lille andel af køretøjerne er busser eller lastbiler. Trafikken er relativt jævnt fordelt over hele ugen med en forholdsvis jævn fordeling gennem hele dagen fra kl. 8.00 – 20.00, der er dog en lille overvægt af trafikanter søndag eftermiddag. Der er endvidere en sparsom trafik af personbiler gennem hele natten, specielt i weekenden. 10.2. Parkeringsområder – permanente og midlertidige Middelfart Kommune har en række p-pladser ved Gals Klint campingpladsen og den offentlige strand samt enkelte p-pladser ved Søbadet. Med etablering af Dyrehaven må det formodes, at behovet for p-pladser øges mærkbart. Allerede på nuværende tidspunkt er der enkelte perioder, hvor eksempelvis Hindsgavl Slot og Byggecentrum har kapacitetsproblemer på deres p-pladser. Nord for Galsklintvej mellem Brovejen og Søbadvej skal der skabes et aktivitetsområde med faciliteter til formidling af Dyrehaven, naturlegeplads m.m. Når de primære faciliteter som formidlingshus, legeplads m.m. ønskes anlagt her, er det bl.a. i et forsøg på at tiltrække trafikken og parkeringen til dette område. Det vurderes, at en øget trafik ind og ud fra Hindsgavl Allé kan skabe problemer for trafikken på Brovejen. For at styre trafikken så den er til mindst mulig gene for de øvrige brugere af området skal den primære trafik til og fra Dyrehaven derfor ved skiltning og placering af faciliteter styres til at foregå ad Galsklintvej. Behovet for p-pladser i fremtiden er vanskeligt at vurdere. Det er derfor tanken, at der ud over de permanente p-pladser skal udlægges arealer, der kan benyttes som midlertidige parkeringsarealer. Af hensyn til kørestolsbrugere, gangbesværede m.m. skabes 20 befæstede p-pladser, der skabes endvidere 80 p-pladser med vandgennemtrængende belægning. Ud over de faste p-pladser udlægges et areal svarende til ca. 100 midlertidige p-pladser til parkering ved arrangementer og lignende. Til bustrafikken anlægges et parkeringsareal til ca. 3 busser samt vendeareal og stoppested for af- og påstigning. Ved helt særlige lejligheder er der behov for et større antal parkeringspladser ved Hindsgavl Allé. Der vil derfor blive udlagt et græsareal, der kan inddrages til ca. 100 ppladser i forbindelse med større arrangementer. Pladsen kan kun udnyttes efter aftale med Natur- og Miljøafdelingen. Arealet placeres umiddelbart indenfor dyrehaven på sydsiden af Hindsgavl Alle. 10.3. Styring af områdets trafik På nuværende tidspunkt er det tilladt at køre indtil 80 km/t på Hindsgavl Allé, Granhækken og Galsklintvej. Med en øget trafikmængde samt med etablering af Dyrehaven vil der være behov for at sænke hastigheden markant dels af hensyn til de besøgende i Dyrehaven og dels af hensyn til de øvrige brugere af området. Der vil derfor fremover blive skiltet med en væsentligt lavere hastighedsgrænse f.eks. 40 km/t. Alene det faktum at besøgende skal passere færiste eller låger for at komme ind og ud af Dyrehaven vurderes at begrænse hastigheden væsentligt. Det er endvidere tanken, at færiste og låger skal etableres i en bredde, så kun et køretøj kan passere ad gangen. 292008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=30http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=3010.4. Mulighed for efter behov at regulere trafikken yderligere Som udgangspunkt vil de trafikale forhold blive vurderet løbende. Om nødvendigt kan der iværksættes yderligere tiltag. Der kan f.eks. være risiko for, at vejrabatten vil blive brugt til parkering ligesom det forventes at en del besøgende vil køre rundt for at opleve dyrene. Det kan derfor blive nødvendigt at lave en anden regulering af trafikken i området end den nuværende. Eksempler på reguleringsmuligheder: • Etablering af chikaner eller lignende. Chikaner kan dels medvirke til at sænke den generelle hastighed i området og dels medvirke til at besværliggøre trafikken på dele af vejnettet i området, eksempelvis på Granhækken. • Ensretning af Granhækken så det stadig bliver muligt at køre fra Hindsgavl Slot og ud på Brovejen ved Lillebæltsbroen, men så den modsatte trafik spærres. • Spærring af Granhækken, så det ikke bliver muligt at køre hele vejen rundt. • Udlægning af sten langs dele af vejnettet så det ikke bliver muligt at parkere langs vejen. 10.5. Stier i området Alle de eksisterende stier i området vil blive bevaret, og hvor eksisterende stier krydser hegnet, vil der som hovedregel blive etableret låger, så færdslen i området ikke forringes. Den nye adgang til det åbne landskab på Hindsgavlhalvøen giver mulighed for at udbygge det eksisterende stinet, og det forventes at det eksisterende stinet i løbet af de første år vil blive udbygget med i størrelsesordenen 5 km nye stier. De nye stier vil øge de besøgendes adgang til at nyde det åbne landskab betydeligt. Forslag til nye stier kan ses på kortbilag 1. Stier til publikum skal anlægges med respekt for dyrenes flugtafstande. Gode oversigtsforhold kan kompensere for tæt stinet. Dåvildt vil for eksempel gerne holde 80 m til 100 m til publikum til alle sider. Det eksisterende stinet vil blive bevaret og suppleret med nye stier i det åbne landskab 10.6. Færiste og støj Ved ind- og frakørselsveje bliver der nedlagt færiste i vejbanen. Ved færdsel over færistene vil der opstå støj. For at få et overblik over støjniveauet er der igangsat en støjmåling af en tilsvarende færist i Givskud Zoo. Støjmålingen og en efterfølgende beregning givet et billede af den fremtidige støj og dermed mulighed for at finde løsninger til begrænsning af støjen. 302008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=31http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=3111. Den daglige drift af Naturparken Hindsgavl Dyrehave Hovedopgaverne i den daglige drift vil være følgende: Der skal ca. en gang om ugen føres tilsyn med hegn og låger. D.v.s. at hegnet skal efterses for huller, væltede træer, nedfaldne grene og hærværk. Hegnet skal endvidere efter hård blæst altid efterses. Smæk- og transportlåger kontrolleres for fastgørelse, slidtage m.v. Inderhegn og hegn på solitærtræer efterses 2-3 gange om året. Der skal efter behov og afhængig af årstiden føres tilsyn med publikumsfaciliteter, herunder tømning af skraldespande, opsamling af affald, sikkerhedskontrol af legepladser, grillsteder, borde og bænke. Endvidere skal der laves brænde til brug ved grillstederne. Informations- og toiletbygninger skal rengøres dagligt, samt vedligeholdes efter behov med maling, tømmes tagrender m.v. Info-tavler skal rengøres og vedligeholdes. Vej- og stisystem skal vedligeholdes med overslæbning og påfyldning af materialer efter behov. På markarealet skal uønskes opvækst at tidsler, brændenælder, skræpper m.v. afpudses efter behov. Endvidere skal der i de første år laves høslet og presses høballer 1-2 gange i løbet af sommeren. Der skal dagligt føres tilsyn med hjortevildtet, hvor man er opmærksom på dyrenes trivsel, herunder foderstand, sygdomstegn, stress m.v. Fodring af hjortevildtet foregår i perioden 1. november til ultimo april. Der fodres på 3-4 foderpladser. Når mandskabet kommer med foder søger dyrene straks til foderpladserne, hvorfor det er muligt at tælle og føre tilsyn med bestanden. Afskydning foregår i perioden 1. september til 31 januar. Når den ønskede bestand i dyrehaven er nået, afskydes ca. 1/3 af bestanden hvert år. Når et dyr er skudt, brækkes det efterfølgende, d.v.s. man tager indvolde, lunge, hjerte m.v. ud, hvorefter dyret hænges i kølehus til senere slagtning. Slagtningen vil foregå efter gældende regler. Der vil desuden i dyrehaven være skovdrift året rundt. Eksempel fra Jægersborg Dyrehave 312008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=32http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=3212. Forhold til anden planlægning Den nuværende regionplan og kommende kommuneplan indeholder en række bestemmelser for Hindsgavlhalvøen, som skal sikre landskab, natur- og kulturhistoriske værdier. Dele af arealerne er desuden omfattet af fredskovpligt eller landbrugspligt. Der er redegjort nærmere for de eksisterende planforhold i bilag D. Herunder ses, hvordan områdets værdier kan sikres i den nye kommuneplan: Det anbefales at udlægge rammer for lokalplanlægning udenfor den planlagte dyrehave for de arealer, hvor der er planlagt aktiviteter, anlæg eller bebyggelse som afgrænsning af disse områder i forhold til Dyrehavens landskab og natur. For ”Aktivitetsområdet” ved indgangen til dyrehaven ved Brovejen/Galsklintvej bør der igangsættes lokalplanlægning. 12.1. Integration i den nye kommuneplan 1. Området forslås medtaget i den kommende Kommuneplan som særlig biologiske interesseområde / ny natur. 2. Der foreslås formulering af en lokale retningslinie, der sikrer den fremtidige anvendelse som dyrehave og naturpark (med stille rekreativ anvendelse). Der må ikke opføres ny bebyggelse i området. Der må dog etableres faciliteter, der er nødvendige for områdets udflugtsaktiviteter, hvis de er forenelige med Hindsgavlhalvøens særlige landskabs- og bebyggelsesmiljø. De på kortbilaget udpegede områder udgør grundlaget for iværksættelse af projekter for ny natur og naturforbedringsinteresser. Områdets særlige landskabelige karakter som herregårdslandskab skal sikres og styrkes. Karakteristiske træer, beplantninger og særlige kig bevares. Inden for de på kortbilaget udpegede områder kan der ikke meddeles tilladelse efter Planlovens §35 til forhold, som kan tilsidesætte landskabelige eller naturforbedringsinteresserne. 12.2. Lovgivning Etableringen af Naturparken Hindsgavl Dyrehave kræver en række tilladelser og dispensationer fra gældende lovgivning. For yderligere information se bilag D. 322008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=33http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=3313. Perspektivering Tilgængeligheden er i dag i store træk begrænset til skov- og kystområderne på halvøen. Det tidligere intensivt drevne landbrugsområde, der udgør en væsentlig del af halvøens areal, har hidtil ikke været tilgængeligt for offentligheden. Formidlingen af områdets værdier har været sporadisk. Med en målrettet formidlingsindsats vil de besøgendes udbytte kunne øges væsentligt. Formidlingen vil gøre området endnu mere attraktivt og bidrage til de besøgendes forståelse af de naturmæssige og kulturelle sammenhænge. Halvøens åbne landskab, der næsten er helt omkranset af kystskove med markante skovbryn er værd at sikre for fremtiden. En sikring forudsætter en pleje af området, så dette ikke markant ændrer karakter, gror til og ad åre bliver mindre tilgængeligt. Udsætning af hjortedyr sørger for den nødvendige pleje af arealerne, og er samtidigt et interessant element i landskabet. Etablering af Naturparken Hindsgavl Dyrehave på halvøen vil kunne sikre og udvikle en spændende kombination af forskellige skov- og naturtyper, kystområder og et stort åbent græsningslandskab med et varieret dyre- og planteliv. Hele området kan dermed løftes til et ekstraordinært, kendt og naturrigt oplevelsessted for hele familien og for alle aldersklasser. Litteratur Hechmann Andersen, Søren: Hindsgavlhalvøen – en halvø til det hele, 1994 Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender: Bekendtgørelse nr. 754 af 28. juli 2005, Bekendtgørelse om opdræt af hjortedyr. Middelfart Kommune: Vision for Middelfart Kommune, Middelfartplanen, 2007 Middelfart Kommune, Plan og Byg: Lokalplan for udvidelsen af Byggecentrum, 2007 Rita Merete Buttenschøn: Græsning og høslet i naturplejen, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 2007 Fauna- og menneskepassager en vejledning, Vejdirektoratet – Vejregelrådet. 2000 Fragmentering og korridorer i landskabet, Faglig rapport fra DMU, nr. 232 1998. Miljøog Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser. 332008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=34http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=34Bilag A Organisering og samarbejde Organisering Etablering af naturparken er et bredtfavnende kommunalt projekt med kommunens direktion som øverste administrativt ansvarlig. Den daglige administration af kommunens skove og dermed også Dyrehaven varetages af Teknik- og Miljøforvaltningen. Ansvaret for etablering og udvikling af Dyrehaven ligger i Natur- og Miljøafdelingen. Afdelingen har ligeledes ansvar for udarbejdelse af skovstrategi og driftsplaner for kommunens skove og Dyrehaven samt varetagelse af opgaver indenfor kultur- og naturformidlingen i samarbejde med en nedsat styregruppe som beskrevet i afsnit om formidling. Kommunens øvrige forvaltninger og afdelinger inddrages i dette arbejde. Den daglige drift af dyrehaven varetages af Entreprenørafdelingen. Samarbejdspartnere og interessenter Samarbejdspartnere Der er i projektfasen valgt at inddrage relevante samarbejdspartnere med det formål at få udviklet det bedste og mest professionelle projektforslag. Følgende partnere har bidraget med ekspertise indenfor hver deres område. Samarbejdsparterne er: • Realea A/S / Hindsgavl Slot • Middelfart Museum • Danmarks Naturfredningsforening • Friluftsrådet Realea A/S Realea bidrager til samarbejdet ved at lade deres del af Hindsgavl-halvøens skovareal indgå i Dyrehaven. Det er helt naturligt at denne del af skoven inddrages da hegnsforløbet ellers ville få et unaturligt forløb der skærer arealet over. Dyrehaven bliver derved bundet naturligt sammen med Sudden og Slotsbanken, så området opleves som et samlet hele. Middelfart Museum Deltager i samarbejde om den fremtidige kortlægning og formidling af halvøens kulturhistorie. Museet er samtidig samarbejdspartner ved ansøgninger om midler til en Natur- og Kulturvejleder og kulturmidler til kortlægning af halvøens kulturhistorie. Danmarks Naturfredningsforening Har i projektperioden deltaget i møder og bidraget med forslag til og udvikling af projektet. Efter etableringen af Dyrehaven bidrager Naturfredningsforeningen med følgende: • Årlige registreringer af og udarbejdelse af liste over områdets flora, padder og fugle • Arrangerer og afholder ture for borgere m.v. 342008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=35http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=35Friluftsrådet Har i projektperioden ligeledes deltaget i møder og bidraget med idéer til projektet ved bl.a. at arrangere og afholde strategiseminar med fokus på den fremtidige naturformidling og på aktivitetsområder. Friluftsrådet vil i det fremtidige samarbejde bidrage med: • Deltagelse i strategigruppe til udvikling af naturformidling • Anbefalinger af projektet til mulige finansieringskilder bl.a. Friluftsrådet og Skovog Naturstyrelsen. Realea A/S, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening er desuden partnere i Grønt Partnerskab for etablering af Dyrehaven. Interessenter Der er ligeledes afholdt møder med eller taget kontakt til de mange interessenter i området; naboer, campingpladserne, Feriebyen, Byggecentrum, Handicaprådet, Orienteringsklubben, Motionsklubben samt de foreninger, der repræsenteres af Friluftsrådet. Målet med møderne har været at få afklaret de forskellige interessenters særlige behov og eventuelle ønsker. Så vidt det har været muligt er disse indtænkt i projektbeskrivelsen. Handicaprådet har indgået aftale med Middelfart Kommune om, at deltage i et samarbejde om den videre udvikling af dyrehaven med fokus på tilgængelighed. 352008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=36http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=36Bilag B Øvrige dyr, som er fravalgt i projektet Landbrugsdyr – alle kvæg- og fåreracer - kan af veterinære hensyn ikke gå frit i et så stort område, da de ikke alle kan tilses dagligt. Amerikansk bison må kun importeres til Danske landbrugsbedrifter. Europæisk bison findes som zoo-dyr og må derfor kun udsættes i andre zoologiske haver. Dette argument blev blandt andet brugt i afslag til udsættelse af europæisk bison på Brandsø. Vilde heste kan give konflikter med besøgende rideheste og med hunde. Skov- og Naturstyrelsen anbefaler ikke udsætning af vilde heste, og det er heller ikke sandsynligt, at man i dag vil kunne få tilladelse fra de veterinære myndigheder til udsætning af vilde heste. Sikahjorten kommer fra Østasien og er den mest tillidsfulde af hjortearterne. De passer derfor ikke i et område med mange besøgende. Sikahjortene bliver hurtigt tamme og lader sig håndfodre. Samtidig kan de blive truende og aggressive i tæt kontakt med mennesker. 362008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=37http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=37Bilag C Områdets kulturhistorie Hindsgavl – forstået som det gamle godsområde vest for Middelfart by – er en enestående kulturhistorisk helhed. Med få midler vil det være muligt at formidle kulturspor gennem 800 år til brugerne af området. Hindsgavl Slot og Middelfart By har været naboer og samlevere siden 1200-tallet. Gammel Slot med sit vådområde vidner endnu om den middelalderlige kongeborg, der siden middelalderen var sæde for kongens lensmand. Borgens historie rækker tilbage til 1200-tallet og varer frem til slutningen af 1600-tallet, hvor svenskekrigene efterlod en ubeboelig ruin, og hvor havet definitivt med en storm i 1692 afsluttede borgens historie. Med til den del af historien hører forbindelsesvejen til Middelfart, hvor der endnu er bevaret hulvejen gennem skoven og en strækning ud over markerne. Samt de gamle skove med navne som Krybeskoven og Øksneradeskoven og de ældste diger. Adlerhus som portbygning ligger den dag i dag ved skellet mellem Hindsgavl og Middelfart, hvor der ”altid” (så langt vi kan se tilbage) har ligget et hus ”Hegnetshus”. Og endelig Kongebroen. Her er kun selve stedet tilbage, men placering og historie går tilbage til renæssancen, hvor kongerne sikrede sig egne veje og overfarter. Er det kun mindre spor, der er tilbage fra lensmandstiden, så har herregårdstiden fra 1696 til 1921 formet og præget hele landskabet: De store herregårdsmarker, 1800tallets plantager, arbejderboliger spredt rundt ved kyst og skov, hver med sin beretning, – og Vesterløkkens særlige historie. Men frem for alt Hindsgavl Slot fra 1784 med parken, der endnu lader ane det store engelske anlæg, der blev anlagt først i 1800tallet. Alleen fra Middelfarts port til Hindsgavl Slot er en integreret del af helheden. Andre herskabelige bygninger findes også – Adlerhus fra 1852, hvor godskontoret blev placeret, og enkesædet Grimmerhus fra 1859. Med Middelfarts køb af halvøen i 1921 sluttede en epoke – og en ny startede. Gartnerier, kolonihaver og husmandssteder vidner om de valg, byen foretog, samtidig med, at der åbnedes for fritidskulturens behov. Mellemkrigstidens dansested, Kongebrogården, er forsvundet og af friluftsteatret er kun svage spor tilbage. Men stadion, ferieby, nye veje mv. der alt sammen findes i dag, stammer tilbage fra den nye tid, hvor folkeligheden var i højsædet. De dybeste spor er dog skabt af den gamle Lillebæltsbro. Jernbanelinjen, Brovejen, Søbadet, placeret på Krupps arbejdsplads 1932-34, Slengeriksvej. I skoven omkring Brovejen kom endnu eksisterende rastepladser for bilturismen. Efterkrigstiden har set placering af villakvarterer på Hindsgavlsområdet og indplacering af f.eks. Byggecentrum. Det er også en del af historien. Men også den lokale kærlighed til herlighedsværdierne, der har sikret, at herregårdens kulturmiljø endnu kan fornemmes. Endelig skal det fremhæves, at der overalt langs kysten, men især på nordkysten er bevarede skanser fra de store krige fra 1600-tallet til 1900-tallet. Endelig er der spillet mellem Middelfart og Hindsgavl. Ved Teglgård og ved nordkysten markes i dag skellet mellem by og land med skoven, der rejser sig. Men her har været led, og ved Teglgård er såvel marsvinefangsten som den tidlige turisme uløseligt knyttet til Hindsgavl. Vesterløkken var oprindelig Middelfart mark, men blev købt af Hindsgavl i 1696. Knorrevej 40 er således et hus, Hindsgavl lod bygge omkring 1780 på egen jord, og som en tid blev lejet ud til Middelfarts fattigskole. I Middelfart kirke ses stadig de kongelige stolestader, som Hindsgavl som en selvfølge benyttede i over 300 år. Kammerherrens manufaktur, Brogade 4, en af byens fredede bygninger, vidner stadig om det engagement og den påvirkning, som herregården havde. Det vil være naturligt at føre Hindsgavl-historien helt ind i byen og tage disse aspekter med. 372008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=38http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=38Bilag D Lovgivning samt forhold til anden planlægning Lovgivning Arealudnyttelsen på Hindsgavlhalvøen er pålagt en række lovgivningsmæssige restriktioner. Med denne projektbeskrivelse skal opstilling af hegn og låger behandles efter følgende lovgivning: Naturbeskyttelseslovens § 15 (strandbeskyttelseslinien) hvor Statens Miljøcenter er myndighed. Naturbeskyttelseslovens § 18 (fortidsmindebeskyttelseslinien) og Naturbeskyttelseslovens § 3 om generelt beskyttede naturtyper hvor kommunen er myndighed. Etablering af vandhuller, samt bebyggelse m.m. skal behandles efter planlovens § 35 om ændret anvendelse i det åbne land. Oprensning af vandhuller og vandløbsforbedringer skal behandles efter hhv. naturbeskyttelseslovens § 3 og vandløbslovens § 16 hvor kommunen er myndighed. Skovarealerne er omfattet af fredskovspligt og dyrehold i skoven skal behandles efter skovlovens § 8 hvor Skov- og Naturstyrelsen er myndighed. De tidligere marker er omfattet af landbrugspligt. Ifølge Miljøstyrelsens fortolkning af husdyrbekendtgørelsens er dyrehaver uden staldanlæg ikke omfattet af bekendtgørelsen. Udsættelse af hjortedyr reguleres efter bekendtgørelsen nr. 754 af 28. juli 2005 om opdræt af hjortedyr og skal godkendes af fødevareregionen. Regionplan Indtil den nye kommuneplan er vedtaget endeligt er Regionplanen 2005- gældende. Det regnes med at de pågældende beskyttelsesinteresser bliver overtaget i den nye kommuneplan. Efter Regionplanen er området omfattet af: Landskab: Hele området er omfattet af: Retningslinie 8.1.1: Særlig landskabelig / geologisk beskyttelsesområde Retningslinie 8.1.2: Større sammenhængende landskabsområde Retningslinie 8.1.5: Den kystnære zone De landskabsmæssige kvaliteter betyder, at der kun kan indpasses bebyggelse og anlæg i ganske ubetydelig omfang og kun såfremt beskyttelsesinteresserne ikke herved tilsidesættes. Skovrejsning: Den alt overvejende del af de åbne arealer i området er omfattet af: Retningslinie 5.5.1 hvorefter skovrejsning er uønsket. Natur: Dele af området er omfattet af: Retningslinie 7.1.1 Naturbeskyttelsesloven § 3 Retningslinie 7.1.3 Særlig biologisk interesseområde For de beskyttede biotoper gælder, at ændringer i beskyttede vandløb, søer, moser, heder, ferske enge, overdrev og strandenge normalt ikke må finde sted. I særlig biologiske interesseområder indpasses bebyggelse og anlæg i ganske ubetydelig omfang og kun såfremt beskyttelsesinteresserne ikke herved tilsidesættes, herunder at 382008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=39http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=39spredningsmuligheder for det vilde dyre- og planteliv ikke forringes Kulturhistorie: Området tangerer: Retningslinie 8.2.1 særlig kulturhistoriske beskyttelsesområder Aktiviteter, bebyggelse og anlæg må kun ske i ganske ubetydeligt omfang og kun såfremt beskyttelsesinteresserne ikke herved tilsidesættes. Lokalplaner m.m. Lokalplanlægning: Da aktivitetsområdet ved Galsklintvej skal indrettes med en lang række faciliteter som informationshus, parkeringsarealer, naturlegeplads m.m. er det kommunens vurdering at der bør laves en lokalplan for selve aktivitetsområdet. De planmæssige og beskyttelsesmæssige aspekter af projektet vil blive vurderet i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen. Højspændingsledning: Gennem området forløber et ledningstracé for højspænding. For ledningstracéet anbefales, at der ikke må planlægges for permanent personophold nærmere end 50 m her fra. 392008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=40http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=40Bilag E Landskabets karakter Landskabet er stærkt præget af gletchernes aktivitet i den sidste istid. Lillebæltsgletchern har været med til at danne selve bæltet, og har presset jordlagene op langs Lillebæltskysterne. Det højeste punkt i området er således på 44 m og er beliggende i Krybeskoven på halvøens østlige del. Det smeltende ises kræfter, erosion af de oppressede jordlag har senere dannet slugterne ved halvøens kyster og aflejringer. Dannelsen af landskabet har efterladt nogle forskellige, varierede landskaber, som lokalt er stærkt kuperede. Det kuperede terræn bevirker, at store dele af området er præget af gode udsigtsforhold med særlig markante udsigter til sund og bælt. De forskellige jord- og terrænforhold har medført, et meget varieret landskab med skove, plantager, klinter, kystskove, strandenge, gammelt agerjord og havområder. Hele Hindsgavlhalvøen er et historisk interesseområde. Halvøen er et kulturlandskab med en lang og synligt historie, præget af herregårdslandskabet omkring slottet. Landskabet er præget af herregårdsjorder, gammel løvskov, fortidsminder, nåletræsplantager og kun en begrænset bebyggelse, der ikke har umiddelbar tilknytning til Hindsgavl hovedgård. De bevarede skanser og voldstedet i området langs kysten vidner om Lillebæltsområdets tidligere forsvarsmæssige betydning. Især langs kysten og i de gamle skovområder har området et dominerende naturpræg. En meget markant struktur på Hindsgavlhalvøen er tracéen med højspændingsmaster, der gennemskærer halvøen fra nord til syd, og som har en kraftig visuelt påvirkning af området. Jernbanen og Brovejen fremstår som en trafikal barriere mellem Hindsgavlhalvøen og de mere bynære skovområder. 402008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=41http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=41412008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=42http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=42422008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=43http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=43432008-09-17T14:05:05+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=44http://ipaper.ipapercms.dk/MiddelfartKommune/Staben/HindsgavlDyrehaveprojektbeskrivelse/?Page=44442008-09-17T14:05:05+02:00