|
Klik for at downloade publikationen som PDF For at se denne iPaper løsning, kræves Adobe Flash Player og din browser skal understøtte JAVA scripts Klik her for at hente den nyeste Flash Player Middelfart Kommune - Side 1Fritids- og Kulturafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5207 Fax +45 8888 5501 Dato: 11. december 2008 Sagsnr.: 200808220-5 Hanne.DonsAndersen@middelfart.dk Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning m.v. i Middelfart Kommune § 1. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen at øge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder for at styrke evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. I henhold til folkeoplysningslovens bestemmelser yder Middelfart Kommune tilskud til voksenundervisning og foredrag, hvortil der er knyttet deltagerbetaling. § 2. Der ydes ikke tilskud, hvor formålet er agitation, behandling, underholdning, forkyndelse eller udbredelse af overtro. Der ydes ikke tilskud til spil, idræt og sports- og konkurrencepræget virksomhed, herunder dans, eller til emner om fremstilling af alkoholiske drikke. Folkedans dog undtaget. § 3. Foreninger, hvis vedtægter opfylder folkeoplysningslovens bestemmelser, og som er godkendt som tilskudsberettigede i Middelfart kommune, kan søge om tilskud til undervisning. Der ydes ikke tilskud til foreninger, der oprettes og drives i kommercielt øjemed eller hvor der er personsammenfald eller afhængighedsforhold, som kræver modydelse mellem foreningen og den kommercielle virksomhed. § 4. Folkeoplysningsudvalget i Middelfart Kommune afgør, om en forening opfylder betingelserne for at få tilskud efter loven. § 5. Ansøgning om tilskud for et kalenderår indsendes på et af forvaltningen godkendt skema senest 1. december året før til Fritids- og Kulturforvaltningen i Middelfart Kommune. Sammen med ansøgningen indsendes oplysning om bestyrelsens sammensætning og om, hvordan foreningen opfylder kravet om at tilbyde deltagerne en plads i bestyrelsen. Ansøgningen skal indeholde oplysning om det seneste års udbetalte leder- og lærerløn og budget for tilskudsperioden fordelt på: Løn til almen undervisning og foredrag Udgifter til fleksible tilrettelæggelsesformer (max. 40% af det samlede tilskud til undervisning). Løn til instrumentalundervisning Løn til undervisning af handicappede med handicap i relation til et konkret emne |