Professionens vigtigste oplagsværk i ny udgave 10. udgave af Håndbog for Maskinmestre udkom i jubilæumsåret 2013 Samme år som Maskinmestrenes Forening kunne fejre 140-års jubilæum, var der endnu en jubilar at hylde – Håndbog for Maskinmestre udkom nemlig i 2013 for 10. gang. Bogen er tidligere udkommet i årene 1917, 1940, 1947, 1951, 1957, 1964, 1973, 1982 og næstsidst i 1999. Håndbogen har siden første udgivelse i 1917 været et klenodie af et opslagsværk, der blandt andet gennem sit meget vide fokus beskriver det brede faglige fundament, som maskinmesterprofessionen bygger på. redaktør, nemlig den mangeårige tidligere rektor for Fredericia Maskinmesterskole Svend Aage West. Ud over sit tidligere virke som rektor er han også forfatter til flere tekniske bøger og ekspert inden for vedligehold. I anledning af bogens præsentation i marts 2013 udtalte Svend Aage West til fagmagasinet Maskinmesteren: »Jeg har kendt håndbogen i detaljer siden 6. udgave, som jeg selv fik i 1968. Og jeg kan med bestemthed fastslå, at dette er den bedste til dato, da ingen af de tidligere udgaver har ramt målgruppen så præcist, på trods af de mange forskellige steder vi finder maskinmestre«. Håndbog med vokseværk Håndbog for Maskinmestre har endnu engang haft vokseværk og er i seneste version udvidet med 150 sider i forhold til 1999-udgaven. Ser vi længere tilbage, afspejler udviklingen af håndbogen samtidig maskinmesterprofessionens udvikling og tiltagende bredde. Således var første udgave fra 1917 på bare 864 sider. Med sine 1.630 sider er 10. version af håndbogen dermed udvidet med hele 766 sider siden første udgave så dagens lys for snart hundrede år siden. Ligeledes er Håndbogen udvidet med nye emner, og i det seneste optryk behandles der – i modsætning til de tidligere udgaver – blandt andet emner som: • Brændselsceller • Solvarmeanlæg • Solceller • Vindmøller • Brandbekæmpelse og forebyggelse Ud over nye emner er flere af bogens kapitler udvidet – blandt andet er de kapitler, der omhandler ledelsesemner, blevet kraftigt revideret og udvidet med nye dele. Håndbogens 10. eksemplar er derfor et opslagsværk, som enhver maskinmester vil kunne få glæde af, uanset arbejdsområde. Hvad enten det er teknik eller ledelse i alle de variationer, man kan tænke sig, vil håndbogen være et nyttigt værktøj. Håndbog for Maskinmestre kan købes via www.maskinmesterskolensboghandel.dk Ny redaktør Opslagsværket er i denne sin 10. udgave beriget af en meget anerkendt 3
Download PDF fil