3 Stk. 2. a. For maskinofficerer i skibe, hvor der for navigatørerne er etableret 2-skiftet vagt, er udmønstringsperioden normalt 12 uger. b. For maskinofficerer i skibe i fart mellem havne i de nordiske lande og/eller havne i Den europæiske Union (27) og Gibraltar er udmønstringsperioden ligeledes normalt 12 uger. Stk. 3. For hver påbegyndt 2 døgns overskridelse af udmønstringsperioden i stk. 1 og 2 optjenes 1 ekstra kalenderdags fridag med hyre. Stk. 4. Maskinofficerer har efter en udmønstringsperiode ret til mindst 0,8 kalenderdages frihed (inkl. evt. tilgodehavende lovpligtig ferie) hjemme pr. tjenestedag om bord, forudsat at den pågældendes fridagssaldo er mindst 14 kalenderdage større. Er dette ikke tilfældet, kan rederiet reducere antal fridage hjemme, således at der henstår indtil 14 fridage ved genudmønstring, jf. i øvrigt § 7, stk. 5. Fridagsperioden kan afbrydes af kursus og lignende, ligesom den jf. § 8 stk. 2 afbrydes ved maskinofficerens sygemelding. Stk. 5. Ved meddelelse om forventet afmønstringsdato gives maskinofficeren så vidt muligt oplysning om termin for næste forventede udmønstring samt planlagte kurser, rederimøder m.v. § 2, I - LØNNINGER Stk. 1. Maskinofficerer oppebærer den løn, som fremgår af de gældende tillæg til overenskomsten. Maskinofficerer med sønæringsbevis som skibsmaskinmester af 2. grad eller højere, aflønnes efter lønklasse B-C. Maskinofficerer med sønæringsbevis som skibsmaskinist eller lavere samt juniormaskinmestre uden sønæringsbevis som skibsmaskinmester, aflønnes efter lønklasse A, medmindre der er tale om ansættelse som trainee. Stk. 2. Skift af skib i udlandet må ikke medføre, at maskinofficeren går ned i fast hyre inden for samme udmønstringsperiode, medmindre maskinofficeren forinden udmønstringen har fået meddelelse herom. Stk. 3. For at maskinofficerer, der er omfattet af Lov nr. 386 af 27. maj 2005 om beskatning af søfolk § 5, kan få godtgørelse for den skattemæssige værdi af eventuelle, personlige skattefradrag, tillægges nettohyren et dertil svarende beløb, som udbetales af rederiet samtidig med nettohyren for den pågældende måned.
Download PDF fil