Jura Faldgruber i maskinleverancer Advokat Tommi Hjelmdal Ahrenholt hjælper virksomheder ved køb af produktionsudstyr. Mange tvister og retssager kunne undgås med bedre forberedelse og rådgivning, før kontrakten underskrives. Af Joel Goodstein Mange virksomheder kender problemstillingen: En ny maskine lever slet ikke op til det forventede. Maskinen producerer ikke det styktal, den skal. Produkterne lever ikke op til den forventede kvalitet. Der er alt for mange produktionsstop og nedbrud. Energiforbruget er meget højere end forventet, og generelt er business casen ikke som budgetteret. Kunden standser projektet og kræver et afslag i købesummen eller en økonomisk kompensation fra maskinleverandøren, som omvendt fastholder, at alt er som aftalt. Resultatet bliver, at kunden tilbageholder betalingen til maskinleverandøren, som til gengæld indstiller færdiggørelsen af maskinen. Begge parter er utilfredse, og der er ikke udsigt til en succesfuld aflevering. Det er ofte først på dette tidspunkt, at advokaten involveres. »Maskinleverancer er et område, som trænger til øget bevågenhed hos både købere og leverandører. Der er en række klassiske problemstillinger, jeg møder gang på gang, og som kunne være undgået, hvis parterne havde brugt tid og ressourcer på at afstemme forventninger og juridiske vilkår fra starten« siger advokat Tommi Hjelmdal Ahrenholt, som i over ti år har beskæftiget sig med maskinleverancer på både kunde- og leverandørsiden. Tommi Hjelmdal Ahrenholt er partner i advokatfirmaet Clemens i Aarhus, og har i en årrække beskæf- tiget sig med danske og internationale kommercielle kontrakter. Gang på gang ser han, at parterne opfatter indholdet af deres aftale vidt forskelligt, fordi de ikke har afstemt forventningerne til hinanden og nedfældet dem i en kontrakt. En kontrakt skrives på forkant Den gode kontrakt skrives af parterne, før projektet sættes i gang og udtrykker parternes fælles aftale – både i forhold til de juridiske vilkår og i forhold til de tekniske specifikationer og krav. Det kræver en erfaren advokat at skrive en god kontrakt inden for den juridiske del, og det kræver en detaljeret forventningsafstemning mellem leverandør og køber at beskrive den tekniske del. »I praksis oplever jeg meget ofte, at der ikke er skrevet nogen egentlig kontrakt. Køber har typisk beskrevet sine tekniske krav i en kravspecifikation, og leverandøren har beskrevet sin maskine og prisen i et tilbud. De to dokumenter beskriver sådan set begge den maskine, der skal leveres, men de er ikke blevet afstemt med hinanden og har derfor ofte et meget forskelligt indhold. Begge dokumenter er blevet underskrevet af parterne sammen med de mest basale juridiske vilkår som for eksempel leveringstidspunkt og betalingsbetingelser,« siger Tommi Hjelmdal Ahrenholt. En god kontrakt kan ikke erstattes af selv nok så mange e-mails. »Jeg har oplevet, at der i løbet af et projekt er sendt flere hundrede e-mails frem og tilbage mellem parternes tekniske projektledere. En stor Advokat Tommi Hjelmdal Ahrenholt hjælper virksomheder med at udarbejde kontrakter og købsaftaler, når der skal investeres i nyt produktionsudstyr. del af disse e-mails indeholder ofte ændringer og præciseringer vedrørende maskinens udformning og egenskaber. Problemet er bare, at de udveksles undervejs i projektet for at løse konkrete, enkeltstående problemer, som parterne er stødt på, og at de ikke tager hensyn til de juridiske konsekvenser mellem parterne,« siger Tommi Hjelmdal Ahrenholt. Hvad er egentlig aftalt? Når tvisten opstår, er det ofte umuligt at afgøre, hvad parterne egentlig har aftalt. Tommi Hjelmdal Ahrenholt oplever derfor også ofte, at den største udfordring i retssager er at fastlægge, hvad der egentlig er aftalt. 26 OPTIMERING · 4/2016
Download PDF fil