Energiproduktion med tiden, for tilskuddet til solceller ville falde med 14 øre/kWh ved årets udgang. Med en forventet årlig produktion på 16,2 millioner kWh svarer det til 22,6 millioner kroner over de ti år, som PSO-støtten på 102 øre/kWh løber. »Vi nåede det takket være et utrolig godt samarbejde mellem alle parter – herunder kommunen. Vi har alle et godt indbyrdes forhold og har opført et besøgscenter i fællesskab mellem anlægsejerne, Vestas og RAH,« fortæller Per Nielsen. De mørkeblå solceller blev sejlet ind med tre containerskibe fra den kinesiske solcellevirksomhed Talesun. En anden nøglekomponent i form af de 750 invertere á 20 kW, der sikrer, at strømmen omdannes fra jævnstrøm til 230 volt vekselstrøm, blev kørt op på lastbiler fra tyske SMA Solar Technology. 1. oktober gik arbejdet i gang, og alene det lokale elektrikerfirma BroCons folk trak 320 kilometer kabel fra solcellepanelerne til inverterne og 25 kilometer kabel i jorden. Derudover skulle RAH trække 10 kilometer højspændingskabel. Lidt som en lotteriseddel Undervejs blev det kraftigt regnvejr, og håndværkerne gik i mudder til langt op mod knæene. Men deadline blev nået. 23. december blev solcellerne koblet til nettet, så ejerne har dermed garanti for de 102 øre/kWh. »Hvis alt går efter planen, betaler vi anlægget ned på 9,5 år. Tilskuddet bortfalder efter ti år, og så står vi med en lotteriseddel. Hvis elprisen er høj, tjener vi mange penge, hvis den er lav, kan det knap nok hænge sammen,« forklarer en af ejerne, installatør Karsten Conradsen fra BroCon, i en pressemeddelelse. Besøgscenter med udsigt For RAH har solcelleparken været specielt takket være målestok og ved, at der er opsat rigtig mange målestationer tæt ved hinanden. Der har været én kunde, men 36 tilslutnings- punkter med afregning via Energinet.dk’s DataHub. Fremadrettet ejer, driver og vedligeholder RAH Net elnettet frem til målestationerne, ligesom RAH-koncernen er blevet ejer af én af vindmøllerne. »Og så nyder vi stor glæde af vores fælles showroom, Nørhede-Hjortmose Besøgscenter, hvor vi, som de eltekniske nørder, vi er, kan holde møder med udsigt til vind- og solenergiparken. Bygningen bliver også brugt af kommunen, der netop har haft besøg af et hold japanere og til Vestas-seminarer,« siger Per Nielsen og oplyser, at bygningen også mod en beskeden betaling lejes ud til lokale virksomheder og faglige foreninger. Forbruget af el i RAH’s forsyningsområde ligger på knap 60.000 MWh om året. Den lokale produktion af el fra vindmøller, solceller og kraftvarmeværker har de seneste to år ligget på cirka 90.000 MWh/år, så siden 2014 har RAH-området været ’eksportør’ af grøn strøm. FØLG DDV PÅ FACEBOOK -og hold din viden opdateret Købmagergade 86, 7000 Fredericia in DDV Den Danske Vedligeholdsforening 7591 4455 www.ddv.org fordi vedligehold er mennesker 4/2016 · OPTIMERING 25
Download PDF fil