Te k n o l o g i Små banditter sladrer om fugt Ny teknologi kan slå alarm, hvis der ophober sig fugt Råd og svamp som følge af fugt er den største kilde til nedbrudte konstruktioner og dårligt indeklima. Årsagen til fugten kan være konstruktionsfejl, slid og skader, eller at brugerne har forsømt at lufte tilstrækkeligt ud. Eller en kombination. Hidtil har det været svært at følge med i, hvor der er opløb til fugtskader i en bygning. Men en ny teknik gør det lettere at overvåge bygningens konstruktioner, så man løbende kan sikre sig, at der ikke sker fugtophobning. De små banditter, der sladrer om, at f.eks. gulvet i brusenichen er utæt, er trådløse sensorer, der er bygget ind i gulv og vægge, hvor der er størst sandsynlighed for utætheder. Sensorerne er batteridrevne og udstyret med en lille sender, der kan aflæses på en computer, så det er muligt hele tiden at være opdateret om fugtniveauet i konstruktionen. Teknologien er stadig på udviklingsstadiet, men Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet har haft mulighed for at afprøve det udviklede sensorsystem i bl.a. to lejligheder, der skulle renoveres. »Afprøvningen viste, at det er let at montere sensorerne i konstruktionerne, og det kan gøres med værktøj og i materialer, der normalt findes på en byggeplads,« siger seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fra SBi, der har stået for afprøvningen. Han understreger, at det er vigtigt at få planlagt tidspunktet for at indbygge sensorerne, fordi de skal indbygges før, der lægges vådrumsmembran og fliser, ligesom sensorer i et pladsstøbt gulv skal være på plads i tide. Den trådløse sensorteknologi er lige så velegnet i byggeprocessen som i driften. F.eks. er fugtindholdet i betondækket en vigtig, styrende parameter for, hvornår der kan lægges gulv eller påføres en overfladebehandling, eller hvornår det er forsvarligt at begynde at sætte vægbeklædning op. Forkert tidspunkt kan have betydelige konsekvenser i form af at skulle rette skaderne op med deraf følgende meromkostninger. Reducer dine driftsstop - skift indsatse i dit CJC™ Filter mindst én gang om året Det rigtige filter Den rigtige løsning Den rigtige filterindsats Clean Oil - Bright Ideas C.C.JENSEN Danmark|Tlf.: 7228 2222 www.cjc.dk|jbp@cjc.dk Ny teknologi til 975 mio. på Skagerrak 4 El-forbindelsen mellem Danmark og Norge skal forstærkes med et fjerde kabel i Skagerrak. Dermed bliver en ny teknologi introduceret på omformerstationerne i Tjele i Danmark og Kristiansand i Norge. De to omformerstationer, der skal omforme vekselstrøm til jævnstrøm og omvendt, bliver baseret på en ny VSC-teknologi (Voltage Source Converter), der kan stabilisere elnettet, og selv om en VSC-løsning er både dyrere og giver et lidt større elektrisk tab end en traditionel LCC-løsning, er det en god forretning for samfundet at vælge denne løsning. »Ved at investere i en VSC-løsning investerer vi i teknologi som stabiliserer elsystemet. Og vi er nødt til at tænke i alternative måder at stabilisere elnettet på, fordi det er kraftværkerne, der stabiliserer det, og vi ser ind i en fremtid med færre kraftværker, fordi vi får mere og mere vindkraft,« siger projektleder i Energinet.dk, Søren Damsgaard Mikkelsen. Danske Energinet.dk og norske Statnett har valgt ABB til at levere VSC-teknologien, som bliver ABB’s nyeste generation af teknologien. Prisen bliver på omtrent 975 mio. kr. Prisen for det samlede Skagerrak 4-projekt bliver med VSC-løsningen ca. 3,2 mia. kr. 2 OPTIMERING · 1/2011
Download PDF fil