DDV En travlere hverdag kræver ny DDV-strategi Fra 2014 satser DDV på en ny strategi, som skal trække flere medlemmer til temamøder. Kontingentet stiger, men medlemmerne får mere for pengene, siger formand Lars G. Hansen Af Joel Goodstein Den Danske Vedligeholdsforening, DDV, lancerer nu en ny strategi, som skal trække flere medlemmer til temamøder, netværksmøder og øvrige aktiviteter i 2014. Det sker, efter DDV i 2013 har oplevet et markant fald i deltagelsen i foreningens konferencer og seminarer. »Vi laver flere af den type arrangementer, som medlemmer efterspørger, og professionaliserer vores aktiviteter yderligere. Den nye strategi kræver øgede ressourcer, og derfor er vi nødt til at sætte kontingentet op, så vi kan tilbyde flere arrangementer uden egenbetaling, og vi i højere grad kan honorere oplægsholdere,« siger Lars G. Hansen, bestyrelsesformand for DDV. Ifølge DDV’s analyse – baseret på svar i en medlemsundersøgelse – skyldes den faldende deltagelse i DDV’s arrangementer i 2013, at der er et stort dagligt arbejdspres på medlemmerne. »Krisen har fået virksomhederne til at skære ind til benet. Der er færre medarbejdere til at klare opgaverne. I løbet af 2013 er det begyndt at gå lidt bedre for virksomhederne. Der bliver mere travlt, men der er ikke ansat flere. Så vores medlemmer har fået meget travlt i deres job, og det betyder, at deltagelse i specielt DDV’s heldagsmøder er blevet valgt fra. Vi spørger hvert år medlemmerne om deres ønsker til indholdet af vores konferencer, og derfor er vi ret sikre på, at det ikke er indholdet, som har fået deltagelsen til at falde, men simpelthen at medlemmerne ikke har Lars G. Hansen: »Vi satser på flere halvdagsarrangementer uden egenbetaling.« tid til heldagsmøder,« siger Lars G. Hansen. Stabilt medlemstal Selv om medlemstallet i DDV er nogenlunde stabilt, har bestyrelsen vurderet, at det er nødvendigt at hæve kontingentet for at kunne realisere den nye strategi. På en ekstraordinær generalforsamling i DDV i januar blev kontingentforhøjelsen for 2014 enstemmigt vedtaget. »Det store fald i deltagelsen er sket på heldagsmøderne, hvor der typisk har været betaling for deltagelse, mens der fortsat er godt fremmøde til halvdagsmøderne, hvilket må være et udtryk for den pressede hverdag, vores medlemmer har på deres arbejdspladser. Det tager vi nu konsekvensen af og satser på flere halvdagsarrangementer uden egenbetaling,« siger Lars G. Hansen. Forhøjet kontingent Uden en kontingentforøgelse kunne DDV blive nødt til at skære i en række andre vigtige aktiviteter, herunder undervisning på maskinme- sterskoler og samarbejdet med andre foreninger og øvrige netværksaktiviteter foruden deltagelse i European Federation of National Maintenance Societies, både på europæisk og nordisk plan. »Vi har prøvet at foretage en realistisk budgettering af de samlede aktiviteter. Omkostninger og udgifter skal harmonere, samtidig med at vi fastholder det ønskede aktivitetsniveau. Et øget kontingent er den eneste farbare vej her og nu til en udvikling af DDV i den rigtige retning,« siger Lars G. Hansen. Som nonprofit-organisation har DDV været vant til at kunne trække meget på medlemmers frivillige arbejdskraft. »Medlemmernes travle hverdag betyder, at vi ikke længere kan regne med, at der lægges frivilligt arbejde i samme omfang som tidligere. Derfor må vi budgettere med at skulle betale for assistance til både at arrangere møder og agere mødeledere. Vi må også budgettere med honorarer til mange af de oplægsholdere og eksperter, som øser af deres viden på vores temamøder. Tilsammen vil alle elementerne i den nye strategi forhåbentligt være med til at vende udviklingen, så vi får mange flere medlemmer til DDV’s arrangementer,« siger Lars G. Hansen. I februar holder DDV’s bestyrelse et strategimøde, hvor aktiviteterne for resten af 2014 skal fastlægges, og hvor der også kigges frem mod budget og aktiviteter i 2015. Foreløbig er der planlagt syv konferencer og 12 temamøder i 2014. Se mere om DDV’s aktuelle arrangementer på www.ddv.org 1/2014 · OPTIMERING 3
Download PDF fil