Strategi bliver teknisk, markedsmæssigt eller funktionsmæssigt forældede. Levetidsplanen skal beskrive aktiviteterne, give tidspunkterne for udskiftning samt de afledte økonomiske konsekvenser. De økonomiske konsekvenser lægges ind i virksomhedens investeringsplan. Eksempler på komponenter, der skal udskiftes i udstyrets levetid kunne være frekvensomformere, styresystemer, SRO-anlæg, PLCer samt transmittere. Anlæg kan blive gamle på grund af • Alder • Nedslidning fra forkert brug eller overbelastning – ”Kannibalisering af levetid” • Manglende forsyningsevne til reservedele • Teknologisk forældede • Når anlægget ikke kan efterleve eksterne krav fra eksempelvis miljø, sikkerhed, kvalitet og sundhed Aktiviteter i levetidsplan Levetidsplanen udarbejdes for at virksomheden kan få afdækket risici ved gamle anlæg og beslutte de afledte handlinger, der forhindrer de uønskede hændelser i at opstå. En levetidsplan kan typisk indeholde: • Leverandørens evne til at levere reservedele i restlevetiden – Obsolescence Management • Leverandørens evne til at levere kompetencer – og gerne inden for den krævede tid – Obsolescence Management • Medarbejdernes erfaringer med udstyret samt forventningerne til de fejl, der kan opstå i restlevetiden • En inspektion af udstyrets tilstand for at sikre udstyrets krævede funktion i restlevetiden • En risikoanalyse, der adresserer de hændelser, der kan optræde i restlevetiden – og en handlingsplan, der fjerner eller begrænser virksomhedens risiko fra de pågældende hændelser. Levetidsplanen skal altid udarbejdes efter, at der er udarbejdet en levetidsplan for produktionsforholdene og det heraf afledte krav til udstyret. End of Life Strategy Afslutningen på levetidsplanen kommer, når levetidsplanen afløses af planen for den endelige udfasning af anlægget. Den betegnes End of Life Strategy. Processen for den sidste del af anlæggets levetid minder meget om levetidsplanen. Her er det samme krav om at begrænse virksomhedens risici. Samtidig kan der • Når markedet og dermed forretningen har flyttet sig være et krav om at begrænse driftsomkostningerne og samtidig levere den krævede produktion eller service. Alt dette skal ske samtidig med, at forretningens risici for sikkerhed, miljø og leveringsevne til kunder fastholdes på det eksisterende niveau. Indholdet i End of Life Strategy bestemmes som for levetidsplanen af produktionsstrategien, og udover punkterne fra levetidsplanen kan End of Life Strategien indeholde: • Reduktion af den forebyggende vedligeholdsindsats. Regulatoriske og myndighedsbestemte inspektioner og opgaver fastholdes naturligvis • Unødvendige systemer og delsystemer tages ud af drift • Hvor der er redundante anlæg, kan man overveje at benytte udsat afhjælpende vedligehold, det vil sige at reparere når udstyret fejler • Reservedelsbeholdning reduceres, således at reservedelsbeholdningen er i nul den dag, hvor anlægget tages ud af drift • Adgang til kompetencer hos leverandør eller samarbejdspartner. Beredskab mod overraskelser Formålet med både levetidsplanen og en eventuel End of Life Strategy er, at virksomheden har en plan, der dels kan beskrive de forventede hændelser samt de aktiviteter, der begrænser hændelserne, når de opstår. Uanset begge planers kvalitet, så vil der uvægerligt opstå overraskelser i forhold til både levetidsplanen og End of Life Strategy, men så har virksomheden et beredskab, og har tænkt over, hvordan man kan afvige fra planen. Det er lettere og meget billigere end at udarbejde en plan, når hændelsen opstår, og tidspresset for en afhjælpende handling er væsentligt større. TSMC’s proces for levetidsplaner Hos TSMC har vi udarbejdet og raffineret en proces for såvel en levetidsplan som en End of Life Strategy. Processen indeholder såvel sparring og assistance til udarbejdelse af produktionsstrategi og efterfølgende en levetidsplan. Processen har med succes været anvendt på danske og udenlandske kemiske produktionsvirksomheder, kraftværker, plastindustri, raffinaderier, kraner og tankanlæg samt på transportanlæg til at afdække risici for forretningen i restlevetiden. I nogle tilfælde har levetidsplanen og de afledte omkostninger og aktiviteter været med til at overveje alternative løsninger i form af reinvestering. Står du med en udfordring med gamle anlæg, eller står du med et anlæg med en kort levetid, så tilbyder TSMC en uforpligtende samtale om processen og udfordringerne med ældre anlæg. TSMC gennemfører også uddannelser i Managing Ageing Assets på dansk og engelsk. 3/2016 · OPTIMERING 31
Download PDF fil