Maskinmestrenes Forening Sankt Annæ Plads 16, 1250 København K Tlf. +45 3336 4920, Fax +45 3336 4949 E-mail: mf@mmf.dk · www.mmf.dk Bank: 5033 100400-7 Kontortid: Mandag-fredag kl. 9-12 & 12.30-15 Formand Per Jørgensen tlf. 3336 4922 · mobil 4052 1153 · pej@mmf.dk Arbejdsmarkedsafdeling og administration Sekretariatschef Kaare Lund Nielsen Tlf. 3336 4935 · mobil 2022 3001 · kln@mmf.dk Chefjurist Rolf Trier Tlf. 3336 4938 · mobil 2883 3618 · rt@mmf.dk Juridisk konsulent Per Olsen Tlf. 3336 4937 · po@mmf.dk Juridisk konsulent Søren Nim Larsen Tlf. 3336 4926 · mobil 2964 3364 · snl@mmf.dk Juridisk konsulent Maiken Dreyer Christensen Tlf. 3336 4923 · mobil 2166 5722 · mdc@mmf.dk Faglig konsulent Claus Foldberg Tlf. 3336 4931 · mobil 2698 5917 · cf@mmf.dk Sekretær Susanne Storm Hansen Tlf. 3336 4921 · mobil 3034 8403 · ssh@mmf.dk Sekretær Helle Damm-Pedersen Tlf. 3336 4934 · hdp@mmf.dk Økonomi Bogholder Claire Hélène Lucas Tlf. 3336 4936 · chl@mmf.dk Kommunikation Journalist Jan B. Jensen Tlf. 3336 4932 · mobil 2011 8550 · jj@mmf.dk Konsulent, maskinmester Jesper Frimand Nielsen Tlf. 3336 4929 · mobil 4044 6191 · jfn@mmf.dk Konsulent, maskinmester Ole J. Høyer Mobil 6120 6568 · ojh@mmf.dk Kursus & konference Afdelingschef og direktør for Dansk Køledag Lisbeth Groth Haastrup Tlf. 3336 4927 · mobil 2267 6131 · lgh@mmf.dk Assistent Sarah Bregnhøj Tlf. 3336 4924 · mobil 2339 1721 · sb@mmf.dk Redaktion Maskinmesteren Ansvarshavende redaktør Formand Per Jørgensen Redaktør Jan B. Jensen Annoncer Mediakonsulent Bent Nielsen Tlf. 7610 1146 · bni@rosendahls.dk Mediakonsulent Heidi Benn Laurberg Tlf. 7610 1164 · hbl@rosendahls.dk Konsulent, maskinmester Peter E. Andersen Tlf. 3094 4500 · pa@mmf.dk Næste nummer udkommer 10. november Deadline for annoncer og debatindlæg er 21. oktober Indsendte bidrag er ikke nødvendigvis udtryk for Maskinmestrenes Forenings eller redaktionens synspunkter. www.maskinmesteren.dk Abonnement 600 kr. årligt Grafisk produktion og tryk Rosendahls Oplag 11.700 Forsiden A2SEA 541 TRYKSAG 457 Leder Kriminel piratindustri Den internationale flådestyrke, der er indsat i det indiske ocean for at bekæmpe pirater, har medvirket til at begrænse piraternes aktiviteter, men endnu ikke elimineret risikoen for piratoverfald på skibe i området. Især mindre skibe med lav fart og lavt fribord er udsatte for de kriminelle piraters aktiviteter. Som det fremgår af artikler i Maskinmesteren er piraterne organiseret således, at de kan fortsætte deres aktiviteter overalt i verden mange år endnu med mindre piraternes baser og forsyninger kan fjernes, og der etableres effektiv kystbevogtning. Da risikoen for piratoverfald eksisterer, er det besluttet at tillade bevæbnede vagter om bord på bl.a. danske skibe. På ca. 20 procent af de norsk flagede skibe, der sejler gennem Adenbugten og piratområderne i det indiske ocean generelt, er der bevæbnede vagter om bord. Retningslinjerne for de norske skibe findes på www.warrisk.no Brugen af bevæbnede vagter om bord kan ikke erstatte anvisninger i «Best Management Practices» (BMP), som er udkommet i fjerde version. BMP indeholder shippingindustriens råd og information til skibe, som skal sejle gennem højrisiko områder som f.eks. det indiske ocean. Brugen af bevæbnede vagter er ikke en løsning, men desværre en nødvendighed, som sammen med BMP beskytter de søfarende på verdens skibe. Da mere end 80 procent af handelen mellem verdens lande foregår via søvejen, er det naturligvis afgørende for den fredelige sameksistens med handel mellem verdens lande, at piraternes kriminelle aktiviteter ikke blot begrænses men elimineres. Problemet med pirateri har eksisteret i årevis, og en løsning for især at øge sikkerheden for mindre skibe er påkrævet. Der må samtidig stilles krav til samtlige skibe – herunder lystfartøjer – at de punkt for punkt følger de krav, som det internationale samfund har besluttet for skibsfarten, der sejler i områder med risiko for pirateri. Vejledning fra IMO IMO (International Maritim Organisation under FN) har udarbejdet en vejledning, hvori det anbefales at havne- og kyststater udvikler politik og procedurer for, hvordan de forholder sig til bevæbnede vagter og våben på skibe, der anløber deres havne. Der anbefales en række forhold, som bør tages i betragtning, når politikken udvikles, f.eks. dokumentation for flagstatens tilladelse til at vagterne er om bord, krav til sikker opbevaring af våbnene og til kontrol. Regler og krav i forbindelse med væbnede vagter og våben om bord på skibe er vigtig for at øge sikkerheden for de søfarende. Der skal skabes større overblik over, hvad der gælder i de forskellige havne- og kyststater, fordi det kan medvirke til at sikre at de søfarende ikke bliver udsat for vagter, der kan være i ledtog med de kriminelle pirater samt sikre overholdelse af reglerne for bevæbnede vagter om bord. Der er etableret en arbejdsgruppe under den såkaldte kontaktgruppe om pirateri ud fra Somalias kyst (CGPCS), og den har besluttet at arbejde på en vejledning til de vagtfirmaer, der leverer bevæbnede vagter til beskyttelse mod piratangreb. Nødvendigt med bevæbnede vagter Jeg er af den opfattelse, at bevæbnede vagter på danske skibe er nødvendig i den nuværende situation, men at det ikke er en permanent løsning at danske skibe har bevæbnede vagter om bord. Risikoen er, at piraterne udvider deres aktiviteter og får anskaffet flere våben og andet udstyr for at kunne fortsætte deres aktiviteter på trods af de bevæbnede vagters indsats. Den varige løsning er at sikre udviklingen af jobmuligheder i de lande, som piraterne kommer fra, så pirateri ikke fremstår som et attraktiv "karrierevalg" samt at der som nævnt bliver etableret kystbevogtning. Effektiv kystbevogtning bør etableres alle de steder i verden, hvor der er pirat-aktiviteter – gerne med midler og udstyr fra FN og EU. Per Jørgensen, Formand
Download PDF fil