Maskinmester-maraton At sætte sig et mål Følg med på nærmeste hold, når fem maskinmesterstuderende stifter bekendtskab med både Berlinmurenog den mentale mur under et maratonløb. Af Kim Tonsberg Kristensen Det at kunne sætte sig et mål, lave den indledende planlægning og til sidst nå målet er en stor del af en maskinmesters hverdag. Sådan en udfordring satte fem studerende fra Århus Maskinmesterskole sig, da vi i begyndelsen af 2010 tilmeldte os Berlin Maraton, som skulle løbes sidst i september. Vi udarbejdede en træningsplan med flere mindre løb hen over forår og sommer med både forårsstafet og halvmaraton for at teste benene inden den endelige prøvelse. Men da 26. september 2010 nærmede sig, havde vi stadig en fornemmelse af, at de 42,2 km ville blive en udfordring ud over det normale. Ingen af os havde prøvet at løbe maraton før, så historierne i bilen gik fra kost, vabler og den berømte mur, hvor benene mener, de har løbet nok, og især hvor fantastisk det ville blive at smage en øl igen bagefter. Berlinmuren og maratonmuren Da vi var ankommet til det lille hostel cirka 2 km fra startområdet, blev der lagt en slagplan om, hvilke ting vi skulle nå om lørdagen. For at få set lidt kulturelt i Berlin blev turen lagt til checkpoint Charlie, hvor Øst- og Vestberlin var opdelt af muren, som i mange år delte både byen og familier fra hinanden. Et museum ved siden af fortalte om utrolige flugthistorier, hvor folk var flygtet med luftballoner, svæveflyver eller ved at grave lange gange under muren. Vi var dog mere spændt på, om det ville være den samme form for betonmur, vi ville møde under løbet. Vi kørte herefter med undergrundsbanen til den gamle Tempelhof Lufthavn, som under weekendens event husede alverdens sælgere, som mente, lige netop deres produkter ville gøre maratonløbet til en leg. Deres argumenter var i hvert fald næsten lige så gode som de argumenter, der blev brugt på SMM-messen i Hamburg, hvilken vi tidligere på måneden havde besøgt sammen med Maskinmestrens Forening. Men vi fik udleveret vores løbsnumre og begav os trætte hjem til værelset, hvor en lang nats søvn var tiltrængt, for at alle batterier kunne blive ladet op. Dommens dag Søndag. Dommens dag. Vækkeuret ringede kl. 6, for at morgenmaden kunne indtages i god tid inden løbet, som begyndte kl. 9. Samtalerne gik på hvilket tøj der skulle bruges, da regnen silede ned, og ifølge vejrudsigten skulle blive ved med det hele af dagen. Ved ankomst til den store park ved det imponerende Rigstag, var der allerede et stort kaos. Næsten 30.000 løbere var tilmeldt til årets event. Vi fik klædt om til løbstøjet og afleveret skiftetøjet i en lille pose til opbevaring. For at holde varmen havde vi skaffet regnslag og Ikeas billigste tæpper som eneste varme og beskyttelse mod regnen. Efter 18 kolde minutter i regnen kom vi endelig afsted godt kolde, så der blev holdt et moderat tempo i begyndelsen for at få benene varmet godt op. Langs vejen stod folk med flag og trommer for at heppe på alle løberne. Det motiverede, og tempoet blev skruet lidt op. Efter de første 25 km. syntes benene, at de allerede havde løbet nok, men her måtte viljen begynde at tage over og overtale dem til også at løbe den sidste halvdel. 46 Maskinmesteren november 2010
Download PDF fil