Figur 1 Danmark ligger nr. 1 i flere internationale opgørelser i 2017 Energi Verdens bedste energisystem 2017 WORLD ENERGY COUNCIL • Forsyningssikkerhed • Billig og tilgængelig energi • Bæredygtighed Verdens bedste investeringsvilkår 2017 VERDENSBANKEN • Adgang til vedvarende energi • Energieffektivisering Verdens bedste til grøn iværksætteri 2017 VERDENSNATURFONDEN • Adgang til energiforsyning • Energieffektivitet • Vedvarende energi Danmark ligger nr. 1 i flere internationale opgørelser i 2017. 100 er BNP steget til cirka 150 – altså en vækst på 50 procent – fra 1990-2016. I samme periode er energiforbruget faldet til indeks 94, og CO2-udledningen er også faldet markant. I Danmark har det altså været muligt at skabe økonomisk vækst og blive rigere på grundlag af et mindre energiforbrug og mindre CO2-udledning. Dette er ikke mindst baggrunden for, at mange andre lande er meget lydhøre, når danske politikere, energieksperter og erhvervsfolk fortæller om erfaringerne med den grønne omstilling i Danmark. Fremadrettet lægger regeringen dog op til, at statens udgifter til udbygningen af den grønne energi skal nedbringes. Smartere og mere effektive teknologier kombineret med øget konkurrence skal være med til at gøre de grønne løsninger billigere at investere i, og dermed mindskes behovet for offentlige støtteordninger ifølge regeringen. Blandt andet forventes ”private, kapitaltunge aktører” at være meget interesserede i at investere i vedvarende energi. Ligeledes er der en forventning om, at sol- og vindenergi inden for de næste ti år skal kunne klare sig på rent kommercielle vilkår uden særlige støtteordninger. Nedsættelse af elafgifter Regeringen ønsker også at gøre det billigere at bruge elektricitet – for både private forbrugere, erhvervsliv og energiproducenter, heriblandt varmeselskaber. Derfor indeholder regeringens nye energiaftale blandt andet forslag til nedsættelse af elafgifter, så forbrugerne skal betale mindre for strøm. Desuden ventes el-til-varme-afgiften ligeledes nedsat, så elektricitet i højere grad kan udnyttes til at lave varme med varmepumper. Afgiftsnedsættelserne på el skal understøtte udviklingen hen mod et energisystem, som i langt højere grad er baseret på elektricitet, der kan produceres på vedvarende energikilder som vind, sol, biomasse og andre grønne energikilder. Regeringens delmål på vej mod 2050-målet er 50 procent VE i 2030. For at nå dette mål skal udbygningen af den grønne ener- gi fortsætte, ellers vil man uden nye politiske aftaler (såkaldt Frozen Policy) kun nå 40 procent VE i 2030 ifølge Energistyrelsens seneste basisfremskrivning. Derfor indeholder regeringens udspil til en ny energiplan en række forslag til, hvordan målet om 50 procent vedvarende energi i 2030 kan blive opfyldt. Regeringens nye forslag til energiplanen skal nu forhandles med Folketingets øvrige partier. Målet er ifølge regeringen ”en bred politisk aftale”. Er du klar til næste skridt i din karriere? På Maskinmesterjob.dk finder du det største udvalg af stillingsannoncer fra både Maskinmestrenes Forening og Jobindex. Find dit drømmejob på www.maskinmesterjob.dk Find os på Maskinmesterjob.dk Maskinmesteren maj 2018 31
Download PDF fil