Asset Management Nyt maskinmesternetværk for Asset Management Asset Management er blevet et strategisk indsatsområde på mange virksomheder. Maskinmestrenes Forening etablerer nu et netværk for maskinmestre, som arbejder med Asset Management. Efter introduktionen af ISO 55001 er Asset Management for alvor ved at blive en del af flere virksomheders strategi. »Asset Management er i bund og grund et ledelsesværktøj. Det kan godt være, at det er maskinmestre, som er de dagligt ansvarlige for vedligehold på en virksomhed, men med Asset Management løfter man hele indsatsen op på øverste ledelsesniveau, hvor det har strategisk betydning for virksomheden,« siger lektor Lars Jenry Petersen, Fredericia Maskinmesterskole, som nu i samarbejde med Maskinmestrenes Forening, igangsætter aktiviteterne i et nyt netværk for maskinmestre, der arbejder med Asset Management. »Hvis der skal skabes et netværk for Asset Management, er det helt afgørende, at vi får igangsat nogle aktiviteter, der kan tiltrække medlemmer som deltagere. Derfor skal vi ud og besøge de virksomheder, som allerede arbejder med Asset Management på et eller andet niveau. Det kan både være en egentlig certificering efter ISO 55001, men der kan også være andre måder at arbejde mere eller mindre systematisk med Asset Management, uden at det sker i forbindelse med en certificering. Man kan bruge standarden som et værktøj, hvor man plukker de redskaber ud, som giver mening for netop din virksomhed,« siger Lars Jenry Petersen. Både teori og praksis Som led i diplomuddannelsen i vedligehold tilbyder Fredericia Maskinmesterskole et valgfag i Asset Management. »Asset Management er det mest populære valgfag, vi nogensinde har tilbudt vores studerende, og det hænger i høj grad sammen med virksomhedernes aktuelt store fokus på Asset Management – som ikke mindst hænger sammen med, at der er kommet en standard på området. Flere og flere virksomheder vurderer, at det er noget, de bør forholde sig til for at se hvilken værdi, en struktureret indsats kan give til virksomheden,« siger Lars Jenry Petersen. Han peger også på muligheden for, at netværket kan blive rammen om møder, hvor Asset Management-standardens syv hovedområder gennemgås: Organisationens rammer, Lederskab, Planlægning, Støtteaktiviteter, Drift, Evaluering af præstation og Forbedringer. »I netværket skal vi både besøge virksomheder for at høre om Asset Management i praksis, men hvis der er interesse kan vi også lave aktiviteter, hvor vi gennemgår kravene i 55001-standarden. Herved får man et bedre billede af, om man som virksomhed skal ud i en fuld certificering eller kan nøjes med at plukke særlige elementer,« siger Lars Jenry Petersen. Du kan allerede nu tilmelde dig Netværk for Asset Management ved henvendelse til Maskinmestrenes Forening på mf@mmf.dk. Yderligere oplysninger om netværket på www.mmf.dk. Skal du holde på både temperatur og tryk? Så kan vi varmt anbefale vores CTC serie med et bredt temperature område fra -25 til 660°C, høj nøjagtighed ± 0,2°C, god stabilitet ± 0,04°C samt intuitiv, hurtig og brugervenlig betjening. Kombinér den gerne med vores digitale trykmåler/ datalogger XP2i, der har en nøjagtighed på 0,02% FS., trykområder op til 1000 bar og er både robust og stabil. Lektor Lars Jenry Petersen, Fredericia Maskinmesterskole, vil nu i samarbejde med Maskinmestrenes Forening igangsætte aktiviteterne i et nyt netværk for maskinmestre, der arbejder med Asset Management. Crystal - alt inden for tryk Jofra - alt inden for temperatur www.ametekcalibration.dk Maskinmesteren oktober 2017 5
Download PDF fil