Havets energi Usikkerhed om kystnære havmøller Den forventede afskaffelse af PSO-afgiften har skabt politisk usikkerhed om nye kystnære havmøller. Regeringen ønsker ikke at opføre møllerne, da en stor del af finansieringen forsvinder med PSO-afgiften. Af Joel Goodstein Det blev offentliggjort 12. september, at Vattenfall med en historisk lav pris på 47,5 øre/kWh har vundet udbuddet om at bygge to kommende kystnære havmølleparker – ud for Holmsland Klit og Thyborøn. Prisen kan blive den hidtil billigste pris på el produceret af havmøller, men alligevel er det usikkert, om de kystnære vindmøller ud for den jyske vestkyst bliver etableret som hidtil planlagt. Selvom de kystnære vindmøller er en del af energiforliget fra 2012, er regeringens holdning nu, at de kystnære mølleparker alligevel ikke skal opføres. Det skyldes, at PSO-afgiften, som har været med til at finansiere de danske havmølleparker, er på vej til at blive afskaffet, da afgiften er i strid med EU’s indre marked. Når PSO-afgiften formodentlig afskaffes med virkning fra 2017, vil en stor del af finansieringsgrundlaget for fremtidige mølleparker dermed forsvinde. Billigere end kalkuleret Hvorvidt de havnære mølleparker skal opføres, afhænger derfor af, om der forsat er et flertal i Folketinget for etableringen. Det vil formodentlig blive afklaret inden udgangen af 2016. Regeringens beregninger viser en besparelse på otte milliarder kroner ved ikke at opføre de kystnære mølleparker. Med budprisen fra Vattenfall på 47,5 øre/kWh er de kystnære havvindmølleparker 3,4 milliarder kroner billigere, end der er kalkuleret med i udbudsbetingelserne, hvor prisloftet var sat til 70 øre/kWh. Dermed er det næsten en halvering i forhold til den forventede tilskudsomkostning. Men alligevel ønsker regeringen nu at annullere opførelsen af de kystnære vindmøller. Problemet er ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at udgiften på de kystnære møller bliver for stor for staten, når PSO-afgiften forsvinder, og den statslige støtte samtidig stiger, fordi markedsprisen på el er faldet, og ejeren af mølleparkerne derfor skal kompenseres. I stedet foreslår regeringen at udskyde yderligere udbygning af havmølleparker til efter 2025, hvor omkostningerne ved at opføre og drive havmølleparker forventes at være faldet. Mindre møller længere til havs Vattenfall har valgt områderne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord som placering til det 350 MW store projekt, fordelt på henholdsvis 180 MW (Syd) og 170 MW (Nord). I forhold til Energistyrelsens oprindelige plan vil Vattenfall flytte møllerne længere til havs, så en stor del af møllerne står mere end 8 kilometer fra kysten, og den nærmeste mølle står 4,2 kilometer fra kysten. I Energistyrelsens udbud var første møllerække 4 kilometer fra kysten. De planlagte møller er desuden med en tiphøjde på 189 meter mod 220 meter maksimal højde i Energistyrelsens udbud. Nye kystnære havmølleparker Der er i energiforliget fra 2012 planlagt kystnære mølleparker med en samlet effekt på 350 MW. Der har hidtil været udpeget fem kystnære mølleparker: Bornholm, Smålandsfarvandet, Sæby, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord (en sjette møllepark ved Sejerøbugten er nu trukket ud af planen). Vattenfall har vundet udbuddet om de kystnære mølleparker Vesterhav Nord og Vesterhav Syd på i alt 350 MW. De nye kystnære mølleparker skal ifølge den hidtidige plan være i drift fra 2020. Etableringen af de kystnære mølleparker afventer stadig endelig finansiering, som skal vedtages af Folketinget inden udgangen af 2016. Regeringen har foreslået, at de kystnære havmølleparker alligevel ikke opføres, da finansieringen ikke længere kan ske ved hjælp af PSO-afgiften – i stedet skal nye havmølleparker udskydes til efter 2025, hvor omkostningerne forventes at være faldet. Maskinmesteren november 2016 11
Download PDF fil