Program Kl. 12.00 Ankomst og registrering Efterfølgende vand, kaffe og sandwich. kl. 12.20 Velkomst ved Maskinmestrenes Forening Kl. 12.30 Nye tider for danske el-installationer – bekendtgørelser bliver til standarder Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer, træder i kraft 1. juli 2017. De nye regler følger de internationale regler, men der er undtagelser blandt andet i definitioner af en sagkyndig samt krav om kursus ved arbejde på anlæg under spænding. Kl. 13.00 Overgang fra bekendtgørelse til standarder Hvilken betydning vil det få for både den rådgivende, den udførende el-installatør og brugerne/ejerne af installationer. Indlægget vil omhandle situationer, hvor der optræder tvister, hvem vil da kunne afgøre en sag, og hvor er SIK’s rolle i fremtidens installationer. Kl. 13.30 Krav for valg af beskyttelsesudstyr En tidligere dansk undtagelse er fjernet, og nu skal beskyttelsesudstyr også dimensioneres efter fejlsituationer. Dette indlæg vil gå i dybden og se på praksis samt give eksempler på dimensionering med både RCD’er, sikringer og maksimalafbrydere. Kl. 14.00 Pause Kaffe, te, vand og kage. Kl. 14.20 Nye strømværdier for kabler og mange forskellige oplæsningsmetoder, herunder nye krav til tilledninger I dette indlæg gives en minutiøs gennemgang af metoder, der nu skal anvendes. Da det er et stort emne bliver der til udleveringsmaterialet vedlagt eksempler på dimensionering af både forsyningsledninger, hovedledning samt gruppeledning. Kl. 15.25 Nye bestemmelser for arbejde på anlæg med spænding Vi ser her på standarden DS/EN 50110. Hvad betyder risikovurdering, hvad omhandler den, og hvilke krav stilles til en sagkyndig. Hvem må udføre arbejde på installationer med spændinger, og hvordan sikrer du dig, at dine medarbejdere er ”kvalificerede”. Samt hvornår er en kortslutning farlig. Kl.16.00 Afslutning – tak for i dag
Download PDF fil