xxxx 17.000 olietønder er strandet i arktisk nationalpark Hvordan bortskaffer man 17.000 olietønder og 500 ton gamle entreprenørmaskiner fra Grønlands nordligste militærbase? Det har maskinmester Jesper Rodkjær Poulsen lavet bachelorprojekt om. Af Joel Goodstein – Foto Lars Horn og Karl Eiríksson tusinde olietønder og tonstunge entreprenørmaskiner kan neddeles, forsegles og flyves ud fra polarstationen. Station Nord er Danmarks nordligste militære base – beliggende i det nordøstlige Grønland cirka 900 kilometer fra Nordpolen. Til daglig er basen bemandet af seks mand fra Forsvaret, som på den måde er med til at håndhæve Danmarks grænser og suverænitet. En vigtig del af Station Nord er den 1.700 meter lange landingsbane, som muliggør landinger med store fly. Oprindelig blev Station Nord etableret i årene 1952-56 som vejrstation og alternativ landingsmulighed til Thule Air Base 1.200 kilometer mod sydvest. I 2014 fik Station Nord forskningsstationen Villum Research Station som nabo, der holder øje med klimaforandringer i det arktiske område. Station Nord ligger i verdens største nationalpark – Grønlands Nationalpark - som skal beskytte og bevare den unikke natur på verdens største ø. Men opbygningen og driften af Station Nord har i årenes løb betydet ophobning af store mængder affald. Der er tale om af flere tusinde olietønder samt flere hundrede ton entreprenørmaskiner og forskelligt byggeaffald, som i dag er placeret på deponi få kilometer fra selve Station Nord. Med maskinmester Jesper Rodkjær Poulsens bachelorprojekt foreligger nu et konkret forslag til, hvordan dette affald kan fjernes fra Station Nord. Hans projekt beskriver, hvordan de mange Risiko for kontaminering Gennem flere årtier er der efterladt tusindvis af olietønder, som har forsynet Station Nords oliefyr og dieselgeneratorer og adskillige entreprenørmaskiner, som har været anvendt ved etablering af basen, landingsbanen og basens øvrige faciliteter. Noget af dette affald har formodentlig befundet sig på basen siden dens etablering i midten af 1950’erne. »Klimaforholdene ved Station Nord er nogle af de mest ekstreme, man finder på Jorden. 9-10 måneder om året er basen dækket af sne og is. Temperaturerne er tocifrede minusgrader. Der er mørkt størstedelen af døgnet. Kun et par forårsmåneder er der et ”vindue”, hvor man kan flyve tunge forsyninger ind. De senere år er man begyndt at bruge store transportfly, fordi der nu er etableret olietanke på Station Nord, der har afløst olietønderne, som blev transporteret til polarstationen i perioden 1952-1978. Nu flyves olien ind i store tanke og pumpes over i basens tanke. De store fly har været det konkrete udgangspunkt for min opgave, fordi olietankene om bord er tomme, når flyene forlader basen og dermed har ledig løftekapacitet, som kan bruges til at flyve affald ud,« siger Jesper Rodkjær Poulsen. »Men inden udflyvningen skal omfanget af affald reduceres 10 Maskinmesteren april 2017
Download PDF fil