Køleteknologi opstår, ved at molekylerne i elastikken gnider mod hinanden, mener forskerne, at de kan udnytte. Elastikken er dog ude af ligningen hos forskerholdet, der arbejder med et strækbart materiale baseret på en blanding af nikkel og titan og med vand som energibærer i systemet. Indtil nu har forskerholdet i deres forsøgsopstilling opnået en temperaturforskel på 15 °C mellem den varme og kolde side af kølekredsen. »Det vil sige, at vores nye opfindelse lige nu er effektiv nok til at køle en liter mælk ned fra stue- til køleskabstemperatur. Vores kølesystem er potentielt 50 procent mere effektivt end de konventionelle kølesystemer, vi kender fra køleskabe og aircondition i dag. Det vil sige, at man skal bruge cirka en tredjedel mindre energi for at opnå samme køleeffekt, og det vil reducere udledningen af drivhusgasser markant,« siger sektionsleder, professor Nini Pryds fra DTU Energi, der står i spidsen for køleforskningen. Baseres på fast stof Yderligere en fordel er som omtalt, at man ved dette nye system helt undgår brug af de gasser, der benyttes i traditionelle køleanlæg. Disse gasser vil i mange tilfælde før eller siden slippe ud og forurene atmosfæren. Med denne nye teknologi er der ikke gasser i anlægget, men blot fast stof og vand som energibærer. Men det har været svært at få systemet til at virke, og forskere har i de seneste 10 år kæmpet med at få princippet i teknologien til at fungere. »Vi er de første i verden, der er lykkedes med at få det til at fungere så effektivt som i vores modelsystem. Det vækker håb om, at man på sigt kan lave endnu mere effektive og klimavenlige køleanlæg,« siger Nini Pryds til Politiken. Forskerteamet på DTU er for nærværende allerede blevet kontaktet af såvel et tysk og et italiensk firma, der arbejder med at få systemet til at fungere, når det skaleres op i størrelse. Fremtiden? »Hvis vores opfindelse holder, hvad den lover, og en industrikoncern går helhjertet ind i udviklingen, ville man kunne stå med en ny energieffektiv og revolutionerende køleteknologi inden for de næste fem til ti år,« siger Nini Pryds. Da der er tale om en helt ny og uprøvet teknologi, kan man ramme flere uforudsete forhindringer. Nogle vil måske være så store, at drømmen om en ny køleteknologi brister. En af udfordringerne, som for alle materialekyndige ligger lige for, besvarer Nini Pryds på denne måde: »Vi skal eksempelvis sikre os, at vores faste materiale ikke bliver ”træt”, når vi skiftevis trækker i det og efterfølgende presser det sammen for at opnå den ønskede køleeffekt. For det vil jo ikke nytte, hvis de nye køleanlæg har en kortere levetid end de nuværende. Et nyt køleanlæg skulle gerne virke i mange år,« siger han. Kilder: DTU og Politiken. Operatørpaneler X2 marine Built for life at sea Med talrige marinegodkendelser, er X2 marinepaneler velegnede i brugervenlige, driftsikre applikationer offshore, på skibe og i andre marineløsninger. Skab smarte integrerede løsninger med iX HMI software og WARP Engineering Studio. Læs mere på www.beijer.dk/x2marine X2 series. Strong. Stylish. Smart. X2 marinepaneler fås i 7” og 15” med mulighed for yderligere tilvalg som høj lysstyrke, og integreret CODESYS-baseret PLC. Maskinmesteren maj 2017 29
Download PDF fil