?????????? Fuld gas på Horsens Vand Horsens Vand har de seneste to år gjort en målrettet indsats for at øge produktionen af biogas i renseanlæggets rådnetanke med slam. Nu har selskabet mere end tredoblet sin biogasproduktion. AF ALLAN PRIESS POULSEN – FOTO ANDERS BROHUS Projektet er temmelig unikt, og indtil videre taler resultaterne deres eget tydelige sprog. Horsens Vand har begivet sig ud på ukendt farvand med et bemærkelsesværdigt energiprojekt. »Vi har en ressource, som kan bruges til at skabe noget energi, der er både grønt og co2-neutralt. Når vi så samtidig har et produktionsanlæg, er det jo bare om at udnytte kapaciteten bedst muligt. Det er de lettest tjente penge, vi nogensinde kommer i nærheden af. For en forholdsvis beskeden investering har vi kunnet presse tre gange så meget energi ud af anlægget som tidligere,« fortæller Nicolaj Ørskov Olsen, der er driftschef i Horsens Vand og uddannet geolog. Biogasproduktion tredoblet Han har været primus motor på energipro- jektet med driftsassistent og maskinmester Leo Jonassen som sparringspartner på de tekniske områder. Projektet omhandler et forsøg på at øge produktionen af biogas i centralrenseanlæggets to rådnetanke med slam. Biogassen fremkommer i forrådnelsen af det organiske stof, som fjernes fra spildevandet i forbindelse med rensningen, og forøgelsen af produktionen sker blandt andet ved at optimere forholdet mellem 8 Maskinmesteren juni 2011
Download PDF fil