Søfart MAN er klar med ny gasmotor I takt med stigende HFO-priser og strammere emissionskrav bliver gasdrift mere og mere attraktiv, mener R&D chef Søren H. Jensen. AF JESPER FRIMANN NIELSEN Som kulmination på mange års udviklingsarbejde er MAN Diesel & Turbo klar med en nyudviklet gasmotor, ME-GI. Udviklingen begyndte tilbage i 1990’erne. ME-GI motoren er en Gas-injection, dual-fuel low-speed to-takt diesel motor, der monteret som hovedfremdrivning i en LNG Carrier eller hvilket som helst andet fartøj kan drives på en vilkårlig blanding af gas og HFO (Heavy Fuel Oil) i et blandingsforhold, der afgøres af forhold som tilgængelig energiressource ombord, den relative omkostning eller ud fra de ønsker, som ejeren af fartøjet har. På den måde kan det besluttes, om der ønskes drift på gas eller HFO ud fraforudsætninger som den valgte energiforms pris, tilgængelighed eller ud fra et miljøperspektiv. MAN Diesel & Turbo ser store fremtidige muligheder for gasdrevet skibstonnage. »Efterhånden som HFO-priserne stiger, og de nyeste strammere emissionskrav bliver implementeret, vil gasdrift blive mere og mere attraktivt,« siger R&D chef Søren H. Jensen. Undersøgelser og test viser også, at ME-GI motoren kombineret med EGR (Exhaust Gas Recirculation) og WHR (Waste Heat Recovery) teknologier giver markante reduktioner i CO2, NOx og SOx udledninger og opfylder såvel Tier-II og Tier-III kravene. På den baggrund forudsiger MAN Diesel & Turbo, at ME-GI motoren har potentiale for at ramme et bredt skibssegment fra LNG og LPG carriers til andre oceangående skibe, som containerskibe og skibe i fast fart som f.eks. VLCC tankere. På alle disse skibe vil ME-GI motoren ifølge MAN Diesel & Turbo være en højeffektiv og meget fleksibel fremdrivningsplatform. eksisterende motorprogram tilbyder MAN Diesel & Turbo nu det mest omfattende to-takts hovedmotorprogram helt op til 98 cm boringer. MAN Diesel & Turbo peger på bl.a. disse fordele ved den nye ME-GI motor: • Lave operationsomkostninger • Lav investering • Fleksibel brændstof drift på såvel HFO som Gas • Ren udstødningsgas – overholdelse af såvel Tier II og III • Konventionel MAN B&W to-takts tek- nologi: 1. Høj pålidelighed 2. Minimalt vedligehold. • Simpel og afprøvet teknologi • Maksimal maskinrumssikkerhed • Erfaringer med dual-fuel siden 1994 Overvejet timing Afsløringen af ME-GI motoren er MAN Diesel & Turbos svar på de nuværende markedskrav. »ME-GI motoren er kulminationen på års udvikling, og vi ser timingen for frigivelsen af motoren til markedet er optimal. Vi ser mange potentielle muligheder for ME-GI motorens store fleksibilitet, både indenfor LNG sektoren, men også generelt i den maritime transportindustri, hvor operatører har behov for øget kontrol med såvel omkostninger som emission,« siger Vice president og chef for R&D i København, Søren H. Jensen. Med tilførslen af ME-GI motoren til det Tekniske detaljer ME-GI to-takts motoren har økonomiske og driftsmæssige fordele, når den sammenlignes med andre low-speed to-takts motorer, uafhængigt af skibsstørrelse. MEGI motoren er baseret på den succesfulde elektronisk styrede ME HFO Diesel motor og har alle dens fordele samtidigt med, at ME-GI kan køre på såvel gas som olie. Dual-fuel operationskonceptet kræver, at der tilføres såvel pilotolie og gas ind i motorens forbrændingskammer via forskellige ventiler monteret i topstykket. MEGI topstykket er monteret med to ventiler til gas injektion og to ventiler til pilotolie injektion. De to ventiler til pilotolien er de 6 Maskinmesteren juni 2011
Download PDF fil