Undervisning en tæt kontakt til erhvervslivet. En kontakt som kommer både studerende, undervisere og virksomheder til gode. »Det er noget, vi begyndte at arbejde med rigtig tidligt på studiet. Underviserne lagde op til, at vi selv tog kontakt til en virksomhed og præsenterede et emne, vi gerne ville samarbejde med dem om. Det var både udfordrende og meget lærerigt. Underviserne sagde: Vær ydmyge, når I kontakter dem, men vær også konkrete,« fortæller Mads Christiansen, kommende 8. semesterstuderende ved Aarhus Maskinmesterskole. Et samarbejde med erhvervslivet Mads Christiansen og studiekammeraten Gert Vestergaard har taget en pause fra eksamensforberedelserne for at snakke praksisnærhed på deres uddannelse. Det er en pause, de gerne tager, fordi de mener, at budskabet er vigtigt. »Vi lærer at samarbejde med ”dem ude i virkeligheden”, og vi lærer det fra starten. Vi bliver bedre og bedre til det, og i dag ser vi erhvervslivets virksomheder som gode og spændende samarbejdspartnere. Vi bliver ærekære omkring vores projekter, fordi de faktisk betyder noget og kan bruges til noget derude, og når vi involverer en virksomhed, så er vi bevidste om, at vi ikke må spilde deres tid. Det er alt sammen både lærerigt og bekræftende,« siger Gert Vestergaard. De to studerende nævner som eksempel det tværfaglige projekt, deres studiegruppe lavede på 6. semester. Det var et samarbejde med Vejle Spildevand, som havde problemer med en pumpevandsstation. Det udviklede sig til et eksemplarisk samarbejde, hvor alle fik noget godt ud af det, selvom de studerende jo reelt kun var halvvejs i deres studie. »Og det er jo endnu en pointe. Vi var langt fra færdiguddannede, og alligevel kunne vi på 6. semester præsentere et forslag til optimering, som Vejle Spildevand faktisk kunne bruge til noget. Det var meget tilfredsstillende for os og et kæmpe skulderklap,« siger Mads Christiansen. Ikke nok med virksomhedsbesøg Ifølge de to studerende er det udmærket med virksomhedsbesøg, men det er slet ikke nok. De forstår ikke, hvordan nogen kan nøjes med det. På 7. semester er de studerende på Aarhus Maskinmesterskole blevet så vant til at samarbejde med erhvervslivet, at processen med at etablere kontakterne og forventningsafstemme, udfylde fortrolighedserklæringer mv. når professionelle højder. Når de studerende vender tilbage til skolen, er der også gevinster at hente. »Det er jo ikke løgn at sige, at vi henter viden om nye teknologier og trends ind fra det pulserende erhvervsliv. De ting diskuterer vi jo i klassen og udbreder for studiekammeraterne og også for underviserne. Pludselig er det ikke altid underviserne, der ved bedst. De er facilitatorerne og vejlederne, men det er os, der undersøger tingene og ofte kommer tilbage med helt ny viden til klasserummet,« siger Gert Vestergaard. Sammen med dig laver vi den sikre løsning på dine kemileverancer. Vi tester helt nye og miljøvenlige produkter, der erstatter traditionel kemi. Ring til os hvis du har spørgsmål om KEMI tlf. 4329 2800. www.brenntag-nordic.com Brenntag Nordic is part of Brenntag, a leading global distributor of chemicals and raw materials Maskinmesteren juli 2017 41
Download PDF fil