Energi Den optimale danske el-produktion i fremtiden 22 procent af el-forbruget skal dækkes af solceller, mens havmøller skal levere de resterende 78 procent – for at få den optimale løsning i fremtidens danske elforsyning, viser ny analyse. Af Stig Libori, cand.polyt., Ph.d., Fredericia Maskinmesterskole IDanmark roser vi os med en vis ret af at være i front med den grønne omstilling. Vi dækker ikke blot en stor andel af vores el-forbrug med vindenergi; vi formår at gøre det på en måde, så vi samtidigt har et stabilt el-net. Der er ellers ganske betydelige problematikker at tage højde for, hvis en stor andel af energiforsyningen skal dækkes af fornybare energikilder. I denne artikel vil vi se nærmere på nogle af problematikkerne ved, at en stor andel af el-forbruget dækkes af vind- og solenergi. Derved belyses nogle af de strategier, som bliver nødvendige at tage i brug for at sikre en fortsat grøn udvikling af elforsyningen. Fremadrettet bliver problematikkerne ved den grønne omstilling nemlig stadig mere presserende at håndtere. Dermed bliver det nu vigtigere end tidligere ikke blot at sætte politiske målsætninger om en fortsat omstilling, men også at forstå hvorledes vi undgår, at de potentielle problemer vokser os over hovedet, så den grønne omstilling ikke går i stå af mangel på realisme. Det vil være en del af artiklen at beskrive samspillet og forskellene mellem vindmøllers og solcellers tekniske funktionalitet i elforsyningen. Denne erkendelse vil føre til en forståelse af, at solceller hovedsageligt skal placeres ude ved erhvervsvirksomhederne, som derved nogle gange producerer el til el-nettet og andre gange konsumerer el fra el-nettet. Virksomhederne bliver derved såkaldte prosumenteri. Beregningsmetode Metodisk er der anvendt data over det danske el-forbrug samt el-produktionen fra vindmøller og solceller på timebasis ved hjælp af data fra Energinet.dkii. Sommertid/vintertid-problematikken ved datasættet er i dette projekt håndteret ved at ”slette” Energinet.dk’s ”tomme” time ved overgangen til sommertidiii. Ved overgangen til vintertid lægger Energinet.dk derimod to timers produktion og forbrug sammen i en time. Her deler jeg den ene time op i to timer, som hver sættes til halvdelen af værdierne i Energinet.dk’s datasæt. Solceller er i dag hovedsageligt placeret hos private lodsejere, hvorfor Energinet.dk ikke har nogen mulighed for at vide, hvor stort husstandenes egetforbrug af den producerede elektriske energi er. Dette forbrug er derfor skønnet af Energinet.dk, og i dette projekt anvendes Energinet.dk’s skøn for produktionen fra solcellerne. Som mål for el-forbruget er i denne artikel anvendt nettoel-forbruget, hvor el-producenternes egetforbrug af elektrisk energi ikke er medtaget. Beregningerne bag figurerne i artiklen bygger altså på timedata fra Energinet.dk. For at kunne beregne andre hypotetiske sammensætninger af solceller og vindmøller end de faktiske, er der time for time ganget proportionalt op i forhold til datasættet. Antages eksempelvis dobbelt så mange solceller i beregningerne, end der faktisk var i 2015, er produktionen fra solcellerne fordoblet time for time igennem hele året. Beregningsgrundlag Beregningsmæssigt er hvert punkt på kurverne resultatet af en time for time-beregning for hele 2015 med den pågældende sammensætning af vindmøller og solceller, hvor kurven viser nettoresultatet af beregningerne. Der er altid beregnet 100 forskellige sammensætninger af solceller og vindmøller i hver kurve, men således at hvert punkt på kurven altid svarer til den samme kumulerede årlige energiproduktion. Af hensyn til overblikket er denne produktion dog angivet som en andel af årets samlede el-forbrug. Værktøjsmæssigt er beregningerne foretaget i regneark (Calc), hvor beregningerne er håndteret som matrixberegninger, dels for at reducere belastningen af RAM og CPU i computeren, men også for at reducere risikoen for menneskelige fejl i beregningsindtastningerne. Beregningsprogrammet er testet for konsistens, men eventuelle fejl i beregningerne er forfatterens ansvar. Energinet.dk har også solcelledata for hele 2014. Alle kurverne i denne artikel er beregnet på baggrund af data for 2015. Forfatteren har naturligvis gennemført langt flere beregningseksempler, end der vises i artiklen, ligesom alle kurver er kontrolleret i forhold til data for 2014. I relation til de konklusioner der drages i denne artikel, holder de også for data fra 2014, men der er naturligvis kvantitativ forskel på, om beregningsåret er 2015 eller 2014, selvom forskellene er beskedne. 2014 var et bedre ”vindår” end 2015, så anvendes i stedet Energinet.dk’s data for 2014 finder man en marginalt bedre dækning af el-forbruget fra vindmølleproduktionen. I det virkelige Danmarks energiforsyning anno 2015 er der 24 Maskinmesteren januar 2017
Download PDF fil