Køling Skøjtebane leverer overskudsvarme i Skive Med hjælp af biodiesel og varmepumper leverer den kommunale skøjtebane i Skive bæredygtig energi til opvarmning af Rådhus, bibliotek og tekniske forvaltning, og oveni sparer løsningen på energiforbruget. Af Joel Goodstein – Foto Lars Møller Maskinmester Michael Petersen har arbejdet med energioptimering og energibesparelser i Skive Kommune i 30 år. Gennem årene er det blevet til 335 forskellige energiprojekter, som omfatter både besparelser og konverteringer til vedvarende energikilder. Men indsatsen er ikke slut. Michael Petersen og hans kollegaer fortsætter arbejdet med at finde nye energibesparelser. Skive Kommune har nemlig en plan og et mål om at være CO2-fri i 2042. Det kræver, at kommunens CO2-udledning skal skæres med tre procent hvert år, indtil målet er opfyldt. Det seneste store energioptimeringsprojekt tager udgangspunkt i den kommunale skøjtebane, som hvert år er opstillet midt i byen ved Rådhuset fra november til marts. »Da byrådet fremlagde deres ønske om en skøjtebane, skulle man som ansvarlig for kommunens energioptimering lige trække vejret en ekstra gang. En skøjtebane er jo energimæssigt nærmest som 1.000 kummefrysere, du skal holde kolde, mens de står åbne. Så det var en udfordring, der krævede lidt omtanke,« fortæller Michael Petersen, som er teamleder i afdelingen for energibesparelser. Enden af skøjtebanelegemet hvor kølevandet (glykol) fra fremløbet vender og løber tilbage i røret ved siden af. Tre nye varmepumper Løsningen blev biodiesel og varmegenvinding. Skøjtebanens kølekompressor fik sin strømforsyning fra en dieselgenerator drevet af biodiesel. Der var tale om 2. generations biodiesel baseret på slagteriaffald fra DAKA. Samtidig blev det nye rådhus forberedt til at tage mod overskudsvarmen fra skøjtebanen. Rådhuset blev »blandt andet udstyret med store radiatorer og varmeflader i sin Vi vokser og søger nye kollegaer indenfor el, automation, proces og CAE samt tilhørende projektledelse Vi er i dag 8.000 ansatte, heraf 160 i Danmark fordelt på kontorer i København, Kalundborg og Randers. Læs mere på www.afconsult.com, under JoinUs 2015281 Maskinmesteren januar 2017 17
Download PDF fil