Fjernvarme El og varme skal integreres Mens regeringens udspil til fremtidens energiafgifter lader vente på sig, er der bred enighed blandt eksperter om, hvad der skal til for at skabe en bæredygtig fjernvarmeforsyning: Eldrevne varmepumper. Af Joel Goodstein – Foto Jesper Voldgaard El og varme skal integreres, så energien fra de meget store investeringer i vindmøller også kommer fjernvarmen til gode. Konkret skal det ske med eldrevne varmepumper, som samfundsøkonomisk er den bedste business case, når det gælder fremtidens fjernvarmeforsyning: Eldrevne varmepumper giver på sigt det største provenu til statskassen og er næsten lige så effektive som biomasse, når det gælder reduktionen af CO2udledning frem mod 2030. Dette blev omdrejningspunktet for et ekspertpanel, som trådte op på Dansk Fjernvarmes Landsmøde 2016. Under overskriften ”Energiforsyning 2030 – hvad siger eksperterne?” var Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet, John Nordbo, miljø- og klimapolitisk chef, WWF, Henrik Lund, professor, AAU, Kim Mortensen, direktør, Dansk Fjernvarme, Susanne Juhl, direktør, HMN, og Christian Kjær, direktør, Danmarks Vindmølleforening sat stævne på den store scene. Det var mere end svært for ordstyrer Cecilie Beck at skabe debat eller afdække større uenighed mellem de seks panelister, som alle efterlyste politisk handling, når det gælder dansk energiforsynings fremtidige afgiftssystem. »Vi har ventet på et udspil til fremtidens afgiftssystem siden 2014, hvor det var bebudet. Alle i energibranchen og alle energipolitiske ordførere er enige: Der skal være økonomiske incitamenter til at investere, så man kan nå de langsigtede energipolitiske mål. Men vi mangler stadig rammevilkårene,« sagde Christian Kjær, direktør for Vindmølleforeningen – et synspunkt som resten af panelet gentog med varierende ordvalg. Fare for gøgeungeeffekt Professor Henrik Lund, Aalborg Universitet, talte om en gøgeungeeffekt, hvis de nuværende rammevilkår ikke ændres. »Alt peger på, at eldrevne varmepumper er den billigste og rigtigste løsning. I dag er der ikke afgift på biomasse. Til gengæld brandbeskatter man vindmøllestrøm til varme. Det er ulykkeligt. Vi må råbe vagt i gevær over for politikerne. Vi kører ad et forkert spor. Nu risikerer man, at fjernvarmeværkerne foretager fejlagtige investeringer, som kommer til at stå i 20-30 år. Det er som gøgeunger, der forhindrer de rigtige investeringer,« sagde han og undrede sig over, at der nu lægges op til at bruge 20 milliarder kroner på en undersøisk højspændingsforbindelse mellem Danmark og England. »En så stor investering vil give underskud i mange år. Hvorfor bruger man ikke nogle af pengene på at sikre en integration af el og varme, som er det, man har brug for. I stedet for at bruge så mange penge på endnu en udlandsforbindelse burde man sikre, at vi selv har kapacitet til lave strøm, når vinden ikke blæser. Der er risiko for, at der bliver nedlagt så meget kraftværkskapacitet, at vi ikke kan forsyne os selv, når vindmøllerne står stille. Så skal vi købe strøm i udlandet, som vi kunne lave billigere selv. Desuden har vi allerede udlandsforbindelser svarende til spidsproduktionen på 6.000 MW fra vindmøllerne. Hvorfor skal vi så have endnu en højspændingsforbindelse til udlandet, men ingen kobling mellem el og varmesektor? Lad os bruge vores el til at lave varme i Danmark i stedet for at sende den til udlandet,« sagde Henrik Lund. Langsigtede rammevilkår Christian Kjær, direktør for Danmarks Vindmølleforening, var ikke modstander af flere udlandsforbindelser. »Danmark har meget lave energipriser, inklusiv afgifter og PSO. Det er nødvendigt at handle med el over grænserne. Vi er konkurrencedygtige på prisen. Vi producerer vindmøllestrøm billigere end andre lande. En ny forbindelse til England kan blive nødvendig, når vinden ikke blæser,« sagde han. Fra Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen kom en efterlysning af langsigtede rammevilkår, som branchen kan investere efter. »At man ikke politisk beslutter noget, betyder ikke, at der ikke træffes beslutninger. Fjernvarmeselskaberne investerer, og når man har investeret, laver man ikke en ny investering to år efter. De anlæg kommer til at stå i mange år. Energistyrelsen har haft 500 MW eldrevne varmepumper som et mål i 2020, men som afgifterne er i dag, kan det ikke betale sig at investere i eldrevne varmepumper. Så investerer man i noget andet,« sagde Kim Mortensen, som dog ikke mener, at eldrevne varmepumper kan stå alene. »Fremtidens fjernvarme skal hente sin energi fra et miks af energiformer,« sagde han. Forebygge provenutab Professor Peter Birch Sørensen, som også er formand for Klimarådet, pegede entydigt på eldrevne varmepumper som den samfundsøkonomisk bedste løsning. Den store satsning på afgiftsfri biomasse giver et statsligt provenutab, som på sigt er større end tabet ved en nedsættelse af afgiften på el-til-varme. En nedsættelse af denne afgift vil nemlig skabe et boom i eldrevne varmepumper – og dermed give et fornuftigt statsligt provenu. En analyse fra Dansk Fjernvarme peger på, at der kan være installeret 14 Maskinmesteren januar 2017
Download PDF fil