Maskinmestrenes Forening Sankt Annæ Plads 16, 1250 København K Tlf. +45 3336 4920, Fax +45 3336 4949 E-mail: mf@mmf.dk · www.mmf.dk Bank: 5033 100400-7 Kontortid: Mandag-fredag kl. 9-12 & 12.30-15 Formand Per Jørgensen tlf. 3336 4922 · mobil 4052 1153 · pej@mmf.dk Arbejdsmarkedsafdeling og administration Sekretariatschef Kaare Lund Nielsen Tlf. 3336 4935 · mobil 2022 3001 · kln@mmf.dk Chefjurist Rolf Trier Tlf. 3336 4938 · mobil 2883 3618 · rt@mmf.dk Juridisk konsulent, Cecilie Ørum Petersen Tlf. 3336 4926 · mobil 2166 5722 · cp@mmf.dk Juridisk konsulent Jens Vegge Bjørck Tlf. 3336 4933 · mobil 6120 6568 · jvb@mmf.dk Juridisk konsulent Per Olsen Tlf. 3336 4937 · po@mmf.dk Faglig konsulent Claus Foldberg Tlf. 3336 4931 · mobil 2698 5917 · cf@mmf.dk Stud.jur. Maiken Dreyer Christensen Tlf. 3336 4923 · mdc@mmf.dk Sekretær Susanne Storm Hansen Tlf. 3336 4921 · mobil 3034 8403 · ssh@mmf.dk Sekretær Helle Damm-Pedersen Tlf. 3336 4934 · hdp@mmf.dk Sekretær Rikke Rauff Bune Tlf. 3336 4936 · mobil 2161 1628 · rrb@mmf.dk Økonomi Bogholder Birgit Ottosen Tlf. 3336 4936 · mobil 2513 3433 · bo@mmf.dk Kommunikation Journalist Jan B. Jensen Tlf. 3336 4932 · mobil 2011 8550 · jj@mmf.dk Konsulent, maskinmester Jesper Frimand Nielsen Tlf. 3336 4929 · mobil 4044 6191 · jfn@mmf.dk Kursus og konferencer Afdelingschef og direkør for Dansk Køledag Lisbeth Groth Haastrup Tlf. 3336 4927 · mobil 2267 6131 · lgh@mmf.dk Assistent Sarah Bregnhøj Tlf. 3336 4924 · mobil 2339 1721 · sb@mmf.dk Redaktion Maskinmesteren Ansvarshavende redaktør Formand Per Jørgensen Redaktør Jan B. Jensen Annoncer Mediekonsulent Bent Nielsen Tlf. 7610 1146 · bni@rosendahls.dk Næste nummer udkommer 10. februar 2010. Deadline for annoncer og debatindlæg er 23. jan. 2010. Indsendte bidrag er ikke nødvendigvis udtryk for Maskinmestrenes Forenings eller redaktionens synspunkter. Abonnement 600 kr. årligt Grafisk produktion og tryk Rosendahls Oplag: 10.500 Forsiden: Driftsleder Jørn Due, Farum Vandværk, har sammen med Henrik Nybro Laugesen, Kemic Vandrens, udviklet et nyt partikelfilter, der sparer 2vandvMærkaest fkoirn7m00e.0s00tekr.rFeonto:aLuargs uMsøltler2009 Leder Energi-tiltag skaber nye job Den økonomiske og sociale udvikling i verden er tæt forbundet med valg af energikilder og forbruget af energi. Det faktum blev der sat en tyk streg under på klimatopmødet i København. En reduktion i energiforbruget giver økonomiske fordele samtidig med, at der udledes mindre CO2. Med andre ord: Sparet energi er den billigste og bedste energi for økonomien og miljøet. Danske politikere påpegede flere gange under klimatopmødet, at Danmark sideløbende med en økonomisk vækst har formået at holde energiforbruget konstant. På trods af gode resultater inden for udnyttelsen af energi har vi heller ikke herhjemme udnyttet de muligheder, som teknologien giver os. Der er stadig store gevinster at hente inden for især transportsektoren på land, bedre isolering af boliger og driftsoptimeringer i landbruget. De mulige besparelser bør skabe nye arbejdspladser inden for energioptimerende tiltag. Dertil kommer at eksporten af såvel udstyr som viden om energieffektiviseringer står højt på de fleste landes agendaer efter klimatopmødet. 847 mio. kr. til besparelser Virksomheder, der arbejder med energibesparende løsninger som eksempelvis installation af jordvarmeanlæg eller varmepumper, kan se frem til en udvidelse af aktiviteterne. Energiselskaberne og Energiministeriet har indgået en aftale, der giver energiselskaberne mulighed for at hente 847 mio. kr. hos kunderne - mod at involvere maskinmestre, ingeniører og installatører i energibesparelser. Jeg finder, at aftaler mellem producenter og brugere af energi rummer store perspektiver. Producenterne af energi skal yde en konkret indsats for at realisere energibesparelserne hos brugeren, der sandsynlig- vis ikke ville være sket uden energiproducentens aktive indsats for at medvirke til energibesparelser. Den konkrete indsats kan være rådgivning, faglig bistand til optimering af køling, trykluft, procesudstyr, belysning, udskiftning af ældre olie- og gaskedler, installation af solfangere, isolering af bygninger og så videre samt tilskud til anlægsomkostninger. Når en virksomhed, en kommune, et landbrug, en privatbolig og andre køber et energibesparende anlæg som slutbruger, afregnes der for ydelsen i form af den værdi, som energibesparelsen udgør. Energibesparelsen ”sælges” af slutbrugeren til energiselskabet. Rådgivere skal anvendes Jeg forventer, at denne model vil være i vækst de kommende måneder og år. Det kan eksempelvis ske ved, at der via energiforsyningsselskaber som Dong Energy indgås aftaler om energibesparende tiltag med en branche for at udnytte den viden og erfaring, der specifik er i de forskellige brancher. I den forbindelse kan der med fordel udvikles standardaftaler eller koncepter for brancherne. Det er vigtigt, at der anvendes rådgivere og eksperter fra såvel leverandører af udstyr samt rådgivende virksomheder med ingeniører og maskinmestre. Jeg læser betingelserne fra Energiministeriet på den måde, at det er et krav, at energiselskaberne anvender ekstern rådgivning til at supplere de rådgivningsfunktioner, som energiselskaberne har opbygget internt. Jeg anbefaler, at der arbejdes efter at udvikle arbejdet med energioptimerende tiltag - herunder drift og vedligehold – for på den måde at sikre flere varige energibesparelser, samtidigt med at vi udvikler branchespecifikke koncepter, der er attraktive for andre lande at købe og bruge. Per Jørgensen, formand
Download PDF fil