Maskinmestrenes Forening Sankt Annæ Plads 16, 1250 København K Tlf. +45 3336 4920, Fax +45 3336 4949 E-mail: mf@mmf.dk · www.mmf.dk Bank: 5033 100400-7 Kontortid: Mandag-fredag kl. 9-12 & 12.30-15 Formand Per Jørgensen tlf. 3336 4922 · mobil 4052 1153 · pej@mmf.dk Arbejdsmarkedsafdeling og administration Sekretariatschef Kaare Lund Nielsen Tlf. 3336 4935 · mobil 2022 3001 · kln@mmf.dk Chefjurist Rolf Trier Tlf. 3336 4938 · mobil 2883 3618 · rt@mmf.dk Juridisk konsulent Per Olsen Tlf. 3336 4937 · po@mmf.dk Juridisk konsulent Søren Nim Larsen Tlf. 3336 4926 · mobil 2964 3364 · snl@mmf.dk Faglig konsulent Claus Foldberg Tlf. 3336 4931 · mobil 2698 5917 · cf@mmf.dk Juridisk konsulent Maiken Dreyer Christensen Tlf. 3336 4923 · mobil 2166 5722 · mdc@mmf.dk Sekretær Susanne Storm Hansen Tlf. 3336 4921 · mobil 3034 8403 · ssh@mmf.dk Sekretær Helle Damm-Pedersen Tlf. 3336 4934 · hdp@mmf.dk Økonomi Bogholder Claire Hélène Lucas Tlf. 3336 4936 · chl@mmf.dk Kommunikation Journalist Jan B. Jensen Tlf. 3336 4932 · mobil 2011 8550 · jj@mmf.dk Konsulent, maskinmester Jesper Frimand Nielsen Tlf. 3336 4929 · mobil 4044 6191 · jfn@mmf.dk Kursus og konferencer Afdelingschef og direktør for Dansk Køledag Lisbeth Groth Haastrup Tlf. 3336 4927 · mobil 2267 6131 · lgh@mmf.dk Assistent Sarah Bregnhøj Tlf. 3336 4924 · mobil 2339 1721 · sb@mmf.dk Redaktion Maskinmesteren Ansvarshavende redaktør Formand Per Jørgensen Redaktør Jan B. Jensen Annoncer Mediakonsulent Bent Nielsen Tlf. 7610 1146 · bni@rosendahls.dk Næste nummer udkommer 10. september 2010. Deadline for annoncer og debatindlæg er 21. august 2010. Indsendte bidrag er ikke nødvendigvis udtryk for Maskinmestrenes Forenings eller redaktionens synspunkter. Abonnement 600 kr. årligt Grafisk produktion og tryk Rosendahls Oplag: 10.600 Forsiden: Jacob Steen Harbo, Hvidovre kommune. Foto: Lars Møller. Leder Skibsfartens CO2-belastning Danmark er et af de mest energieffektive lande i verden, da CO2-belastningen ikke er steget i takt med stigningen i landets BNP. Forudsætningen for betragtningen er, at CO2-belastningen fra danske rederiers skibe ikke medregnes. Transportsektoren (personbiler, lastbiler, tog, fly og skibe) udleder ca. 27 pct. af den samlede globale CO2-udledning. 2,7 pct. af den samlede CO2-udledning fra transportsektoren stammer fra skibsfart. Den øvrige belastning fordeler sig på industri og husholdninger med 38,6 pct., el- og varmeproduktion 35 pct., biler, lastbiler og tog med 21,8 pct. samt flytransport med 1,9 pct. For skibsfarten og de øvrige CO2-udledere, er det vigtigt for forståelsen, at miljøbelastningen med CO2 sættes i relation til det arbejde der udføres. Ca. 90 pct. af verdens gods transporteres via skib. De danske rederier transporterer ca.10 pct. af den samlede verdenshandel målt på værdi i penge. Såfremt dansk skibsfarts CO2-udledning indregnes i den samlede danske CO2-belastning, mister Danmark sin status som et af de lande, der har formået at skabe en positiv vækst i velstanden uden en tilsvarende stigning i CO2-udledningen. Selv om danske skibe er forholdsvis nye og energieffektive sammenlignet med andre, ganske energieffektive, så har Danmark ikke i tilstrækkeligt omfang udnyttet mulighederne teknisk, økonomisk og organisatorisk ved energieffektiviseringer. Her er et stort potentiale for udvikling og energioptimering. Såfremt dansk skibsfarts bidrag skal indregnes i landets samlede CO2-regnskab, bør man samtidigt indregne værdien af det arbejde, som danske søfarende og rederier udfører. For at sammenligne lande verden over med hensyn til CO2belastning, er det relevant at have et særskilt regnskab for skibsfarten – især fordi verdens handelsflåde er fordelt på et mindre antal lande. Der er imidlertid ingen miljømæssige eller økonomiske begrundelser for ikke at bruge ovennævnte, relative positive tal for Danmarks energiforbrug og CO2-belastning til at fortsætte bestræbelserne for yderligere CO2-reduktioner til søs og på land. Stigende transportbehov Vi kan forvente fortsat at skulle betale fra en til to kroner pr. kWh el på bl.a. baggrund af ønsket om mere strøm fra vindmøller. Til sammenligning forventer Finland en pris på 0,25 kr. kWh som følge af investeringer i atomkraftværker. Endvidere må vi indstille os på, at prisen på fossilt brændstof til skibsfarten og transportsektoren vil blive højere, da efterspørgsel efter energi til sektoren forventes at stige i nærmeste fremtid som følge af væksten i verdenshandelen og et øget transportbehov generelt. De konkrete tiltag, som maskinmestre sammen med andre faggrupper deltager i hos rederierne og udstyrsproducenterne, er bl.a. udnyttelse af spildvarmen i udstødningsgas, elektronisk styring af brændstofsforbruget, optimering af cylindersmøringen, optimering af fremdrivningsmaskineriet ved lavere belastning, hyppigere rensning af skrog, propellere, mere effektiv samspil mellem ror og propeller, fartreduktion, bedre planlægning af ruter og logistik, trimoptimering af ballastvand, uddannelse og indførelse af procedure for miljøoptimering. Rederiernes indsats for reducering af brændstofforbruget bliver styrket via den internationale maritime organisation, IMO, som er i færd med at udvikle et koncept for global klimaregulering for skibsfarten. Konceptet omfatter tekniske, operationelle og markedsbaserede elementer. De to førstnævnte forventes at være klar i år i form af et designindeks (mål for de forskellige skibstypers CO2-belastning) og et miljøledelsesværktøj for identificering og realisering af brændstofbesparelser. Selv om skibsfarten arbejder med brændselsceller, naturgas, atomkraft, biobrændsel, vindkraft, energibesparende propeller og andet, må vi konstatere, at der på trods af initiativerne i de næste 20-30 år vil være et bidrag fra skibsfarten på ca. 3 pct. af verdens CO2-belastning, og at der er behov for yderligere midler til forskning i alternativerne til de fossile brændstoffer samt yderligere driftsoptimeringer. Per Jørgensen Formand
Download PDF fil