Vand Stickney Water Reclamation Plant er verdens største renseanlæg. Anlægget forsyner 2,38 millioner mennesker i det centrale Chicago og i 43 forstæder. Maskinmester sælger viden om vand i USA At dele viden om det energineutrale spildevandsanlæg var opgaven for Flemming Bomholt Møller, der har været udlånt til det danske Eksportråd, hvor han arbejdede som teknisk ekspertkonsulent i USA. Af Lotte Overbjerg Maskinmester Flemming Bomholt Møller har netop færdiggjort en helt særlig opgave – han skulle sælge ideen om det energiproducerende renseanlæg til amerikanerne. Maskinmesteren har haft orlov fra sin stilling som projektleder i produktionens udviklingsafdeling hos Aarhus Vand for at være en del af Vandalliancen - en alliance under Eksportrådet, der arbej- der på at opnå vækst til danske virksomheder ved at skabe netværk inden for vandrensning med anlæg i USA. »I Danmark har vi en knowhow, der gør, at vi i stedet for at bruge energi på vandrensning kan komme ud med et plus på energisiden, og det er interessant for en by som Chicago, hvor driften af vandrensningsanlæg er byens næststørste udgift,« forklarer Flemming Bomholt Møller. Den amerikanske miljøstyrelse har strammet reglerne for rensning af spildevand – en stramning, der betyder, at størstedelen af USA’s omkring 15.000 rensningsanlæg står over for omfattende 4 Maskinmesteren september 2016
Download PDF fil