Fjernvarme Afgifter skal ændres for at fremme vindkraft i fjernvarmen Driftsleder Ole Elkjær Larsen, Hanstholm Varmeværk, opfordrer til at der skabes en ny afgiftsstruktur som kan understøtte en øget udnyttelse af vindmøllestrøm i fjernvarmeforsyningen. Af Joel Goodstein – foto lArs Møller De typiske samlede afgifter når en elkedel optager 1 MWh el, ligger på 263 kr./MWh, og hertil kommer så transportomkostninger i el-systemet på cirka 196 kr./MWh. De samlede totale omkostninger, inden elprisen tillægges, er altså: 263 + 196 = 459 kr./MWh. Til sammenligning koster 1 MWh varme produceret på en gaskedel cirka 450 kroner. N år det blæser meget i Danmark, overstiger el-produktionen fra vindmøllerne efterspørgslen – ikke mindst når behovet for el er lavt: det vil sige om natten og i weekender, samt helligedage, hvor mange industrier er lukket. I stedet sendes den overskydende strøm til udlandet, som ikke skal betale afgifter, hvorved staten går glip af store indtægter. Denne problemstilling vil kun vokse sig større, efterhånden som vindkraften udbygges yderligere de kommende år. Men sådan behøver det ikke gå. Hvis elafgiften blev ændret, så det blev rentabelt for fjernvarmeselskaberne at udnytte den overskydende el, ville det ikke være nødvendigt at sende så meget el til udlandet. I stedet kunne elektriciteten bruges til at lave varme, og staten kunne bevare nogle af de indtægter, som den ellers ville gå glip af. Det er essensen i et forslag fra Ole Elkjær Larsen, maskinmester og til daglig driftsleder hos Hanstholm Varmeværk. »Vi er kommet til det punkt, hvor der stoppes rigtig mange vindmøller på tidspunkter med meget blæst og lav efterspørgsel. I perioder er det helt op til 400-500 MW, som ikke udnyttes eller sendes til udlandet,« siger Ole Elkjær Larsen videre. Elkedel kunne dække varmebehovet I dag produceres omkring 12 procent af varmen hos Hanstholm Fjernvarme med elkedel. Men hvis afgiftssystemet blev ændret til en mere fleksibel model, ville fjernvarmeselskabet i Hanstholm kunne producere al den nødvendige varme på sin elkedel. »Teknisk har vi kapacitet til at dække forbruget fuldstændig med vores 10 MW elkedel. Om vinteren har vi et forbrug på omkring 8 MW i spidslast, og med vores akkumuleringstank har vi en rigtig god lagerkapacitet,« siger Ole Elkjær Larsen. Han mener, afgiften burde følge prisen på spotmarkedet, men samtidig skal der være en bundgrænse og et loft for afgifterne, som sikrer, at det på ene side kan betale sig at bruge overskydende vindmøllestrøm til varmeproduktion, og at staten på den anden side bevarer en indtægt fra afgifter, som man mister nu, når strømmen sælges til udlandet. Hvordan er det så gået med Ole Elkjær Larsens forslag om en ny elafgift, som kunne komme fjernvarmeproduktionen til gode? »Siden jeg sendte forslaget til ministeren for to år siden, er afgifterne bare steget yderligere, så indtil videre går det den forkerte vej. Det betyder desværre også, at kun en lille del af kapaciteten i elkedlerne på fjernvarmeværkerne udnyttes. Det kan ikke betale sig at køre med dem med den nuværende elafgift,« siger Ole Elkjær Larsen. For høje elafgifter På den nordiske elbørs Nordpool er der nogle gange negative priser, når udbuddet overstiger efterspørgslen. Ved negative priser skal el-producenten betale for at producere el. »Det er selvfølgelig en dårlig forretning for en el-producent, når prisen falder og nogle gange bliver negativ, så i de tilfælde stoppes vindmøllerne. I takt med at der kommer flere og flere vindmøller, vil denne situation blive forværret, hvis man ikke prøver at fremme et større elforbrug i perioder med for høj produktion. Men det vil kræve, at afgiftsstrukturen bliver mere fleksibel, så afgiften følger med ned, når prisen er lav eller negativ. På den måde vil det blive attraktivt for fjernvarmeværkerne at bruge deres elkedler til at lave varme og lagre det i akkumuleringstanke,« siger Ole Elkjær Larsen, som allerede for et par år siden fremsendte et forslag til en ny type elafgift til den daværende energiminister Martin Lidegaard. De nuværende afgifter forhindrer en fornuftig driftsøkonomi med elkedler, når man sammenligner varmeprisen baseret på el med de andre muligheder, som et kraftvarmeværk har for at producere varme uden fossile brændsler. 405 MW fra elkedler På 44 decentrale kraftvarmeværker er der installeret elkedler med en samlet effekt på ca. 405 MW. I dag udnyttes kun 5-10 procent af den samlede kapacitet af de installerede elkedler. »Meget få værker kører i dag med deres elkedler, fordi det ikke kan betale sig. Imens sender vi strøm til udlandet uden at staten tjener afgifter og i øvrigt med et stort energitab under overførslen på udlandsforbindelserne,« siger Ole Elkjær Larsen. Som en start foreslår han, at det kun er de eksisterende elkedler som omfattes af nye afgiftsregler. »Lad det komme an på en prøve med de nuværende elkedler. Hvis det fungerer, kan man lukke op for at nye elkedler også om- 12 Maskinmesteren oktober 2014
Download PDF fil