Uddannelse at Cuba på sigt ønsker at producere deres energi med vedvarende anlæg. På nuværende tidspunkt er cirka 95 procent af energiforsyningen produceret med fossile brændstoffer i kraftværker fordelt på øen: Primært råolie importeret fra Venezuela som led i en aftale, hvor Cuba til gengæld eksporterer viden om vedvarende energi. Udfordringer for energi-ambitionen Ambitionen på området er, at de i 2030 skal producere 25 procent af deres energi med vindmøller, biogasanlæg og solcelleanlæg. Desværre er udviklingen meget udfordrende, dels på grund af infrastrukturen, men også naturen synes at modarbejde omlæggelsen af energiproduktionen. I forbindelse med solcelleanlæg og vindmøller oplever Cuba et uheldigt fænomen, nemlig at der om aftenen i tidsrummet efter klokken 19.00 og frem til klokken 22.00 for de fleste af årets dage gælder, at solen her er gået ned, og at der samtidigt ikke er blæsende. De er derfor meget interesseret i at modtage viden omkring, hvilke andre teknologier som kunne være relevante for Cuba. Hvilket heldigvis bliver mere muligt i takt med, at handelsembargoen bliver begrænset mere og mere. Dog kræves der stadig en stor indsats fra de virksomheder, som ønsker at vinde indpas på det cubanske marked, da den kommunistiske regering stadig fordrer, at udefrakommende virksomheder skal godkendes, og denne behandlingstid kan være lang. Der er dog et potentiale for danske virksomheder, som ønsker at bidrage til den teknologiske udvikling i landet med den viden de råder over - særligt fra vindmølleindustrien og biogasproduktion er det efterspurgt. De efterlyste også interesse for udveksling mellem universiteter og virksomhedspraktikanter og håbede at den nye åbenhed udadtil kan medføre en hurtigere udvikling end hidtil. I efteråret 2015 var et hold studerende fra MARTEC på Cuba, hvor de blandt andet besøgte et stålværk i Havanna. Stålværket smelter metalskrot om til armeringsjern. Det gøres med elektroder på 31 kV og 1,5 kA. Smeltedigelen kører hver dag med undtagelse af fem timer fra klokken 17.00, da energiforbruget i Cuba stiger i det tidsrum, og der ikke kan leveres nok energi til fabrikken, samtidig med at øens elforbrug stiger. Lyst til forandring – mangel på viden Et andet problem de belyste var manglen på viden om og teknologier til at forbedre miljøet i landet. De er meget stolte over de- Mængden af forurening i Havanna er mærkbar. Fra samtlige kraftværker og virksomheder udledes røg, som ikke renses. Stålværket og bydelen var indhyllet i en svovlholdig røg, der efterlod de besøgende med smagen af metal i munden. res natur og ønsker at bibeholde den som et yndet turistmål, hvorfor der de senere år er sket en ændring i holdningen til forurening. Mængden af forurening i Havana er mærkbar, hvilket ikke er underligt, hvis man ser på udledningen. Vi besøgte et teknisk universitet med tilknytning til et stålværk, hvor vi også mødte nogle maskiningeniørstuderende og professorer. De kunne fortælle, at uddannelsen endte i arbejde for staten, der desværre ikke var særligt lønsomt, hvorfor de fleste desværre ender i et arbejde under deres uddannelsesniveau – primært som taxichauffør for turister. Stålværket vi så, smelter metalskrot om til armeringsjern. Det gøres med elektroder på 31 kV og 1,5 kA. Smeltedigelen kører hver dag med undtagelse af fem timer fra klokken 17.00, da energiforbruget i Cuba stiger i det tidsrum, og der ikke kan leveres nok energi til fabrikken, samtidig med at øens forbrug stiger. For samtlige kraftværker og virksomheder så vi, at den røg som de udleder ikke renses. Stålværk og bydelen var indhyllet i en svovlholdig røg, der efterlod os alle med smagen af metal i munden. Da vi spurgte om dette, stod det klart, at det var problematisk men, at de ikke havde den fornødne erfaring og teknologi til at få etableret røgrensningsanlæg. Cuba er et land, der har lysten til forandring, men som behøver leverandører udefra med viden på området. Derfor tror vi, at der vil være mulighed for, at danske virksomheder kan indgå aftaler om levering af løsninger inden for vedvarende energi, herunder også biogasanlæg, men i høj grad når det handler om behandling af røggas og spildevand. Der er fortsat lang vej for Cuba, men viljen er til stede, og det de mangler, er virksomheder, der kan hjælpe med de rette løsninger. Maskinmesteren juni 2016 67
Download PDF fil