Viden og teknologi Kilogrammet er måske endeligt defineret Kiloet er den eneste tilbageværende SI-enhed der stadigvæk baseres på et fysisk objekt, hvilket giver udfordringer for forskere verden over. Af Jesper friMAnd nielsen P roblemet med at have en fysisk genstand, som standard var velkendt allerede for de fysikere som lavede den. Det store problem er, at et fysisk objekt kan tage på i vægt eller tabe sig. De oprindelige fysikere udførte derfor standardkilogrammet med form som en cylinder, der har et mindre overfladeareal end f.eks. en tilsvarende kasseform. Endvidere beskytter man cylinderen på alle tænkelige måder, den befinder sig blandt andet i filtreret luft og ved konstant temperatur. Men selv de mest omhyggelige forholdsregler har ikke kunnet forhindre, at der over en lang årrække lægger sig minimale partikler på cylinderens overflade. Fysikerne der overvåger kilogrammet har ved hjælp af røntgenspektroskopi observeret, at minimale mængder af kviksølv og kulstoffer har ophobet sig på overfladen. Ophobningerne kan godt renses af, men problemet fysikerne slås med er, at de for tiden renser det originale kilogram og de forskelige kopier på forskellige tidspunkter og med forskellige metoder, afhængigt af ophobningens beskaffenhed. Dette medfører, at ingen af verdens mål for kilogram i øjeblikket vejer det samme på noget tidspunkt. Internationale forskerhold har grundet udfordringerne længe ledt efter matematiske konstanter, der kan erstatte den eksisterende metalcylinder, som opbevares i en højsikret bankboks uden for Paris. En cylinder af platin og iridium, kaldet ”Le Grand K”, der indtil nu og i 126 år officielt har defineret kilogrammet eller kiloet. Omdefinering af enheder på vej Forskere i Metrologi, Læren om mål, vægt, målemetoder og måleinstrumenter, kaldet metrologer (ikke at forveksle med FAKTA Kilogrammet og de øvrige SI-enheder oprindelse. Det internationale enhedssystem, SI-systemet, har rødder i oplysningstidens Frankrig. Louis XVI pålagde kongerigets lærde at skabe et decimalbaseret system for mål og vægt, og da monarkiet blev afskaffet i Frankrig i 1793, overtog republikken det metriske system. Dog blev navnet på masseenheden ændret fra grave til kilogram, og definitionen af meter og sekund er ændret flere gange siden. I 1800-tallet blev der truffet en række internationale aftaler om mål og vægt, og i dag er alle lande på nær USA, Liberia og Myanmar med i SI-systemet. meteorologer), har i årtier slidt for at pensionere metalcylinderen. Et arbejde udført uden held – indtil nu. Men nu er to forskellige forskerhold med to forskellige tilgange nået frem til resultater, der er præcise nok til, at forskerne endelig kunne blive enige om, hvilke matematiske konstanter, som kiloet skal defineres ud fra. Det skriver det videnskabelige tidsskrift Nature. Fremtidig definition af kilogrammet vil derfor i henhold til Nature basere sig på en kombination af Plancks konstant, , der relaterer en partikels energi til dets frekvens, og Einsteins berømte formel E = mc². Plancks konstant vil derved sammen med Einsteins formel bibringe forskerne de manglende konstanter som kan definere kiloet matematisk. Re-definitionen gør ikke kilogrammet mere præcist, men det gør det mere stabilt. Et fysisk objekt kan som beskrevet miste og få flere atomer over tid - eller simpelthen blive ødelagt. Konstanterne forbliver de samme. Afgørelsen om hvilke konstanter der kan give tilstrækkelig præcision kommer lige i tide til den store SI enheds-redefinering i 2018, hvor også ampere, mol og kelvin står for en gennemgang. »Det er en spændende tid. Det er kulminationen på en intens og vedvarende indsats på verdensplan,« siger David Newell fra det amerikanske National Institute of Standards and Technology til Nature. Kilogrammet ender på museum De to internationale hold, der arbejder med re-definitionen, har dog indtil den 1. juli 2017 til at publicere deres endelige 48 Maskinmesteren juli 2016
Download PDF fil