Xxxxx Maskinmesterklassen fra Martec besøgte under deres tur til Spanien bl.a. Trillo #1atomkraftværket, som har en termisk effekt på 3.000 MW. De termi ske effekter udnyttes kun begrænset, da fjernvarmeforbruget i Spanien er så lavt, at al effekt ikke kan afsættes på fjernvarmenettet. En stor del af den termiske effekt går op i damp i de store køletårne, der kontinuerligt fordamper flodvand for at nedkøle reaktorkernen med et vandflow på knap 19.000 kg/s. På spansk studietur I foråret var studerende på Martec’s 8. semester afsted på to studieture. Den ene tur gik til Madrid i Spanien, hvor blandt andet et atomkraftværk samt et affaldshåndteringsanlæg blev besøgt. D a vi som 8. semesterhold fra Martec drog til Spanien på studietur i foråret, var Trillo atomkraftværk et besøg, vi så særligt frem til, da denne teknologi ikke længere er en del af pensum på uddannelsen. Men inden besøget på atomkraftværket gik turen til Valdémingomez Technology Park, placeret i udkanten af Madrid, som står for indhentning, håndtering, sortering og udnyttelse af alt skrald på nær rent og tørt papir/pap, farligt affald og glas. Det vil sige alt blandet husholdningsaffald, madrester, tøj, plastik og så videre. Besøget var nøje planlagt og blev gennemført af vores guide Jose Luis Cifuentes Sastre, afdelingsleder for information og besøgende. Vi startede med en introduktion til affaldets vej igennem det enorme system, hvorefter vi kom en tur rundt på en række af de anlæg, der indgår i processen. Med et indbyggertal på 3,14 millioner plus besøgende og opland, er Valdémingomez ved Madrid dimensioneret til at håndtere affald fra 4,5 millioner mennesker. Dette betyder, at der håndteres op imod 4.000 tons affald hver eneste dag. Disse 4.000 tons bliver delt op i organisk affald og genbrugsaffald som hovedsageligt er plast og forskellige metaller. De organiske bestanddele i affaldet bliver omdannet til biogas, først ved en anaerob forrådningsproces i store rådnetanke. Gassen bliver vasket i en scrubber og opgraderet til anvendeligt naturgas, der sælges og ledes til naturgasnettet. Denne gas bruges også til at drive de skraldebiler der transporterer affaldet. Når affaldet er færdigudrådnet i rådnetankene bliver det blandet op med andet organisk, men passivt affald og lavet til ”landfills” eller deponeringsanlæg til udvinding af lossepladsgas. Dette gøres dog ikke mere, da det på grund af eksplosionsulykker er blevet forbudt at anlægge nye lossepladsgasanlæg. Bjerge af affald De anlæg der i forvejen er etableret, kører dog videre, og de studerende fik en køretur oven på et af de kæmpestore bjerge af affald, der er blevet beplantet og på sigt skal fremstå som et grønt parkområde. Der blev i den forbindelse lagt stor vægt på, hvor meget der gøres for at bevare sikkerheden i form af udslipsmålinger mange steder på de store landfills. Lossepladsgassen bliver, ligesom ved biogassen, vasket ned i en scrubber og dernæst fyret ind i seks 3 MW gensets. Vores guide Jose gjorde en god indsats for at inddrage den danske affaldsbehandling til sammenligning med deres anlæg. For eksempel bliver al varmeenergien fra ovennævnte gensets afsat i store fordampningskølere til udeluften, som jo betyder et stort uudnyttet potentiale grundet det generelt lave opvarmningsbehov i Spanien. Et andet punkt der kom på tale, var det danske flaskepantsystem. I Spanien er ansvaret for genanvendelse lagt over på de virksomheder der producerer og udbyder diverse emballage med 50 Maskinmesteren juli 2016
Download PDF fil