Spildevand Søndagsudflugten skal gå til fremtidens renseanlæg Danmarks første indendørs renseanlæg er idriftsat i Hillerød, som gerne vil vise vej til fremtidens spildevandsrensning og samtidig skal være et helt nyt rekreativt område for kommunens borgere. Af Joel Goodstein – Foto Lars Møller Spildevandet er rykket indendørs i Hillerød, hvor man netop har idriftsat Danmarks første overdækkede renseanlæg, som er både energi- og CO2-neutralt. Det store nye anlæg minder mere om en fabrik end et traditionelt renseanlæg. De kommende år skal det nye anlæg afløse de øvrige seks renseanlæg hos Hillerød Forsyning og bliver således kommunens eneste renseanlæg med en kapacitet på 100.000 PE. »Selv om et 100 procent indendørs renseanlæg er nyt i Danmark, er der andre lande, hvor overdækkede eller underjordiske renseanlæg er helt almindelige, og vi ser nogle store fordele ved at flytte renseprocesserne indendørs og samtidig skabe nogle lukkede processer, så man reducerer støj og lugtgener. Samtidig kan vi holde en høj temperatur på spildevandet, fordi vi undgår afkøling, hvilket er en fordel i forhold til at udnytte spildevand og slam til energiproduktion,« siger Peter Underlin, direktør for Vandområdet hos Hillerød Forsyning. Han er uddannet maskinmester og har arbejdet i 18 år med spildevand i Hillerød, først i kommunalt regi og efterfølgende i Hillerød Forsyning. »Vi stod i en situation, hvor vi på grund af mange byudviklingsprojekter forudså en øget mængde spildevand i fremtiden, men ikke kunne udvide vores nuværende anlæg yderligere. På sigt skal vi have adskilt spildevand og regnvand, så vi får reduceret vandmængderne i renseanlægget, men det ligger flere år ude i tiden. Så løsningen er blevet et nyt, stort renseanlæg uden for byen, der afløser alle de hidtidige anlæg,« fortæller Peter Underlin om baggrunden for det nye renseanlæg. Lagune opsamler renset vand Hvor traditionelle renseanlæg har mange åbne anlæg, som er spærret inde bag » Det nye renseanlæg i Hillerød Bygherre: Hillerød Forsyning. Opføres af Jakobsen & Blindkilde A/S i samarbejde med Orbicon, DHI og Henning Larsen Arkitekterne. Pris for renseanlægget: 300 millioner kroner. Pris for tre kilometer nye spildevandsledninger til anlægget: 100 millioner kroner. Anlægget er bygget til 75 års levetid, som også er tilbagebetalingsperioden. Anlægget betales med en merpris på tre kroner per kubikmeter spildevand. Kapacitet på 100.000 PE eller 7-8 millioner m3 om året. Maks. kapacitet: 450 liter spildevand per sekund. Der er tre separate produktionslinjer, som kan køre en fuld renseproces uafhængigt af hinanden. Årlig biogasproduktion: 300.000 m3. Anlægget opføres på et 51 hektar areal med et vådområde svarende til 60.000 kubikmeter bassinvolumen. Taget er beklædt med stenurten sedum, der opsuger regnvand, som kan ledes videre til det grønne område ved renseanlægget. Det nye renseanlæg bliver en del Solrødgård Klima- og Miljøpark, som kommer til at omfatte genbrugsstation, vandværk, klima- og miljøcenter og energiproduktion i form af biogas og på sigt en varmepumpe og geotermi. 14 Maskinmesteren marts 2018
Download PDF fil