§ 6. MF ejer netværket, og de forhold der knytter sig hertil, så som website, debatforum og lister. § 7. Til fuld og endelig betaling for udførelse at de i § 2 og § 3 nævnte opgaver ydes netværkskoordinatoren et årligt beløb på kr. 20.000 inkl. eventuel moms. Betaling finder sted med ¼ af beløbet svarende til kr. 5.000 efter afholdelse af hvert møde. Det betyder, at der kun betales det fulde årlige beløb såfremt der afholdes minimum 4 møder årligt. Møder ud over 4 årlige møder honoreres ikke yderligere. Betaling finder sted når MF modtager en faktura fra netværkskoordinatoren eller dennes virksomhed. Såfremt beløbet udbetales direkte til netværkskoordinatoren, beskattes honoraret som b-indkomst. MF er herefter uden interesse eller ansvar for netværkskoordinatorens skatteforhold, aftaler om honorar fra andre for arbejdet eller andre forhold af økonomisk eller ansvarspådragende karakter i relation til denne aftale. § 8. Parterne er enige om at søge eventuelle uenigheder om forståelsen af denne samarbejdsaftale løst ved forhandlinger parterne imellem. Såfremt enighed ikke kan opnås, eller at en af parterne blot ønsker at udtræde af aftalen, kan aftalen opsiges med 1 måneds varsel. I forbindelse med opsigelse af aftalen, skal der ske en personlig overdragelsesforretning mellem netværkskoordinatoren og MF. § 9. Netværkskoordinatoren refererer i det daglige til MFs sekretariatschef. §10. MF tilbyder netværkskoordinatoren at deltage gratis i MFs målrettede uddannelse inden for møde- og forhandlingsteknik samt ledelses- og teamudvikling, som ligeledes tilbydes MFs talsmænd. MF afholder i den forbindelse kost og logi, udviklingsomkostninger, undervisning, materialesamling og transportomkostninger efter statens takst. København, den xx. xxx 20xx Maskinmestrenes Forening Sekretariatschef Kaare Lund Nielsen Netværkskoordinator [navn på koordinatoren] Godkendt af Maskinmestrenes Forenings bestyrelsen den 18. august 2016. J:\Netværk\Diverse\Samarbejdsaftaler mm\2016.09.21, Samarbejdsaftale - SKABELON.docx Side 2 af 2
Download PDF fil