Samarbejdsaftale mellem Maskinmestrenes Forening og Netværkskoordinatorer Netværk for [navn på netværk] Mellem [navn og cpr på koordinatoren] (i det følgende netværkskoordinatoren) og Maskinmestrenes Forening, (i det følgende MF), Sankt Annæ Plads 16, 1250 København K er indgået følgende samarbejdsaftale: § 1. Med det formål at styrke medlemmernes dialog internt og med foreningen både ved personlig og faglig udvikling har Maskinmestrenes Forening skabt fundamentet for, at der kan etableres faglige netværk. Netværket skal tilstræbe at give input til MF vedrørende forslag til faglige artikler, indhold på temadage eller andre udviklingsaktiviteter. Ingen deltager i MFs netværk – herunder netværkskoordinatoren - repræsenterer MF, og kan ikke på nogen måde forpligte MF over for tredjemand. Deltagerne bidrager til at fastholde og/eller udvikle MFs image. § 2. Netværkskoordinatoren har ansvaret for det administrative og praktiske arbejde i relation til at rekruttere medlemmer til netværket, informere MF om hvilke personer der er tilmeldt netværket, samt forestå den daglige drift og udvikling af netværket. I forlængelse heraf skal netværkskoordinatoren stå for følgende opgaver: • Udarbejde og udsende mødeindkaldelser mindst 14 dage forud for et møde • Gennemføre mindst 4 møder i hvert kalenderår • Deltage på møderne som mødeleder • Arrangere med eksterne bidragsydere til møderne • Forberede møderne – såvel fagligt som socialt (materialer, dokumenter, mad og drikke) • Udarbejde mødereferater • Følge op på møderne og på eventuelle aftaler med de andre netværksdeltagere • Sørge for, at der udpeges en substitut for netværkskoordinatoren. § 3. Netværkskoordinatoren er ansvarlig for, at netværksdeltagerne er tilfredse med at deltage på møderne og i netværket i øvrigt. Succeskriterierne er således, at der opleves en generel tilfredshed, at netværket er synligt på MFs website, og at der bidrages med ideer og faglig input internt i gruppen og til MF. Netværkskoordinatoren skal være aktivt medlem i MF, være faglig dygtig inden for det felt, som netværket arbejder med, samt personlig og ledelsesmæssig kompetent til at drive netværket og være mødeleder. Koordinatoren skal endvidere nyde respekt og anerkendelse blandt sine kollegaer i branchen. MF ser helst, at mindst to aktive medlemmer har anbefalet en kandidat forud for indgåelse af nærværende samarbejdsaftale. § 4. Det er gratis at deltage i netværkene, når man samtidig er aktivt medlem i MF. Øvrige kan efter godkendelse af MF deltage for et beløb som MF fastsætter. Hver netværkskoordinator kan som udgangspunkt kun drive et netværk inden for sit eget faglige felt og interesseområde. § 5. Omkostninger til afholdelse af møder, fortæring og transport til og fra møderne, omkostninger til foredragsholdere og andre omkostninger afholdes af deltagerne i netværket. Herved bliver der mulighed for, at netværket selv fastlægger ambitionsniveauet for deres aktiviteter. J:\Netværk\Diverse\Samarbejdsaftaler mm\2016.09.21, Samarbejdsaftale - SKABELON.docx Side 1 af 2
Download PDF fil