Forretningsorden Maskinmestrenes Forenings kredse § 1. Kredsformanden har til opgave at sørge for, at der på lokalt/regionalt plan planlægges og afvikles arrangementer af social, faglig eller kulturel karakter, jfr. foreningens vedtægter § 16 b. § 2. Det påhviler kredsformanden at aktivere interessen for foreningsarbejdet i kredsen, både gennem medlemsarrangementer og ved personlig medlemskontakt. § 3. Kredsformanden må kun efter speciel tilladelse fra bestyrelsen mundtligt eller skriftligt udtale sig eller optræde på foreningens vegne. § 4. Kredsformanden kan i lokale spørgsmål deltage i forhandlinger med andre organisationer eller med institutioner om spørgsmål, der ikke berører overenskomst- og lønmæssige forhold. Kredsformanden skal snarest underrette foreningen om sådanne forhandlinger og deres forløb. Spørgsmål, der berører overenskomst- og lønmæssige forhold skal på samme måde, som alle spørgsmål om a-kasseforhold, altid ledes videre til foreningen. § 5. Kredsformanden kan til støtte for de under §§ 1 til 4 omtalte emner samarbejde med særligt udpegede aktive medlemmer. Samarbejdets form og omfang aftales i den enkelte kreds. § 6. Der afholdes mindst èn gang årligt møde mellem bestyrelsen og kredsformændene, jfr. vedtægternes § 16 g. Senest fire uger før der afholdes møde, indkalder foreningen forslag til mødets dagsorden. Dagsorden udsendes til kredsformændene 14 dage før mødets afholdelse. Der kan èn gang årligt afholdes et internt møde mellem kredsformændene. Formålet med det interne møde er at styrke kredsenes arbejde jfr. foreningens vedtægter § 16 b. § 7. Foreningen udsender relevant materiale til kredsformanden. Materiale mærket "Fortroligt" er kun til kredsformandens orientering og indholdet må ikke gengives. Kredsformanden får fra foreningen tilsendt medlemsoversigt, der udskiftes efter behov. § 8. Kredsformanden vil til støtte for sit arbejde få telefongodtgørelse og nødvendige kontormaterialer. Kontormaterialerne er foreningens ejendom og overleveres til efterfølgeren ved valg af ny kredsformand. § 9. Udgifterne til afholdelse af kredsenes aktiviteter dækkes indenfor de af bestyrelsen afsatte budgetter. Kredsformanden skal hvert år senest den 15. december indsende et budgetforslag for det efterfølgende regnskabsår til bestyrelsen. Efter budgetvedtagelsen i bestyrelsen modtager den enkelte kreds meddelelse om budgettet for det kommende regnskabsår. J:\Kredse\Generelt\Forretningsorden\Kredsenes Forreningsorden - Godkendt den 17. august 2017.docx Side 1 af 2
Download PDF fil