Thomas Hofman-Bang / Lokale Sjælland Fredag 10.20-11.00 Service som vækstmotor for virksomheder Industriens Fond har bevilget 29 millioner kroner til Servitize.dk, som skal hjælpe danske virksomheder med at udvikle nye servicekoncepter og forretningsmodeller, der kan løfte både indtjening og konkurrenceevne. At arbejde strategisk med nye typer af serviceydelser kan være en vej til vækst for mange virksomheder, som ikke tidligere har udviklet forretningskoncepter, der kobler produkter og services. Derfor har Industriens Fond valgt at støtte initiativet Servitize.dk med 29 millioner kroner i et 3-årigt projektforløb, som skal hjælpe op mod 130 virksomheder med at udvikle nye serviceydelser, der kan knyttes til den eksisterende produktportefølje. På Ajour 2019 vil Thomas Hofman-Bang, administrerende direktør i Industriens Fond, fortælle om Servitize.dk og perspektiverne for danske virksomheder ved at arbejde mere strategisk med service. »Industriens Fond er sat i verden for at fremme konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv. Og ved at lave partnerskaber med forskellige samarbejdspartnere, så kan vi lave projekter, der flytter noget. Projekter der får ting til at ske. Det gælder for eksempel Servitize.dk-projektet, hvor fonden er gået sammen med universiteter og GTS-institutter. Det gør vi, fordi fonden ønsker at få prøvet forskningen i udvikling af servicekoncepter af i praksis hos en række virksomheder, og derefter dele erfaringerne ud til så mange virksomheder som muligt,« siger han som optakt til sit Ajour-indlæg. Bevillingen fra Industriens Fond gør det blandt andet muligt at tilbyde op mod 130 virksomheder 80 konsulenttimer hver, som skal bruges til sparringsforløb og workshops, der skal være med til at igangsætte udviklingen af nye servicekoncepter hos virksomhederne. 10 Ajour 2019 Management and Technology
Download PDF fil