Ajour 2016Management and Technology TORSDAG 15.00 Sådan gør maritime klynger en forskel MARCOD er et brancheudviklingscenter og klyngesekretariat for den nordjyske maritime klynge, som bidrager til samarbejde, udvikling, vækst og beskæftigelse. I kølvandet på finanskrisen i 2008 blev mange nordjyske virksomheder hårdt ramt og måtte se ordrebøgerne svinde kraftigt ind. Men krisen søsatte et nyt erhvervsinitiativ – MARCOD – et maritimt brancheudviklingscenter og klyngesekretariat for maritime virksomheder i Nordjylland, som skulle hjælpe virksomhederne til samarbejde, udvikling og vækst. I dag – seks år efter starten – er MARCOD vokset til over 200 medlemsvirksomheder, og aktivitetsniveauet er højere end nogensinde. »Vi har oplevet en nærmest konstant vækst i medlemmer, projekter og medarbejdere, og det tager vi som udtryk for, at der er brug for et maritimt brancheudviklingscenter som MARCOD. Vi nyder også godt af, at der er stor politisk bevågenhed for det maritime område. Man erkender branchens betydning for samfundsøkonomien, og det bliver vi begunstiget af, når vi søger støtte til nye projekter,« siger Christine Lunde, direktør i MARCOD. På Ajour 2016 vil hun fortælle om den betydning, som MARCOD har haft for den maritime branche i Nordjylland. Populær lærlingeordning Blandt de mange projekter og opgaver, som MARCOD har været involveret i, fremhæver Christine Lunde blandt andet en lærlingeordning. »Mange små og mellemstore virksomheder vil gerne tage lærlinge, men kan ikke afse tiden til alt det arbejde, som kræves for at skaffe lærlinge og indgå lærlingeaftaler og deltage i faglige »Vi har oplevet en nærmest konstant vækst i medlemmer, projekter og medarbejdere, og det tager vi som udtryk for, at der er brug for et maritimt brancheudviklingscenter som MARCOD. Vi nyder også godt af, at der er stor politisk bevågenhed for det maritime område,« siger Christine Lunde, direktør i MARCOD. udvalg og så videre. Derfor har vi ansat en virksomhedsfinansieret lærlingekoordinator, som hjælper virksomhederne med at skaffe de rigtige lærlinge og tage sig af alt det formelle og praktiske omkring lærepladserne. Nogle af virksomhederne deles om en lærling, som derved kommer rundt på forskellige virksomheder i sin læretid, og andre har en rotationsordning for deres lærlinge, så de lærer mest muligt i læretiden. Det samarbejde har foreløbig omfattet 115 lærlinge, og mange af de lærlingeaftaler var ikke blevet til noget uden denne ordning,« siger Christine Lunde. Generelt mener hun, at MARCOD er lykkedes med at bidrage til brandingen af Nordjylland som en vigtig maritim region. »Vi har været med til at sætte Det Blå Nordjylland på landkortet. Der er ført en proaktiv brandingstrategi, og vi har været med til at opbløde nogle af de lokale interesseforskelle, der er i regionen. Så virksomhederne tænker nu bredere end lokalsamfundet og har oplevet fordelene ved at samarbejde bredere på tværs af regionen, fordi man får nogle synergieffekter,« siger hun. Kompetenceudvikling er også højt på dagsordenen hos MARCOD, fordi der er et stort behov i virksomhederne. 28 Ajour 2016 • Torsdag den 24. november & fredag den 25. november • Odense Congress Center
Download PDF fil