højt værdsat. Men mange medarbejdere vil gerne udvikle sig løbende. Det kan være med andre opgaver eller med næste skridt i karrieren, derfor er det også sundt for medarbejdere enten at rokere rundt eller skifte job med et passende antal års mellemrum, dette giver også organisationen dynamik,« har Michael Petersen erfaret. »Det er dels lederens ansvar at sørge for, at medarbejderne udvikler sig. Det kan ske ved at give dem større ansvar, uddelegere større opgaver til dem og involvere dem i beslutninger og strategi – at være i stand til at uddelegere er desuden en meget vigtig egenskab at have som leder. Det er samtidig lederens ansvar at skabe et fundament og en stabilitet i organisationen, der kan bære forandringer, så vi ikke skal starte forfra hver gang,« mener maskinmesteren. Kan ikke uddanne sig til en god leder Desuden er det utroligt vigtigt, at en leder kan navigere i en kompleks organisation, fortæller Michael Petersen, der er MAN Diesel &Turbos øverste for Twostroke After sales og refererer til virksomhedens globale After sales-chef. »En leder har jo også en leder eller en bestyrelse over sig, så det er afgørende, at han både kan tale det øverste lags sag over for sin organisation, men han skal også kunne være på medarbejdernes side over for den øverste ledelse – i virkeligheden er man som leder ofte en lus mellem to negle, og det skal man kunne acceptere,« siger Michael Petersen med et smil. Han mener desuden, at vejen til gode lederegenskaber ikke findes gennem tykke bøger og på lange studier. »Det er din personlighed, der i sidste ende afgør, om du er en god leder. Jeg skal hele tiden drive forandringer – ellers løber konkurrenten fra os. Og det vigtigste for en leder er, at man kan få folk til at følge sig. Nogle gange kan ledelsesteori hjælpe på vej, men det afgørende er, om du forstår at komme på bølgelængde med dine medarbejdere og kan overbevise dem om, at I er på rette vej. Ledelse er et Michael Petersen er uddannet maskinmester og er i dag øverste chef for MAN Diesel & Turbos Two-Stroke After sales. fag, hvor det vigtigste redskab er dig selv, og der vil altid være nogen, der synes, du gør tingene ”forkert” – sådan er det i alle stillinger – det må man lære at leve med. Men derfor skal man kunne arbejde sammen alligevel,« siger Michael Petersen. »Jeg ved godt, at alle ikke er enige i mine holdninger, men måske kan jeg alligevel få sendt en enkelt god ide eller to med tilhørende hjem fra Ajour, og så har de jo lige netop fået det indspark, som skal være med til hele tiden at udvikle dem, og så er min mission fuldført,« siger Michael Petersen. Michael Petersen • Michael Petersen startede sin karriere med at tage ud og sejle som 16-årig. • Ind til 2005 rejste han rundt i hele verden som Superintendent Engineer, nogle gange i tre til fire måneder af gangen. • I dag tilbringer han langt de fleste arbejdsdage på MAN Diesel &Turbos kontor i København. Vejen til direktionsgange begyndte, da han i 2003 sammen med sin chef tog hul på en vigtig samtale. »Vi begyndte at snakke om, hvad jeg skulle lave fremover. Hvad skulle der ske med maskinmesteren Michael?« siger Michael Petersen. • Det blev starten på den interne lederuddannelse, der altså har ført ham videre til stillingen som Vice President for Two-stroke After Sales. • Han har været ansat hos MAN Diesel & Turbo i 19 år. Ajour 2016 • Torsdag den 24. november & fredag den 25. november • Odense Congress Center 13
Download PDF fil