Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Center Ålegården 4 6000 Kolding Telefon 79 79 19 70 Telefax 79 79 19 80 EAN 5798005330103 www.kolding.dk Dato 21. maj 2014 Sagsbehandler Sanne Kramer Direkte telefon 79 79 19 61 E-mail sank@kolding.dk Pressemeddelelse Pædagogisk Center har indledt et samarbejde med Microsoft Danmark og Skolebordet.dk om at uddanne mediepatruljer blandt eleverne på alle Kolding kommunes folkeskoler. Når et nyt skoleår starter vil kommunens folkeskoler have et helt nyt korps, som kan hjælpe andre elever på skolen med it i undervisningen. Pædagogisk Center i Kolding har indgået et samarbejde med Microsoft Danmark og Skolebordet.dk om at uddanne mediepatruljer blandt eleverne på alle folkeskoler i kommunen. På alle folkeskoler i kommunen vil der derfor fra næste skoleår være Microsoft-mediepatruljer, som kan hjælpe andre elever på vej. Leder af Pædagogisk Center, Camilla Johansen, fortæller: ”Vi er rigtig glade for at samarbejde med Microsoft Danmark og Skolebordet omkring mediepatruljerne. Det giver os en mulighed for at sikre os, at mediepatruljerne bliver uddannet til at kunne formidle det helt rigtige på deres skoler”. Skolerne sammensætter selv mediepatruljerne. Langt de fleste skoler vil dog uddanne mediepatruljer blandt 6,7. og 8. klasserne. ”Koldings fokus på at sætte elevernes kompetencer i spil er et godt initiativ og vil styrke de enkelte elever uanset deres faglige eller sociale baggrund. Det bliver sjovt at bidrage aktivt til projekt og ikke kun levere teknologien. Jeg er sikker på det kan blive et fyrtårnsprojekt for andre”, fortæller Julich Wiberg, som er ansvarlig for uddannelsesområdet hos Microsoft Danmark Elever skal undervise elever og lærere i et nyt skoleværktøj Mediepatruljerne skal hjælpe andre elever på skolen, når et helt nyt læringsredskab går i luften til august. Alle folkeskoleelever i kommunen får nemlig tilbudt at tage et læringsredskab i brug, som hedder Skolebordet.
Del
Print
Download PDF fil
Facebook
Linkedin
Twitter
Email