Indhold Industrialisering er vejen til billigere hverdagsbyggeri Af Kathrine Schmeichel Foto: Foto: Nicolai Perjesi Erik Kærgaard Kristensen håber, at han med sin bog kan være med til at bane vejen for et billigere byggeri. Foto: Privat 04 Mens forbrugsgoder som computere, vaskemaskiner og tv falder i pris, er det ikke blevet tilsvarende billigere at bygge nyt. Forsker, arkitekt og erhvervsøkonom Erik Kærgaard Kristensen har et bud på en løsning. ”Hvis vi vil højne produktiviteten i byggeriet og dermed gøre det billigere, skal vi industrialisere det. Men industrialisering af byggeriet handler ikke kun om at overtage industriens produktions- og managementmetoder eller øge graden af præfabrikation – men om helt at skifte forretningsmodel!” Erik Kærgaard Kristensen har netop udgivet bogen ’Byggeriets industrialisering: Mere byggeri for mindre’ – hvori han samler sin mangeårige forskning i industrialisering af byggeriet og forandringsledelse. Han uddyber: ”Vi skal gå fra at have byggeri styret af bygherren med eget byggeprojekt til at have virksomheder, der leverer systemer til et helt byggeri på samme måde som køkkenleverandører leverer køkkenelementer med et individuelt design. På den måde får man en kundeorienteret proces, som bliver billigere og mere effektiv end den, vi har i dag – hvor alle projekter starter forfra med nye folk, der ikke har arbejdet sammen før, hvorfor projekterne ofte er præget af dårligt samarbejde, da hver part har fokus på egen vinding. Det fremmer ikke produktiviteten.” Hvis vi vil have billigere byggeri, er der ingen vej uden om at industrialisere det og gøre op med den gamle, køberstyrede forretningsmodel. Det siger Erik Kærgaard Kristensen, forsker, arkitekt og erhvervsøkonom, der netop har udgivet bogen ’Byggeriets industrialisering: Mere byggeri for mindre’. Spildtid på byggepladsen For at gøre byggeriet billigere – der ifølge Erik Kærgaard Kristensen er tre gange dyrere, end det behøvede at være – skal byggeriet satse på den forretningsmodel, man bruger i industrien. ”Industriens forretningsmodel, der er baseret på salg til ukendte kunder, er efterspørgselsorienteret og sælgerdrevet. Produktionen foregår i kontrollable omgivelser på en fabrik, hvorfor man kan gøre brug af marketing til at styre salget og management til at styre produktion og økonomi. Det er netop det, der gør, at industriprodukter som computere og fladskærme hele tiden bliver billigere i modsætning til for eksempel boliger, der bliver dyrere, fordi produktiviteten er stagneret,” siger han og tilføjer: ”Hverken investeringer i uddannelse, it eller maskiner har haft den store indflydelse på effektiviteten i byggeriet. Den mangelfulde ledelse af arbejdsindsatsen på landets byggepladser har ifølge undersøgelser fra AUC og DTU ført til, at der kun skabes værdi i en tredjedel af arbejdstiden. Resten af tiden går med at studere tegninger, hente materialer eller spilde tid, fordi man venter på, at vejret bliver bedre eller et andet fag færdiggør sin del af processen.” egentlige byggeindustrier på samme måde, som det er sket for mange andre håndværksbaserede erhverv – skomagere, skræddere og typografer. ”Typograferne blev udfaset – næsten fra den ene dag til den anden for omkring 35 år siden, da computeren overflødiggjorde, at typograferne satte avisen op med hånden bogstav for bogstav. Indtil det skete, troede typograferne sig fuldstændigt sikre. Mit bud er, at det gammeldags nybyggeri bliver det næste håndværksbaserede erhverv, der udfases, fordi det er blevet for dyrt.” Industrialisering er vejen til billigere hverdagsbyggeri Hvis vi vil have billigere byggeri, er der ingen vej uden om at industrialisere det, mener en byggeforsker. Ikke bare præfabrikation Selvom industrielt byggeri også omfatter præfabrikation, må de to begreber ifølge Erik Kærgaard Kristensen ikke forveksles. ”Præfabrikation har i nyere tid hverken øget produktiviteten eller fået kostprisen til at falde i nybyggeriet. Hertil kommer, at præfabrikationsstrategien, når den føres ud i sin yderste konsekvens, vil betyde, at kompetencen og arbejdet overføres til byggematerialeindustrien med den konsekvens, at rådgiverne og entreprenørerne saver deres egen gren over. De bliver enten overflødige eller må skifte rolle. Deres eksistens har været tæt knyttet til bygherren, og når han falder bort, falder de også bort, helt eller delvist.” Når produktiviteten på byggepladsen er for lav, skyldes det ifølge undersøgelser fra AUC og DTU, at der reelt kun bygges i en tredjedel af arbejdstiden. Den uundgåelige forandring For Erik Kærgaard Kristensen har ”det førindustrielle byggeri” allerede stillet sig op i køen til at blive erstattet af 5 09 13 Skæg og halvlangt hår var bygningskonstruktørernes ’dresscode’ i starten af 80’erne, og øl og smøger på møder og generalforsamlinger var helt normalt for tiden. Billedet her er fra generalforsamling i Nimb i Tivoli. Foto Privat > Har du ferie til gode? Hvis du har ferie til gode, har du mulighed for enten at overføre fem dage eller få dem udbetalt. dre, jeg har talt med, for at aktivere hukommelsen yderligere. Da jeg er oppe imod glemsel og selektiv hukommelse, får jeg ind imellem nogle ’røverhistorier’. Men som etnolog er jeg uddannet til at være kildekritisk og dække min ryg syv gange, hvorfor jeg altid forsøger at finde anden, samstemmende dokumentation,” siger Anna Kirstine Krogh Søndergaard, der glæder sig over, at det er et 50 årsjubilæum og ikke et 100 årsjubilæum, hun skal dokumentere. ”Selvom flere vigtige kilder er døde – bl.a. to af foreningens i alt fem formænd – har jeg stadig mulighed for at få historien fortalt af nulevende personer. Den mulighed ville jeg ikke have haft, hvis foreningen skulle fejre 100 årsjubilæum!” Dog ærgrer hun sig over, at hun ikke har mulighed for personligt at møde den emsige inspektør, der indtil starten af 60erne hver morgen stod uden for den tekniske skole på Julius Thomsens Gade og skosede dem, der kom for sent – også lærerne. Eller den aktivistiske lærer, Jan Eggen, som inspirerede sine elever til at være bevidste om - og stolte af deres faglighed. stifter af Konstruktørforeningen, Jens Staunsager, der også personligt har stået for at fragte de mange arkivkasser til Taastrup, efter at Konstruktørforeningen i november 2014 flyttede til sit nye domicil i København. materiale, får både fotos og skriftligt materiale nyt liv.” Billede på samfundsudviklingen Jubilæumsbogen – der udkommer den 8. oktober 2016 på 50 årsdagen for foreningens officielle stiftelse – bliver spændende læsning, lover den unge etnolog. ”Det skal være en underholdende bog, der i ord og billeder fortæller historien om, hvordan Konstruktørforeningen for 50 år siden blev skabt af tre idealister og udviklede sig til at blive en forening med over 7.000 medlemmer. Især vil jeg forsøge at give bygningskonstruktørerne en forståelse af, hvordan den faglige kamp før i tiden har haft betydning for overenskomstaftaler og fagligt ståsted i dag.” Efterlysning af historisk materiale Anna Kirstine Krogh Søndergaard hører meget gerne fra dig, hvis du kan bidrage med: > Fotos, der viser begivenheder/ aktiviteter fra Konstruktørforeningens 50-årige virke. > Information om en kvindegruppe, der blev dannet i 1990erne, og som tilsyneladende mødtes for at styrke kvinders position i det dengang mere mandsdominerede konstruktørfag. > Kendskab til en interessant historie, der kan belyse noget vigtigt i Konstruktørforeningens historie. Kontakt: Anna Kirstine Krogh Søndergaard anna@kf.dk På jagt efter gode historier En etnolog er i gang med at skrive Konstruktørforeningens historie i anledning af 50 års-jubilæet i 2016. Smøgpauser på dagsordenen Det kan umiddelbart lyde kedeligt at skulle læse kassevis af referater fra bestyrelses- og forretningsudvalgsmøder, regnskabsmateriale og overenskomstforhandlinger. Men det synes den unge etnolog ikke. ”Når jeg i nogle af de ældre dokumenter kan læse, at en opgave i forbindelse med et møde er at skaffe kridt og en tavle, eller at ’smøgpause’ er sat på som et punkt på dagsorden, siger det meget om tiden og hverdagslivet. Og når jeg så får kontakt til nogle af de mennesker, der optræder i kilde- Kapløb med tiden Det er stadig lidt af et kapløb med tiden at få fat i alle relevante kilder. ”I en og samme uge oplevede jeg at ringe til to kilder, der lige var døde, hvorfor det var en datter og en enke, der tog telefonen. Andre gange har jeg erfaret, at folk er kommet på plejehjem og er senile.” Hun har fået særlig hjælp fra en af de nulevende hovedkilder – nemlig med- 15 16 LIGE TIL HØJREBENET Et hus er ikke længere noget, man bygger én gang, men to gange – først digitalt, og så i virkeligheden. 3D har skabt et paradigmeskift i byggebranchen og en gylden mulighed for konstruktører. Af Thomas Davidsen Foto Robert Attermann - RED STAR Konstruktørerne har en teoretisk allround-viden, er rustet til tænderne digitalt og er bindeleddet mellem eksekvering og projektering. Det gør, at konstruktørerne generelt står stærkt som faggruppe i byggebranchen. Men der er især ét fagområde, der lige nu ligger til højrebenet: Det digitale byggeri. Overgangen fra 2D til 3D-bygningsinformationsmodeller har ført til et paradigmeskift i byggeriet, hvor fokus går fra ´byggeri’ til ´projektering´. Fordelene ved at lave modeller i 3D er så store, at det kan svare sig at bygge et hus to gange. Først i form af en komplet og detaljeret digital levendegørelse af byggeriet med præcise beskrivelser af materialer, priser og mål og en virkelighedstro model, hvor bygherren kan gå en tur gennem sit nye hus, uden at der er taget ét eneste spadestik. Derefter går man i gang med at bygge det rigtige hus. Nu med en langt større sikkerhed for at ramme rigtigt i første hug, end man har været vant til, når det gælder de mange parametre, der afgør om et byggeri i sidste ende overholder budget og deadline. For konstruktører er denne udvikling en gylden mulighed. Lige til højrebenet 3D har skabt et paradigmeskift i byggebranchen og en gylden mulighed for konstruktører. Det digitale byggeri ligger 20 17 Blød ledelse på byggepladsen øger produktiviteten Tre bygningskonstruktører har skrevet et speciale, som bl.a. konkluderer, at mere blød ledelse på byggepladsen giver større > BLØD LEDELSE Tre bygningskonstruktører har skrevet et speciale, hvori de konkluderer, at mere blød ledelse på byggepladsen giver større produktivitet. De mener, at der er for lidt undervisning på konstruktøruddannelsen i blød ledelse. Af Kathrine Schmeichel Foto Nicolai Perjesi ’Rød ledelse i entreprenørbranchen – 11 gode råd til nyuddannede’. Det er titlen på et speciale, der ikke handler om socialistiske omvæltninger, men om hvorfor det er en god ide at indføre mere blød ledelse på byggepladsen. Specialet er skrevet af tre bygningskonstruktører, som efterfølgende har læst cand.tech. på AAU og nu har en kandidat i byggeledelse. ”Selvom byggepladsen er kendt for en hård tone, har folk jo brug for at snakke om tingene og blive mødt med respekt og interesse. Når folk føler sig mødt, bliver samarbejdet bedre, og det vil igen skabe større goodwill over for arbejdspladsen. Når det sker, forbedres muligheden for at overholde både tidsplan og økonomi, hvilket i sidste ende kommer både arbejdsgiverne og de ansatte til gode. Derfor vil ledelse med fokus på arbejdsmiljø, motivation og social kapital øge produktiviteten på byggepladsen,” siger en af de tre nyslåede kandidater, 27-årige Søren Andersson. på byggepladsen øger produktiviteten treprenørbranchen med lederansvar og højst fem års erfaring. ”I vores undersøgelse giver flertallet af de adspurgte udtryk for, at de ikke har følt sig godt nok klædt på fra deres uddannelsesinstitution til at kunne lede og håndtere mennesker – især med henblik på at virke motiverende og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø,” siger Søren Andersson, der selv har samme erfaring. ”Som bygningskonstruktører fra UCN Aalborg har vi alle tre først stiftet bekendtskab med ledelsesteorier på universitet. Vi erkender, at evnen til at lede mennesker kræver en vis erfaring. Men vi er overbeviste om, at man ved at fokusere på bløde fag som kommunikation og ledelsesteori kan speede processen op, sådan at man hurtigere kan blive en kompetent leder, der tilgodeser både den blå og den røde værktøjskasse.” Ifølge Søren Andersson synes entreprenørbranchen også, at de unge ledere mangler lederkompetencer. ”Vi har interviewet arbejdsmiljøchefer og projektledere fra syv store entreprenørvirksomheder, som alle var enige om, at de nyuddannede har de tekniske kompetencer, men ikke de nødvendige kompetencer til at lede.” Mindre Revit og mere ledelse Han erkender, at fagpresset i forvejen er stort på konstruktøruddannelsen, men mener, at det kan løses ved, at uddannelsen deles op i linjer. ”I stedet for kun én linje på vores uddannelsessted, ville vi ønske, at vi havde kunnet vælge mellem en rådgiver- og en entreprenørlinje, hvor de, som valgte at gå entreprenørvejen fik lidt mindre undervisning i tegneprogrammet Revit og mere om ledelse. For som leder på en byggeplads har du ikke brug for et dybdegående kendskab til Revit. Men mindre kan også gøre det: Et kursus i ledelse for de studerende, der skal i praktik i entreprenørbranchen, ville være en stor forbedring.” Søren Andersson håber, at specialet – der i øvrigt har indbragt de tre kandidater et 12-tal – kan få uddannelsesinstitutionerne til at få øjnene op for, at de skal gøre mere ud af også at undervise i ’den røde værktøjskasse’. Rød og blå ledelse ’Rød ledelse’ er det samme som blød ledelse og skal forstås i sammenhæng med ’blå ledelse’. ”Man kan dele ledelseskompetencer op i to værktøjskasser – en blå og en rød. Den blå kasse rummer det faglige som, hvordan man for eksempel lægger en tidsplan og udfærdiger et likviditetsbudget. Den røde værktøjskasse rummer det, der handler om samarbejde og ledelse, som bl.a. omfatter feedback, dialog, medarbejderinvolvering og fællesskabsfølelse. Ifølge entreprenørbranchen er den traditionelle leder 80 procent blå og 20 procent rød. Den fordeling bør nærmere være fifty-fifty, mener vi.” produktivitet. Unge savner ledelseskompetence De tre specialeforfattere har interviewet 113 konstruktører og ingeniører i en- Hård tone mindsker mobning En faldgrube for en ung leder – og en misforståelse af, hvad blød ledelse > 21 Ny Kongensgade 15 1472 København K Tlf 33 36 41 50, fax 33 36 41 60 www.kf.dk, kf@kf.dk Kontortid: Mandag – torsdag kl 10-15 Fredag lukket Redaktionen: Gert Johansen, ansv. Kirsten Andersen, redaktør Kathrine Schmeichel, annoncer og produktion kf@kf.dk Bestyrelse: Gert Johansen, formand Jens Bech Vestergård, næstformand Bestyrelse i øvrigt: Lisbeth Fjordvald Poul Jørgen Christensen Kirsten Nielsen Christian Vrist Jørn Borg Nicolaisen Maria Riise Bernard Mikkel Boysen Meikle Design & Tryk: Rosendahls a/s Forside: Foto: StockXchng
Download PDF fil