Indhold KLYngE A Bygning A KLYngE B Bygning B KLYngE CC Bygning KLYngE d D Bygning fACAdE Mod VEST 1:400 meter store uddannelsesbyggeri, VIA Campus Aarhus C, der slog dørene op for knap 5.500 studerende i september 2015. KLYngE d KLYngE E Ud over at være det første færdige byg geri i den nye bydel CeresByen i Aarhus Midtby er det også det største uddan nelsescampus for professionshøjskoler BYGNINGSUDTRYK facader i Danmark. fACAdE Mod øST 1:400 50 • VIA Campus Aarhus C VIA Campus Aarhus C, der er tegnet af Arkitema Architects med NIRAS som rådgivende ingeniører, består af fem bygninger i skæve vinkler med varie rende højder – fra fire til seks etager. Fra første sal og op er bygningerne bundet sammen til én bygning ved hjælp af gangbroer, mens det i stue niveau er fem adskilte bygninger, der gennemskæres af bydelens offentlige vej og stisystem. De fem bygninger omfatter bl.a. under visningslokaler, auditorier, studiezoner, loungeområder, udearealer og torve. På taget er der en tagterrasse og en uden dørsbane til basket og fodbold. ”Da VIA Campus Aarhus C ligger på et område med offentlige veje og stisystemer, har det på grund af ter rænmæssige forskelle på op til fem meter været en særlig udfordring for KLYngE B KLYngE A vores landskabsafdeling at opfylde lokalplanens krav om offentlig til gængelighed – bl.a. med hensyn til kørestole – og sammenhæng med bydelens øvrige bebyggelse, som ikke var der, da vi startede byggeriet for fire år siden,” siger Peder Schjødt Worm og fortsætter: 51 • VIA Campus Aarhus C Fem ledige felter i lokalplanen At byggeriet netop består af fem byg ninger, er der en særlig forklaring på. ”Fem byggefelter var på forhånd de fineret til uddannelsesbyggeri i lo kalplanen for CeresByen. Ud over at det betød, at byggeriet skulle bestå af fem adskilte bygninger, skulle be stemte ydervægge også ligge i yder kanten af de fem felter. Dermed var arkitekturen på en måde fastlåst i sin form, som kommer til udtryk ved, at flere af bygningerne er femkanter, fordi de følger byggefelternes facon,” siger projektleder i Arkitema Peder Schjødt Worm, der også er bygnings konstruktør. SnIT - gennem Scenen, Biergarten, Klatrezonen, Banen og Haven Nyt uddannelsesbyggeri: ”Dertil kommer, at der under det me ste af området er etableret en par keringskælder i to niveauer, hvilket har givet en masse udfordringer, idet den bærende struktur i bygningerne og parkeringskælderen ikke passer til hinanden. Det er løst ved, at parke ringskælderens øverste etagedæk er blevet støbt på stedet sammen med et netværk af op til to meter høje bjælker placeret både under de bæ rende vægge og søjler i VIAbygning erne og over parkeringskælderens bærende søjler. Dette dæk kan her med føre kræfterne fra de bærende konstruktioner i de op til seks etager høje bygninger hen til de bærende søjler i parkeringskælderen. Denne specielle konstruktion har også været en udfordring med hensyn til at føre installationer fra bygningen videre ned i parkeringskælderen og krævet meget koordination med det team, der stod for at bygge parkeringskæl deren – hvor Arkitema også var in volveret.” 04 08 Fem bygninger med skæve vinkler Det nybyggede VIA Campus Aarhus C er det største uddannelsessted for professionshøjskoler. Fem bygninger med skæve vinkler Ud over at være det største uddannelsessted for professionshøjskoler er VIA Campus Aarhus C også det første byggeri i den nye bydel CeresByen i Aarhus. Byggeriet består af fem bygninger i skæve vinkler med forskellige højder bundet sammen til én bygning af gangbroer. Træscene Betonplint Asfalt Af Kathrine Schmeichel Fotos Arkitema Architects m.fl. I det store åbne atrium kan man kigge seks etager op på hele bygningens in dre med de transparente balkoner, der fører ud til lige så transparente gang broer, hvorfra man kan gå over i fire andre bygninger. Det åbne atriumrum udgør hjertet og hovedindgangen i det 42.500 kvadrat Store atrier uden støj Selvom de 13 fagligt meget forskellige uddannelser – fra bygningskonstruktør til socialrådgiver og lærer – har fået hver deres områder, er der mange over lap og fælles arealer for de studerende, der bl.a. kommer til udtryk ved ”et kul turhusmiljø med en uhøjtidelig og åben stemning, hvor lyset vælter ind i mødet med ’byens’ torv og de store åbninger mod Silkeborgvej” – som Arkitema skri ver på sin hjemmeside. For at undgå støj og rungen i de mange atrier har Arkitema ifølge Peder Schjødt P-kælder som udfordring Udfordringerne ved byggeriet var ikke så meget den fastlåste form som områ det imellem og under bygningerne. Gule klatre stativer > 5 Faldgummi Basket Asfaltbane Bed Grussti Græs udendørs arbejdspladser Saml bygningskonstruktøruddan nelsen på nyt campus De studerende er utilfredse med, at det kun er en del af bygningskonstruktøruddannelsen, der flytter over på VIA Campus Aarhus C. KLYngE A Bygning A KLYngE B Bygning B KLYngE CC Bygning KLYngE d D Bygning fACAdE Mod VEST 1:400 Studerende i Aarhus: Saml bygningskonstruktøruddannelsen på nyt campus træworkshop Det er kun 4.-7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen, der i januar 2016 flytter over i det nye byggeri, VIA Campus Aarhus C. De studerende undrer sig over den beslutning og opfordrer VIA til at samle uddannelsen på én adresse. KLYngE d KLYngE E KLYngE B KLYngE A Af Kathrine Schmeichel Fotos Arkitema Architects m.fl. ”Hvorfor er det en god ide at samle bygningskonstruktøruddannelsen på én adresse i Holstebro, men ikke at gøre det samme i Aarhus?” Spørgsmålet kommer fra bygningskonstruktørstuderende Simon Senius Jespersen, der er formand for De Studerendes Råd (DSR) for bygningskonstruktøruddannelsen i Aarhus. ”Som studerende kan vi ikke forstå, hvorfor VIA-ledelsen ikke har valgt at flytte hele bygningskonstruktøruddannelsen over på det nye VIA Campus Aarhus C, når man har valgt at gøre det i Holstebro med begrundelsen, at det vil ’skærpe det sociale og faglige miljø og give de studerende et langt mere sammenhængende uddannelsesforløb’ – som VIA selv skriver på sin egen hjemmeside.” fACAdE Mod øST 1:400 BYGNINGSUDTRYK facader 50 • VIA Campus Aarhus C om de studerendes ønske om en bygningskonstruktøruddannelse i Aarhus på samme adresse. Ifølge Simon Senius Jespersen vil en adskillelse af uddannelsen med så stor en geografisk afstand bl.a. svække mentorordningen, hvor de nye studerende bliver støttet af de ældre. Men det vil også skade studiemiljøet. ”Når det kun er en del af bygningskonstruktøruddannelsen, som flytter ind på det nye campus, får vi forringet vores mulighed for at udvikle et stærkere studiemiljø – både internt for de bygningskonstruktørstuderende og eksternt, da det nye campus-byggeri rummer i alt 5.500 studerende fordelt på 13 professionsuddannelser,” siger DSR-formanden. Vil samarbejde med Aarhus Tech 51 • VIA Campus Aarhus C Ifølge direktør for VIA Erhverv Konstantin Lassithiotakis – der har ansvar for de privatrettede uddannelser under VIA i Region Midtjylland – ønsker VIA en fortsat opdeling af konstruktøruddannelsen i Aarhus. ”Vi har haft en samarbejdsaftale med Aarhus Tech siden 2000, hvor konstruktøruddannelsen blev en bacheloruddannelse, og hvor de studerende indtil 2010 skulle helt til Horsens for at tage de sidste fire semestre, som de i dag kan tage i Aarhus. Så ud over at uddannelsen hele tiden har været delt i to, har vi også været glade for vores samarbejde, der bl.a. betyder, at de studerende færdes i et byggefagligt miljø, da Aarhus Tech bl.a. tilbyder erhvervsuddannelser som fx Simon Senius Jespersen, formand for De Studerendes Råd (DSR) for bygningskonstruktøruddannelsen i Aarhus. > Afstand på fire km Bygningskonstruktøruddannelsen i Aarhus befinder sig i dag på to adresser tæt på hinanden. Når uddannelsens anden del i januar 2016 flytter til VIA Campus Aarhus C i den nye bydel, CeresByen, bliver den geografiske afstand mellem de studerende på første og anden del øget med fire kilometer. Uddannelsesudvalget ved VIA Byggeri bakkede på et møde den 21. oktober op 65 • VIA Campus Aarhus C Foto: Aarhus Tech Konstantin Lassithiotakis, direktør for VIA Erhverv. Foto: Via University College 15 9 Building Green På årets Building Green-messe kunne man gå en tur i en 3D-model af Aalborg Kunstmuseum. Facaden på VIA-byggeriet er grafisk beton med et mønster af varierende mørke firkanter, som er lavet ved hjælp af store papirruller med retarder-tryk, lagt ned i støbeforme, hvor der er hældt beton udover. Bygningskonstruktør Maria Marker Nørby har fået flere værktøjer til at kunne lede projekter, efter at hun har været på Byggeøkonomernes projektlederuddannelse – bl.a. når hun leder såkaldte ’piximøder’, som JJW Arkitekter løbende holder for at gøre status for sine projekter. Foreningen Danske Byggeøkonomer tilbyder en særlig projektlederuddannelse til byggebranchen. Det har JJW Arkitekter benyttet sig af og har løbende sendt en fjerdedel af sine medarbejdere på efteruddannelse for bl.a. at styrke egen teamkultur og konkurrere med ingeniørvirksomheder. Projektlederuddannelse styrker holdånd og konkurrenceevne på tegnestue Af Kathrine Schmeichel Foto JJW Arkitekter ”Som projektleder er det vigtigt at kende sine egne stærke og svage sider og forstå, at folk skal ledes forskelligt, alt efter hvilken type de er.” Det siger bygningskonstruktør og projektleder Maria Marker Nørby, JJW Arkitekter, der i vinter 2015 afsluttede en efteruddannelse som projektleder, udbudt af interesseorganisationen Danske Byggeøkonomer, der i år kan fejre 30 års jubilæum. ”Den grundlæggende ide bag projektlederuddannelsen er, at man kun kan påvirke andre ved at ændre sig selv. Det har inspireret mig til at ændre min adfærd, fordi jeg ved, hvor stor en påvirkning min tilgang til arbejdet har på mine samarbejdspartnere.” de forskellige processer, som særligt gælder for byggebranchen. Desuden har det været givende at vende problemer og emner med folk, der havde andre funktioner i byggeriet end at være rådgiver. Det har givet mig en bedre forståelse for, hvad der fx foregår hos bygherren og byggepladslederen.” Foruden Danske Byggeøkonomer er det umiddelbart kun Teknologisk Institut og Nohr-Con, der udbyder en projektlederuddannelse til byggeriet. processer fra projektering til bygherremøder. Desuden er projektlederuddannelsen også med til at styrke fokus på værdiskabelsen ved at finde potentialer og mening såvel for den enkelte medarbejder som tegnestuen og projektet. Det styrker vores teamsamarbejde, og vi bruger mange værktøjer fra projektlederuddannelsen ved vores såkaldte ’piximøder’ – som vi løbende holder ved hvert af vores projekter for at gøre status omkring fx samarbejde, konflikter og målsætning.” 16 Projektlederuddannelse styrker holdånd og konkurrenceevne JJW Arkitekter har sendt en fjerdedel af sine medarbejdere på Danske Byggeøkonomers særlige projektlederuddannelse. Arkitektfrustration bag opstart Danske Byggeøkonomer er opstået på baggrund af frustrationer hos arkitekter over manglende viden og kompetencer på visse områder. ”Uddannelsen som byggeøkonom opstod i 1985, fordi nogle arkitekter var frustrerede over, at de ikke havde viden og overblik nok over alle byggeriets faser – især økonomi – og derfor følte sig tromlet af entreprenører, byggeherrer og ingeniører. I dag er vores uddannelser ikke kun målrettet arkitekter, men også konstruktører og ingeniører,” siger sekretariats- og kommunikationschef i Danske Byggeøkonomer Kalinka Stapput og fortsætter: ”Vi er ikke en offentlig instans, som skal opfylde uddannelseskrav, eller en privat virksomhed, der skal score kassen. Vi er sat i verden for at sikre, at Efteruddannelse styrker teamkultur Maria Marker Nørby, der i 2012 også tog uddannelsen som byggeøkonom, er blandt de omkring 20 medarbejdere ud af 80 i JJW Arkitekter, der har været på efteruddannelse hos Danske Byggeøkonomer. Om baggrunden for at sende så mange medarbejdere på efteruddannelse hos Danske Byggeøkonomer siger partner og medejer af JJW Arkitekter Katja Viltoft: ”Det gode ved både byggeøkonomog projektlederuddannelsen i Danske Byggeøkonomer er, at de netop er vinklet på byggebranchen. Da de fleste af vores medarbejdere er nøglearbejdere, er det er vigtigt, at de har kompetencer til at lede og styre Målrettet byggebranchen For Maria Marker Nørby er det en særlig fordel, at Danske Byggeøkonomers projektuddannelse er målrettet byggebranchen. ”Ud over at jeg som projektleder gennem seks år har fået nye værktøjer til at kunne lede bedre, har det også været en gevinst at kunne diskutere > 17 Meningsstafetten Meningsstafetten I Meningsstafetten skriver branchefolk om konstruktørrelevante emner. Skribenternes indlæg afspejler deres egne holdninger og er hverken udryk for KF’s eller deres arbejdsgivers holdning. Har du selv noget på hjerte, eller kender du en, der har, så skriv til os på bladet@kf.dk. Næste Meningsstafet I næste nummer skriver Kamilla Pagh Sølvsteen om, hvorfor virksomheder, der søger bygningskonstruktører, altid skriver, at det er en fordel at have en håndværksmæssig baggrund. Bæredygtighed i byggeriet skal fremme et klimaneutralt samfund Vi har som samfund ikke tid til at vente på, at nye teknologier skal løse klimaproblemerne. Derfor skal vi, der arbejder med byggeri, mere proaktivt udføre alle slags bæredygtige løsninger – fra solceller og varmepumper til isolering af varmerør og etageadskillelser. Af Jørn Borg Nicolaisen, bygningskonstruktør Foto Kuben Management 20 Meningsstafetten Bygningskonstruktør Jørn Borg Nicolaisen skriver om bæredygtighed i Meningsstafetten. MENING Bygningskonstruktør Jørn Borg Nicolaisen har været med til at renovere Rebæk Søpark Kollegiet, som bl.a. har fået udskiftet hele facaden og fået større vinduespartier. På taget er der opsat solceller, som modregner kollegiets el-forbrug. Næste skridt er nedsivning af regnvand og opsamling af det til tøjvask. Jørn Borg Nicolaisen BLÅ BOG Jørn Borg Nicolaisen, 36 år, arbejder til daglig som bygherrerådgiver i Kuben Management. Derudover er han medlem af KF’s bestyrelse, KF’s kommunikationsgruppe og KF’s Byggepolitisk Udvalg og bor med sin kæreste i København NV. Jeg var til et foredrag med en netværksgruppe med fokus på bl.a. bæredygtighed og udvikling af byggeriet generelt. Her hørte jeg et indlæg fra et større entreprenørfirma, som postulerede, at vi nok skulle få løst klimaproblematikken – underforstået, at det bare var et spørgsmål om tid, førend vi opfandt teknologier, som ville kunne løse vores energibehov på fornuftig vis. Men vi kan ikke vente på, at der i 2050 er opfundet en teknologi, som kan erstatte vores nuværende energikilder og derigennem opnå et bæredygtigt samfund. Det er to ender, der skal mødes: Vores generelle energibehov skal mindskes, og energien hertil skal komme fra teknologier, der kan skabe fundamentet. For stort fokus på bundlinjen I byggeriet kan vi nok ikke få enderne til at nå sammen alene med nogle solceller på taget og en varmepumpe i sommerhuset. Vi skal i højere grad indarbejde hele den palet af alternative løsninger, vi allerede har tilgængelige – bl.a. vindenergi, solceller, solvarme, varmepumper og forskellige former for varmegenvinding – som er dokumenterede teknologier, der både er bæredygtige og giver en positiv bundlinje. Dog kan et for snævert fokus på bundlinjen ødelægge processen med at afdække de bæredygtige muligheder, hvis man ikke får gennemregnet fordelene til bunds. Vi skal selvfølgelig ikke igangsætte projekter, som ikke er rentable. Men ud over energibesparelser og tilbagebetalingstid er elementer som komfort og bygningsvedligehold også vigtige – som fx når man udskifter vinduer, der ofte ikke vil tjene sig hjem i deres levetid, hvis man alene ser på den rene energibesparelse. > 21 Ny Kongensgade 15 1472 København K Tlf 33 36 41 50, fax 33 36 41 60 www.kf.dk, kf@kf.dk Kontortid: Mandag-torsdag kl 10-15 Fredag lukket Redaktionen: Gert Johansen, ansv. Kirsten Andersen, redaktør Kathrine Schmeichel, annoncer og produktion kf@kf.dk Bestyrelse: Gert Johansen, formand Jens Bech Vestergård, næstformand Bestyrelse i øvrigt: Lisbeth Fjordvald Poul Jørgen Christensen Kirsten Nielsen Christian Vrist Jørn Borg Nicolaisen Maria Riise Bernard Mikkel Boysen Meikle Design & Tryk: Rosendahls a/s Forside: Det nybyggede VIA Campus Aarhus C er det største uddannelsessted for professionshøjskoler. Foto: Arkitema Architects
Download PDF fil