Indhold Logistik og buer som udfordringer på den renoverede NØRREPORT STATION 04 Fakta om Ny Nørreport Ny Nørreport i et stille øjeblik med toiletbygningen i forgrunden og noget af service/billetbygningen til venstre. Logistik og buer som udfordringer på den renoverede Nørreport Station Runde glasbygninger og 250.000 dagligt passerende var benspænd under renovering af Nørreport Station. Runde glasbygninger og 250.000 mennesker, der dagligt færdedes omkring byggepladsen, var nogle af de udfordringer, renoveringen af Nørreport Station i København havde for bygningskonstruktør og entrepriseleder i Aarsleff Jan Boyer Olsen. Af Kathrine Schmeichel Foto Stig Nørhald Man skal nok lede længe i verden efter en smukkere toiletbygning end den, der står på den renoverede Nørreport Sta tion i hjertet af København. Den cirkelrunde bygning har vægge af transparent glas, der changerer fra mæl kehvid til klart glas. Indenfor åbenbarer en hvidmønstret mosaik sig på de buede vægge. Bygningskonstruktør i Per Aarsleff A/S Jan Boyer Olsen havde som entrepri seleder ansvaret for opførelsen af toi letbygningen og to andre nye, runde bygninger på det renoverede stati onsområde – Ny Nørreport – der blev indviet i januar 2015, og som Politikens arkitekturanmelder gav fem ud af seks hjerter. Ny Nørreport omfatter renovering både over og under jorden og har kostet 400500 millioner kr. ”Bortset fra enkelte lige vægge var både facaden, de fleste vægge og dørene buede. Bare det at få lavet en buet toiletdør var et projekt i sig selv! Og at få loftet til at passe med facaden og de indvendige vægge krævede en masse koordinering, så alle fag – fra brolægger og murer til elektriker – kunne spille sammen, og håndvær kerne kunne forstå opgaven. For de fleste havde primært erfaring med at bygge med 90 graders vinkler,” siger Jan Boyer Olsen. Arbejdet med den buede toiletbygning tog længere tid end først planlagt – netop fordi det var så uvant en opgave for alle involverede. Fakta om byggeriet: > Renovering af underjordiske perroner > Tre nye stationsbygninger > Nye ventilationsanlæg > Totalrenovering af 4 x 400 m tunnelrør > 18.000 m2 ny stationsplads > 13.000 m2 omisolering af tunnel Anlægsperiode: Oktober 2011 januar 2015 Bygherre: Banedanmark, DSB og Københavns Kommune Arkitekter: Gottlieb Paludan Architects og COBE Ingeniør: Grontmij og Rambøll. Entreprenør: Aarsleff og AarsleffRail Udvidet plads med cykelbede Renoveringen, der har taget tre år og er tegnet af Gottlieb Paludan Archi tects og COBE, omfatter en stations plads med nye bygninger, belægninger og adgangs og trafikforhold. Bl.a. er Nørre Voldgade omlagt, så der kun er én færdselsåre nord for stationen, og den nye stationsplads har bredt sig så me get ud, at der er direkte fodgængerfor bindelse til flere af de omkringliggende gader og stræder. Under jorden er der foretaget en omfattende modernisering af perronerne og af brokonstruktioner, der bærer hele pladsen. Projektet har samlet kostet et sted mellem 400 og 500 millioner kr. Buede former som udfordring Netop de buede former var en udfor dring at montere især i toiletbygningen. Ser man byggeriet fra oven, vil man se en stor plads med seks pavillontage – der minder om Arne Jacobsens berømte benzintank i Skovshoved. Man ser også 11 store ventilationstårne og nogle ’cy kelbede’, som arkitekturanmelderen på Politiken har kaldt ”den mest originale idé” – bl.a. fordi de seks cykelstativom råder er forsænket som små øer 3040 cm under terræn, hvilket får cyklerne til at falde mere organisk ind i helheden. Desuden betyder de specialdesignede cykelstativer, at der er plads til flere cyk ler end normalt – 2.100 cykler på hele pladsen, hvilket er dobbelt så mange som før renoveringen. > 5 10 12 Hele tegnestuen får et løft Ved at tage en master i bygningsfysik optimerer bygningskonstruktør Ergin Mefail sin tegnestues viden om fugt og energi. Videreuddannelse: Hele tegnestuen får et løft Af Jesper Kirkeskov og Kathrine Schmeichel Foto Jørgen True Det var chefen, der foreslog bygningskonstruktør Ergin Mefail at tage en master i bygningsfysik ved siden af det normale fuldtidsarbejde. Selvom det ofte giver arbejdsuger på mere end 50 timer, nyder både firma og kommende partner Ergin Mefail godt af den optimerede viden om fugtsikring og energioptimering. ”Man sender en enkelt mand afsted, men hele tegnestuen får et løft. Den praksis har vi stort set med alle kurser, vi deltager i.” Ordene kommer fra bygningskonstruktør i AFM Rådgivende Ingeniører A/S Ergin Mefail, der siden september 2014 har været i gang med en master i bygningsfysik fra Aalborg Universitets afdeling i Sydhavnen i København. Ergin Mefail uddyber: ”Firmaet har fået et kompetenceløft – både fordi jeg har fået udvidet min værktøjskasse og dermed er bedre i stand til at løse komplekse, byggetekniske opgaver, der tager hensyn til fugt, energieffektivisering og konstruktioner, og fordi jeg om frokostbordet deler min viden om de metoder, jeg har lært, og de beregninger, vi har lavet på studiet.” Ifølge Ergin Mefail giver masteruddannelsen i bygningsfysik en videregående, teoretisk og praktisk viden om konstruktioner, installationer, byggeteknik, energioptimering, planlægning og økonomi. ”Uddannelsen har især givet mig nogle vigtige redskaber til at imødegå byggeskader, der for størstedelens vedkommende er forårsaget af fugt – ofte i forbindelse med energieffektivisering og efterisolering, da mange skader opstår på grund af manglende viden eller fejl ved projektering eller udførelse. Med masteruddannelsen i bagagen kan vi sikre os en optimal byggeproces, hvor alle forhold er taget i betragtning.” Det var Ergin Mefails chef, der opfordrede ham til at gå i gang med den toårige master-deltidsuddannelse, der betyder, at Ergin Mefails arbejdsuger ofte ligger på mere end 50 timer om ugen. Men det tager den 33-årige bygningskonstruktør i stiv arm. ”Ud over at min chef betaler hele uddannelsen, der koster 96.000 kr., har jeg har også en ekstra grund til at bidrage med min viden og udvikling af firmaet, idet jeg inden for de kommende måneder bliver partner,” siger Ergin Mefail, der til sommer ydermere kan fejre ti års ansættelse samme sted. Kontakt Ergin Mefail em@afmconsult.dk www.afmconsult.dk ” Jeg er glad for at gå her. Det faglige niveau passer godt, og holdet supplerer hinanden fint,” siger Ergin Mefail om uddannelsen til master i bygningsfysik, som foregår på Aalborg Universitet København (bygningen herunder). Master i Bygningsfysik Master i Bygningsfysik er en akkrediteret videreuddannelse, der giver formel kompetence og foregår på hverdage i dagtimerne på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet København. Master i Bygningsfysik foregår på Aalborg Universitets afdeling i Københavns Sydhavn. ”Området er helt exceptionelt. Man kommer til en fantastisk verden, der gør, at man bare føler, at nu kører vi på!”, siger bygningskonstruktør Ergin Mefail, der går på andet semester. De studerende bliver introduceret til og prøver selv kræfter med aktuelle videnskabelige metoder og teorier inden for varme, fugt, lufttæthed, ventilation, indeklima, energiforbrug, efterisolering, tilstandsvurdering, renovering samt materialer og byggetekniske løsninger i nybyggeri. For at blive optaget skal man have en uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller lignende og mindst to års relevant erhvervserfaring. Prisen er 24.000 kroner pr. semester, i alt 96.000 kroner. Uddannelsen kan også gennemføres som enkeltmoduler, hvor hvert modul koster 8.000 eller 16.000 kroner, afhængigt af omfang. Ansøgningsfrist var formelt 1. juni 2015, men ansøgninger behandles helt frem til studiestart 1. september. Læs mere http://www.aau.dk/uddannelser/efteruddannelse/master/bygningsfysik Etcetera Det tillidsfulde byggeri Med sin konstruktørvirksomhed vil Søren Schødt gøre en forskel i byggebranchen. Uddannelsen – der er normeret til 60 ECTS – kan gennemføres ved siden af et fuldtidsarbejde, enten som to års koncentreret halvtidsstudium eller som moduler fordelt over længere tid, dog maksimalt seks år. 11 16 20 Det tillidsfulde byggeri Søren Schødt vil gøre en forskel i byggebranchen. Han leder sin konstruktørvirksomhed ud fra at skabe værdi for alle involverede og ser det som en vigtig opgave at bryde med den mistillid, der ofte hersker imellem branchens samarbejdspartnere. Af Thomas Davidsen Foto Nicolai Perjesi ”Vi er formålsdrevne, ikke profitdrevne. Pengene er beviset på, om vi gør det rigtige. Men de kommer i anden række i forhold til det overordnede formål.” Ordene er Søren Schødts. Han er grundlægger af noget så sjældent som en virksomhed, der profilerer sig på netop at bestå af konstruktører. Virksomheden er lykkedes med at etablere sig i byggebranchen ved at sælge sig selv på værdier og på den klassiske konstruktørkompetence: Det tekniske, logistiske og økonomistyrende felt midt mellem ingeniøren og arkitekten. Ifølge Søren Schødt er der i løbet af de sidste 10 år kommet så meget respekt for, hvad konstruktører kan byde ind med i moderne byggeri, at han ikke finder det usandsynligt, at man i fremtiden finder mange flere konstruktørvirksomheder. ”Der er store fordele ved at byde ind på markedet som en etableret virksomhed med nogle veldefinerede fagområder. Jeg har selv prøvet at være freelancer, og som enkeltperson går man meget efter, om den enkelte opgave er attraktiv nok. Som virksomhed kan vi gå den anden vej og definere, hvem vi er, og så tilbyde vores ydelser herudfra,” siger Søren Schødt. virksomhed. Selvom ingen af hans forældre var selvstændige, lå det af en eller anden grund helt naturligt for ham at gå den vej. Det var først, da han var i fuld gang, at det gik op for ham, hvor få konstruktørvirksomheder der var. I starten handlede det mest bare om ’at komme til fadet’ og få nogle arbejdsopgaver. Men efterhånden som virksomheden begyndte at vokse med flere ansatte, blev Søren Schødt klar over, at det ikke var nok for ham bare at tjene månedslønnen. Han ville gøre en forskel i byggebranchen. Hvordan kan vi f.eks. være med til at give det arkitektfirma, der giver os en opgave, en god businesscase?,” siger Søren Schødt og fortsætter: ”I begyndelsen fortæller vi vores kunder, at vi kan gøre en forskel for hele projektet og kommer først bagefter ind på, hvilke produkter vi vil tage ned fra hylden for at løse vores eget hjørne af projektet. For i virkeligheden er det eneste, der er interessant for kunden, om vi har en løsning på deres problem. Ikke hvordan vi vil gøre det.” Inspireret af Steve Jobs Vi vil være med til at sætte nogle nye standarder for, hvordan man kan indgå i et samarbejde. Søren Schødt mener, at spørgsmål som, hvordan man finder løsningerne, og hvad der giver værdi for kunden, står svagt i byggebranchen. I stedet er de fleste i branchen mere optaget af spørgsmålet: ’Hvordan undgår jeg at blive snydt?’. ”Det er en dræbende indgangsvinkel, for det hele kommer til at handle om egne interesser frem for at få byggeriet realiseret. Derfor møder parterne ofte hinanden med mistillid. Er der problemer, ryger det bare i voldgift. Det er en skrue uden ende, medmindre man konsekvent tager et helt andet udgangspunkt,” siger Søren Schødt og fortæller, at han er inspireret af Apples brugerfokuserede måde at præsentere sine produkter på. ”Steve Jobs var måske den første, der for alvor forstod, hvor ligegyldigt selve produktet er for kunden. Selvfølgelig ringer mobiltelefonen, det tager kunden for givet. Langt vigtigere er det, om den nye I praktik i Kina Et praktikophold i Shanghai har klædt bygningskonstruktørstuderende Gudmund Nielsen bedre på til Fokus på samarbejdspartnere En af de måder, Søren Schødt ønsker at gøre en forskel på, er i tilgangen til samarbejdspartnere, hvad enten det er entreprenører, ingeniører, arkitekter eller bygherrer. ”Vi vil være med til at sætte nogle nye standarder for, hvordan man kan indgå i et samarbejde. I stedet for at være drevet af vanetænkning har vi hele tiden øje for vores samarbejdsambition: At skabe tillid hele vejen rundt om bordet. Fokus flytter sig dermed væk fra os selv og mere i retning af samarbejdspartnerne: Allerede dagen efter endt uddannelse startede Søren Schødt sin egen virksomhed, der i dag har adresse i Carlsberg Byen i København. Værdiskabende virksomhed Allerede dagen efter at Søren Schødt i 1999 blev færdig som konstruktør, startede han sin egen selvstændige > 17 ledelse. I praktik i Kina 27-årige Gudmund Nielsen tog sit obligatoriske praktikophold som bygningskonstruktør på en byggeplads i Shanghai. Det har klædt ham bedre på til at blive byggeleder – den vej, han gerne vil gå efter endt uddannelse. Af Kathrine Schmeichel Foto Privat Når Gudmund Nielsen sidste efterår cyklede fra sit midlertidige hjem i Shanghai til den byggeplads, han arbejdede på som bygningskonstruktørpraktikant, kunne han ind i mellem godt føle sig lidt beklemt. ”Det er normalt for kinesere at forrette deres nødtørft, hvor de går og står. Så jeg oplevede, at folk sad og ’lavede stort’ langs med vejen, når jeg cyklede forbi. I begyndelsen var det ret grænseoverskridende, men efterhånden vænnede jeg mig faktisk til det,” siger den 27-årige bygningskonstruktørstuderende, der atter er tilbage i Danmark og i gang med at færdiggøre 7. og sidste semester. Til sin egen overraskelse fik han straks et stort ansvar i Kina. ”Da jeg ankom til Shanghai, blev jeg med det samme kastet ud i et projekt med at bygge en produktionshal for et schweizisk medicinalfirma. Jeg fik ansvar for den del af entreprisen, der drejede sig om facaden, taget og visse dele af produktionshallen. Her skulle jeg føre kvalitetskontrol og tilsyn med det færdige arbejde og sørge for, at vi både holdt tidsplanen og opfyldte sikkerhedskravene. For mig var det en helt fantastisk opgave, som jeg nok fik, fordi jeg har en baggrund som tømrer og derfor har praktisk erfaring med byggeri,” siger Gudmund Nielsen, der havde medansvar for omkring 50-60 kinesiske bygningsarbejdere, der alle var ufaglærte og ikke talte engelsk. Sprog og kultur som barriere Sproget og det manglende uddannelsesniveau var nogle af de største udfordringer. ”Arbejderne på byggepladsen kom bl.a. fra landet for at knokle løs, inden de skulle tilbage til familien og fejre det kinesiske nytår. Byggelederen, der var kineser, kunne engelsk, og 15-20 ’sjakbajsere’, der også var kinesere, kunne en lille smule engelsk, men ikke nok til at forhindre de mange kommunikationsproblemer, vi havde i dagligdagen, og som ofte betød, at vi måtte hente byggelederen, så han kunne forklare tingene på kinesisk,” siger Gudmund Nielsen og fortsætter: ”Det var ikke kun sproget, der var en barriere, men også de mange krav til både sikkerhed og kvalitet, som skyldtes, at der stod et vestligt firma bag, og at der skulle produceres medicin i bygningen – hvorfor det skulle bygges som et såkaldt rent rum. Det betød, at der ikke måtte bruges organiske materialer, og at rummet ved aflevering skulle være totalt bakteriefrit. Desuden skulle alle installationer være lufttætte og forseglede, og overflader og samlinger skulle være glatte og nemme at rengøre hyppigt. Så indimellem følte jeg mig både som en politibetjent – fordi arbejdet skulle udføres og kontrolleres efter strengere regler – og som en pædagog, fordi jeg skulle bede folk om at komme ned fra stilladset for at tage hjelm, sikkerhedssko og seleveste på.” Siger ja – men mener nej En anden udfordring var, at kinesere hellere siger ja end nej. ”Flere gange oplevede jeg, at de kinesiske arbejdere gav udtryk for, at de havde forstået en opgave, selvom det ikke var tilfældet. Men jeg lærte, at det skyldtes høflighed, og at kinesere gerne holder masken for dermed ikke at skulle udsætte andre for den forlegenhed, det kan være ikke at blive forstået.” Lederansvar med det samme Som ”den heldige vinder” fra sin årgang på Lillebælt Erhvervsakademi (EAL) blev han ud af fire ansøgere valgt til at komme i praktik som bygningskonstruktør for rådgivningsfirmaet NNE Pharmaplan – der er et datterselskab til Novo Nordisk og har et af sine kontorer i Shanghai. > 21 Ny Kongensgade 15 1472 København K Tlf 33 36 41 50, fax 33 36 41 60 www.kf.dk, kf@kf.dk Kontortid: Mandag-torsdag kl 10-15 Fredag lukket Redaktionen: Gert Johansen, ansv. Kirsten Andersen, redaktør Kathrine Schmeichel, annoncer og produktion kf@kf.dk Bestyrelse: Gert Johansen, formand Jens Bech Vestergård, næstformand Bestyrelse i øvrigt: Lisbeth Fjordvald Poul Jørgen Christensen Kirsten Nielsen Christian Vrist Jørn Borg Nicolaisen Maria Riise Bernard Mikkel Boysen Meikle Design & Tryk: Rosendahls a/s Forside: Foto: Stig Nørhald
Download PDF fil